Den Frie Bibel

Psalme-Bog, salme 63

David beklager, at han maatte være langt borte fra Herrens Helligdom, og giver sin Længsel og Glæde til Kende, som han havde i Gud, der var hans Hjælp og Tilflugt, 2-9; taler om sine Fjenders Undergang og om sin egen tilkommende Ophøjelse, 10-12.

63:1En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
63:2Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er. 63:3Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære. 63:4Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig. 63:5Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn. 63:6Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber. 63:7Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne. 63:8Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd. 63:9Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
63:10Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder. 63:11Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. 63:12Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.