Den Frie Bibel

Salme 68

Overskrift

68:1Til korlederen.[a]Betydningen af lamnaṣṣēₐḥ er usikker, men det er sandsynligvis afledet af et verbum der betyder »dirigere«.
Af David. En salme. En sang.

Tillid til Guds sejr og omsorg

68:2Gud vil rejse sig,[b]Det er omdiskuteret om verberne i v.2-4 skal opfattes som yiqtol (som forudsat her) eller som jussiv der kunne oversættes: »Gid Gud vil rejse sig, …. hans fjender skal spredes,
og de som hader ham, skal flygte for ham.[1]Ordret: »for hans ansigt«.
68:3Som røg blæses bort, vil du blæse bort,[c]Undertiden foreslås rettelse af vokaliseringen af tindōf (»vil du blæse bort«) til: jinnādēf: »blæses bort«, hvor de to verber forstærker hinanden og oversættes som ét: »som røg blæses bort«. Begrundelsen er at man ikke mener at en tiltale til Gud kan stå på dette sted i salmen. Rettelsen er dog unødvendig.
som voks smelter for ild,
skal de ugudelige gå til grunde for Guds ansigt.
68:4Men de retfærdige skal glæde sig, de skal fryde sig
for Guds ansigt
og juble med glæde.
68:5Syng for Gud, lovsyng hans navn,
ban vej for[d]Andre oversætter det forholdsvis sjældne verbum: »Ophøj«. Det kan støttes af at objektet »vej« ikke står i grundteksten, men må underforstås som objekt for verbet. ham som rider frem på stepperne;[e]ʕᵃrāvôt kan betegne »steppeørkner«. Det er ofte blevet oversat »ørken«, men det er betegnelse for områder med vegetation. På baggrund af paralleludtryk i ugaritiske tekster om guden Ba’al som den der rider på skyerne, retter man nu ofte til ʕāvôt: »skyer«.
[f]Sætningen bᵊyāh šᵊmô betyder ordret: »I Jah er hans navn«. Kortformen »Jah« for »Jahve« findes en del steder i poetiske tekster. Sætningen må betyde at Guds væsen finder udtryk i hans navn (2 Mos 3,24). Sætningen er dog i alle tilfælde speciel og knudret. Blandt rettelsesforslagene er især enten at slette bᵊ (»i«) eller at læse: kî yāh šᵊmô: »for Jah er hans navn«. er hans navn,
og fryd jer for hans ansigt.
68:6Faderløses fader og enkers forsvarer
er Gud i sin hellige bolig.
68:7Gud lader ensomme bo[2]Det foreslås undertiden at rette môšîv (»lader bo«) til: mēšîv: »fører tilbage«. Der er dog ingen tekstmæssig støtte til rettelsen. i et hjem,
han fører fanger ud til trivsel,[g]Ordet kôšārāʰ forekommer kun her i GT. Den præcise betydning er usikker. Det oversættes ofte: »lykke«. Andre foreslår: »musik/jubel«. Modsætningen i næste linje kan måske tyde på: »frugtbarhed«.
kun genstridige forblev[h]Grundteksten har qatal (fortid). Det er i givet fald en hentydning til at den generation der gjorde oprør i ørkenen mod Gud, måtte blive og dø i ørkenen (4 Mos 14,22-23.27-35). Mange vælger dog at oversætte ved fremtid: »skal bo«. i det tørre område.

