Psalmisten opmuntrer de troende til at love Gud med sig, 1-3; forestiller Guds herlige Egenskaber, Gerninger og Forsyn, i Særdeleshed over de troende, som de bør love ham for, 4-19; opmuntrer sig derved til Tillid og Glæde og slutter med et Ønske, 20-22.
33:1Synger med Fryd, I retfærdige, i Herren! Lovsang sømmer sig for de oprigtige.
33:2Takker Herren med Harpe; og leger for ham paa Psaltre med ti Strenge.
33:3Synger ham en ny Sang, leger lifligt paa Strengeleg med Frydeklang.
33:4Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gerning er trofast.
33:5Han elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
33:6Himlene ere gjorte ved Herrens Ord og al deres Hær ved hans Munds Aande.
33:7Han holder Vandet sammen i Havet som en Dynge; han lægger de dybe Vande i Forraadskamre.
33:8Al Jorden frygte Herren! alle Verdens Indbyggere bæve for ham!
33:9Thi han talte, og det skete; han bød, saa stod det der.
33:10Herren gjorde Hedningernes Raad til intet, han forstyrrede Folkenes Tanker.
33:11Herrens Raad bestaar evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
33:12Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
33:13Herren skuede ud fra Himmelen, han saa alle Menneskens Børn.
33:14Han saa ned fra sit Højsæde til alle Jordens Indbyggere.
33:15Han er den, som danner deres Hjerter til Hobe, som agter paa alle deres Gerninger.
33:16En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig fries ikke ved stor Kraft.
33:17Hesten slaar fejl til Frelse og kan ikke redde ved sin store Styrke.
33:18Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
33:19for at fri deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungersnøden.
33:20Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
33:21Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
33:22Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!