89:1En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren.

89:2Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt. 89:3Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed: 89:4„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener: 89:5Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.“ Sela. 89:6Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed. 89:7Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn? 89:8en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham! 89:9Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig. 89:10Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig. 89:11Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm. 89:12Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er. 89:13Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn. 89:14Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet. 89:15Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt. 89:16Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de. 89:17I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de. 89:18Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn. 89:19Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.

89:20Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket. 89:21Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie. 89:22Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham. 89:23Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham. 89:24Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham. 89:25Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes. 89:26Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne. 89:27Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe. 89:28Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden. 89:29Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig. 89:30Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare. 89:31Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger, 89:32dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud: 89:33Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager. 89:34Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed. 89:35Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber. 89:36Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David: 89:37Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig; 89:38den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. Sela.

89:39Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede. 89:40Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet. 89:41Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger. 89:42Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer. 89:43Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender. 89:44Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen. 89:45Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden. 89:46Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. Sela. 89:47Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild? 89:48Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn? 89:49Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? Sela. 89:50Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed? 89:51Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd, 89:52med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.

89:53Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.