Den Frie Bibel

Salme 137

Nøden i eksilet

137:1Ved Babylons floder, dér sad vi, ja, vi græd
når vi mindedes Zion.
137:2I poplerne i landet
hængte vi vore citere.
137:3For dér krævede
vores fangevogtere at vi skulle synge,
og vore plageånder at vi skulle være glade:
»Syng for os
af Zions sange!«
137:4Hvordan skulle vi synge HERRENS sang
på fremmed jord?

Kærlighedserklæring til Jerusalem

137:5Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
gid min højre så må svigte;
137:6gid min tunge må klæbe til min gane
hvis jeg ikke husker dig,
hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem
over min højeste glæde.

Straf over Edom og Babylon

137:7HERRE, husk Edoms sønner
for Jerusalems dag,
da de sagde:
»Riv ned, riv ned til dens grund.«
137:8Babylons datter, som skal ødelægges!
Lykkelig den som gengælder dig
din gerning som du gjorde mod os.
137:9Lykkelig den som griber og knuser
dine børn mod klippen.
          

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Lydia Nørrelykke Gad
Litterært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk layout: Mikkel Kølkær
Dato for denne version: 22.05.2023