Gud frelser sit folk fra ødemarken

68:8Gud, da du drog ud foran dit folk,
da du skred frem gennem ødemarken – Sela[i]Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, doxologi, højere toneleje, stilhed for tilbedelse o.a.
68:9da skælvede jorden,
og himlen silede af regn[3]Ordret blot: »himlen silede/dryppede«. foran Gud,
den Eneste fra Sinaj,[j]Ordret: »dette (er) Sinaj«. Paralleller i ugaritisk og arabisk tyder på at zeʰ (»dette«) kan betyde: »den eneste/ham«. Det parafraseres undertiden: »Sinajs Herre«.
foran Gud, Israels Gud.[4]Kan oversættes: »foran Guds, Israels Guds ansigt«.
68:10Rigelig regn lod du strømme ned, Gud,
din arvelod[k]Nogle oversættere lader – på trods af grundtekstens accent – »din arvelod« høre til foregående linje: »rigelig regn lod du, Gud, strømme ned over din arvelod«. og det udpinte styrkede du.
68:11Din skare[l]Betydningen af ordet ḥayyāʰ er omdiskuteret. Det skal dog her tydeligvis være synonym for Guds »folk«. bosatte sig der,[5]Ordret: »i det«.
du vil i din godhed tage dig af det for den hjælpeløse, Gud.
68:12Herren lader besked lyde:
»De kvinder som bringer glædesbudskab, er en stor hær.
68:13Hærenes konger skal flygte, de skal flygte!
Og husets frue[m]Ordet nāwāʰ er omdiskuteret. Formodentlig er det enten afledt af et verbum der betyder: »være smuk«, eller et enslydende verbum der betyder »bebo«. Altså: »husets kvindelige beboer/husets smukke«. skal fordele bytte.
68:14Vil I ligge mellem kvægfoldene?[n]Sandsynligvis et bebrejdende ord mod dem der som Rubens stamme (Dom 5,16) hellere vil »ligge« og hygge sig mellem »kvægfoldene« end tage del i kampen.
Duens vinger er dækket med sølv,
og dens svingfjer med guldets gyldengrønne glans«.[o]»Duen« kan være sejrens og fredens budbringer hvis strålende »svingfjer« svarer til dens prægtige budskab.
68:15Når den Almægtige spreder konger der,
falder der sne på Salmon.[p]Meningen med dette vers er usikker. »Salmon« er muligvis et bjerg ved Sikem (Dom 9,48). I så fald er det ikke over 1000 m højt, og »sne« vil ikke forekomme ret ofte.

Guds bjerg

68:16Et gudsbjerg[q]Forstavelsen »guds-« er her formodentlig en forstærkelse: et imponerende bjerg. Der kan dog også oversættes: »et Guds bjerg«. er Bashans bjerg,
et bjerg med tinder er Bashans bjerg.
68:17Hvorfor skuler I bjerge med tinder
til det bjerg som Gud har ønsket som sit sæde?
Ja, vil bo der for evigt.
68:18Guds stridsvogne er to gange ti tusind,[r]Ordet ribbôʔ (»ti tusind«) står i dualis der enten kan angive »to gange ti tusind« eller »ti tusind gange ti tusind«.
utallige tusind.[6]Ordret: »gentagelses tusinde«.
Herren er blandt dem, Sinaj er i helligdommen.[s]Ofte rettes vām sînay (»blandt dem, Sinaj«) til: bāʔ missînay: »(Herren) er kommet fra Sinaj (til helligdommen)«. Rettelsen har dog hverken støtte i håndskrifter eller gamle oversættelser. Meningen er formodentlig at helligdommen på Zion nu er det Sinaj engang var.
68:19Du steg op til det høje,
du førte fanger med,
du tog imod gaver hos mennesker[7]Grundteksten har singularis bāʔādām: »hos mennesket« der er ment kollektivt.
og endog hos genstridige
for at trone, ,[8]Grundteksten har kortformen yāh. Gud![t]Andre opfatter de to linjer som hørende sammen således: »og endog hos dem som gør oprør mod at Gud slår sig ned«.

Gud er vor frelse

68:20Lovet være Herren dag efter dag![u]Det er usikkert om »dag efter dag« skal høre til denne linje eller indlede den næste (»dag efter dag vil han bære os«).
Han vil bære os, Gud er vor frelse. Sela
68:21Gud er for os en Gud til frelse,
og for , Herren, er der udveje fra døden.
68:22Ja, Gud skal knuse sine fjenders hoved,
den behårede[v]Det er usikkert hvad der er tænkt på. Måske at soldaterne så håret som tegn på styrke (jf. Samson, Dom 13-16). isse på den som vandrer omkring i sin skyld.
68:23Herren har sagt: »Jeg vil hente tilbage fra Bashan,
jeg vil hente tilbage fra havets dyb,
68:24så du kan bade[w]Den hebraiske tekst har: »så du kan knuse din fod i blod«. Normalt retter man – med støtte i de gamle oversættelser – timᵊḥaṣ (»du kan knuse«) til: tirᵊḥaṣ: »du kan bade«. din fod i blod,
og dine hundes tunge kan få sin andel blandt fjenderne«.

