Den Frie Bibel

Psalme-Bog, salme 107

Psalmisten formaner alle de frelste til at takke Gud, fordi han har forløst dem af deres Angest og Nød: Fra Udlændighed og Landflygtighed, 1-9; fra Fængsel og Baand, 10-16; fra Sygdom og Plage, 17-22; fra Havsnød og Fare, 23-32; og fra andre Tilskikkelser, 33-43.

107:1Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig. 107:2Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand, 107:3og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet. 107:4De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi; 107:5de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem. 107:6Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler. 107:7Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi. 107:8Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn; 107:9thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
107:10De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern; 107:11thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad; 107:12og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper. 107:13Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler. 107:14Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand. 107:15Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn; 107:16thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
107:17De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld. 107:18Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte. 107:19Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler. 107:20Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave. 107:21Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn 107:22og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
107:23De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande, 107:24de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet. 107:25Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger. 107:26De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken. 107:27De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt. 107:28Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler. 107:29Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig. 107:30Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring. 107:31Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn 107:32og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
107:33Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder; 107:34et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri. 107:35Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund. 107:36Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi. 107:37Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt. 107:38Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg. 107:39Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse. 107:40Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk. 107:41Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde. 107:42De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til. 107:43Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!

Status for dette kapitel

Denne tekst er den autoriserede oversættelse fra 1871 af Det Gamle Testamente.