Psalmisten opfordrer alle Skabninger til at love Gud, først Englene, 1-2; dernæst Sol, Maane og Stjerner, 3-6; Ild, Hagel, Bjerge og Træer, Dyr og Fugle, 7-10; Menneskene, 11-12; og det for hans Herlighed, Magt og Gerninger imod sit Folk, 13-14.
Halleluja!
148:1Lover Herren fra Himlene, lover ham i det høje!
148:2Lover ham, alle hans Engle! lover ham, alle hans Hærskarer!
148:3Lover ham, Sol og Maane! lover ham, alle Lysets Stjerner!
148:4Lover ham, Himlenes Himle! og I Vande, som ere over Himlene!
148:5De skulle love Herrens Navn; thi han bød, og de bleve skabte.
148:6Og han har stillet dem hen for bestandig, evindelig; han satte dem en Lov, og den skal ikke overskrides.
148:7Lover Herren fra Jorden, I Søuhyrer og alle Dyb!
148:8Ild og Hagel, Sne og Røg og Stormvejr, som udretter hans Ord!
148:9I Bjerge og alle Høje, Frugttræer og alle Cedre!
148:10I vilde Dyr og alt Kvæg, Kryb og vingede Fugle!
148:11I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!
148:12Unge Karle og Jomfruer tillige, de gamle med de unge!
148:13De skulle love Herrens Navn; thi hans Navn alene er ophøjet, hans Majestæt er over Jorden og Himmelen.
148:14Og han har ophøjet et Horn for sit Folk, han, der er en Lovsang for alle sine hellige, for Israels Børn, det Folk, der er ham nær. Halleluja!