Festprocessionen ind i Guds tempel

68:25De så dine processioner, Gud,
min Guds procession, min konge i helligdommen.
68:26Foran gik sangere, bagefter strengespillerne,
imellem unge piger som spillede på pauke.
68:27Pris[9]Kan også oversættes: »velsign«. Gud i forsamlinger,
, Israels kilde![x]Ordret: »fra Israels kilde«. Hvis teksten er rigtig, kan den eventuelt parafraseres: »Pris Gud … alle I, som er fra Israels kilde«. Men oftest går man ud fra at der er et m for meget i konsonantteksten: mmqwr, repræsenterende præpositionen »fra«.
68:28Dér er Benjamin, ung,[10]Kan også oversættes: »ringe«. deres hersker,[y]Ordet rōdēm (»deres hersker«) er omstridt. Det afledes oftest af roden rdh: »herske, føre an«. Andre afleder det af rdm, der i nif’al betyder: »falde i dyb søvn/være bedøvet« og oversætter: »Dér er Benjamin, ung, i ekstase«.
Judas stormænd, deres larmende flok,[11]Betydningen af ordet rigmātām (»deres larmende flok« er meget usikker og lades uoversat af mange.
Zebulons stormænd, Naftalis stormænd.

Bøn om at Gud vil vise sin magt

68:29Din Gud har befalet[z]De fleste oversættere retter med de gamle oversættelser i konsonantteksten k til m: ʔᵉlōheʸxā (»din Gud«) til: ʔᵉlōhîm: »Gud«. Udover de ændringer i vokalerne, som dette medfører, retter man også vokaliseringen af ṣiwwāʰ (»har befalet«) til: ṣawwēʰ: »befal/opbyd«, så oversættelsen lyder: »Opbyd din styrke, Gud«. Den overleverede tekst må være et ord til den sejrende hær, inden der i næste linje bedes om styrke. din styrke.
Vær stærk,[aa]Kan eventuelt oversættes: »Styrk, Gud, det du har gjort for os«. Eftersætningen er dog næppe tænkt som objekt for verbet (»styrk«), men er knyttet til »Gud«. Gud, i det du har gjort for os
68:30fra dit tempel i Jerusalem.
Konger skal bringe dig gave.
68:31Tru dyret i sivene,[ab]Billede på herskerne ved Nilen (Egypten).
tyreflokken, med folkene som kalve,[ac]Billede på de hedenske konger med deres folk eller med stormagternes allierede.
som underkaster sig med sølvstykker.[ad]Sætningen er dunkel og omdiskuteret. Verbet: mitrappēs (»underkaster sig«) oversættes også: »træder under fode«. Ofte vælger man at rette til imperativ: hitrappēs: »træd under fode«. Desuden retter man ofte: bᵊraṣṣê-xāsef (»med sølstykker«) til: bᵊrōṣê-xāsef: »der elsker sølv«, altså: »træd dem under fode, der elsker sølv«.
Han adspredte[ae]Mange oversættere retter vokaliseringen af: bizzar (»han adspredte«) til imperativ: bazzēr: »adspred«. folkene, som har lyst til kampe.
68:32De kommer med bronzevarer[af]Betydningen af ḥašmannîm, der kun forekommer denne ene gang i GT, er højst usikker. De gamle oversættelser har forstået det som: »fyrster/fornemme/udsendinge«, men det er sprogligt mindre sandsynligt. Oftest forbindes ordet med »bronze«. Andre forslag er bl.a.: »natron/blåt klæde«. Hvis man ikke følger de gamle oversættelser, må verbet yeˀᵉtāʸû (»de kommer«) vokaliseres som hif’il: yaˀᵃtiyû: »de kommer med«. fra Egypten,
Kush[ag]Formodentlig Nubien eller Etiopien. skal lade sine hænder ile[12]Ofte retter man: tārîṣ (»skal lade ile«) til: tāraṣ: »skal løfte« til Gud.

Lovprisning af den vældige, Israels Gud

68:33I jordens kongeriger, syng for Gud,
lovsyng Herren. Sela
68:34For han som rider på ældgamle himles himle,
se, han løfter sin røst,[13]Kan eventuelt oversættes: »han lader sin torden lyde«. en mægtig røst.
68:35Giv Gud ære,[14]Ordret: »magt«, men i forholdet til Gud er det udtryk for at anerkende hans magt.
hans højhed er over Israel
og hans magt i skyerne.
68:36Frygtindgydende er du, Gud, fra dine helligdomme,
Israels Gud, han giver folket magt og styrke.
Lovet[15]Kan også oversættes: »velsignet«. være Gud!

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 17.07.2017