Den Frie Bibel

Psalme-Bog, salme 94

De troende bede, at Gud vilde modstaa og straffe de ugudelige og stolte, 1-3; de klage over disses ugudelige Gerning og Ufornuftighed, 4-11; prise den salig, som tugtes af Gud i Naade, 12-15; berømme Guds Hjælp og Bistand imod de ugudelige, 16-23.

94:1Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt! 94:2Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige. 94:3Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
94:4De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret. 94:5Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv. 94:6De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse. 94:7Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke. 94:8Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge? 94:9Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se? 94:10Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab! 94:11Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
94:12Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov 94:13for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige. 94:14Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv. 94:15Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
94:16Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret? 94:17Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille. 94:18Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig. 94:19Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl. 94:20Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er? 94:21De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod. 94:22Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe. 94:23Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.