Den Frie Bibel

Salme 109

Overskrift

109:1Til korlederen.
Af David. Salme.

Klage

Min lovsangs Gud, vær ikke tavs,
109:2for den gudløses mund og bedragets mund har de åbnet imod mig,
de har talt med mig med løgnens tunge,
109:3og de har omringet mig med hadefulde ord
og har bekæmpet mig uden årsag.
109:4Til gengæld for min kærlighed anklager de mig,
men jeg er i bøn.
109:5De gengældte mig med ondt for godt,
og med had til gengæld for min kærlighed:

Fjendernes forbandelse

109:6»Sæt en ugudelig op imod ham,
og lad en anklager stå ved hans højre side!
109:7Når han bliver dømt, vil han gå ud som skyldig,
og hans bøn skal blive til synd!
109:8Hans dage skal blive få,
en anden skal tage hans embede.
109:9Hans børn skal blive faderløse
og hans hustru enke.
109:10Og hans børn skal strejfe om og tigge,
de bliver krævet ud af deres ruiner.
109:11En långiver skal kaste garn ud efter alt det han ejer,
og fremmede skal røve frugten af hans arbejde.
109:12Der skal ikke være nogen som fortsat viser nåde imod ham,
og der skal ikke være nogen der forbarmer sig over hans faderløse!
109:13Hans efterkommere skal udryddes,
deres navn skal udslettes i næste generation!
109:14Hans fædres skyld skal huskes hos HERREN,
og hans moders synd skal ikke slettes!
109:15De skal altid være nærværende for HERREN,
og han skal udrydde mindet om dem fra jorden.
109:16Det sker fordi han ikke huskede at vise nåde,
men forfulgte en hjælpeløs og fattig mand
og en som var modløs i hjertet, for at dræbe.
109:17Han elskede forbandelse,
og den skal komme over ham,
han havde ikke lyst til velsignelse,
og den skal være langt fra ham.
109:18Han iførte sig forbandelse som sin dragt,
og den skal komme ind i hans indre som vand
og som olie i hans knogler.
109:19Den skal for ham være som en klædning han hyller sig i,
og som et bælte han altid binder om sig.«

Klage og bøn

109:20Dette skal være lønnen fra HERREN til dem som anklager mig,
og dem som taler ondt imod min sjæl!
109:21Men du, HERRE, Herre, handl med mig for dit navns skyld,
for din nåde er god – red mig!
109:22For jeg er hjælpeløs og fattig,
og mit hjerte er gennemboret i mit indre.
109:23Jeg svandt bort som en skygge når den strækker sig,
jeg er rystet af som en græshoppe.
109:24Mine knæ vaklede på grund af faste,
og mit kød er skrumpet ind, uden fedt.
109:25Og jeg, jeg er blevet til spot for dem,
de ser mig, de ryster på deres hoved.
109:26Hjælp mig, HERRE, min Gud,
frels mig efter din nåde,
109:27så de erkender at dette er din hånd,
du, HERRE, du har gjort det.
109:28Forbander de, så velsigner du.
De rejste sig, de blev til skamme,
men din tjener glæder sig.
109:29Lad mine anklagere klæde sig i skændsel
og iklæde sig deres skam som kappe.

Vished og løfte om taksigelse

109:30Jeg vil takke HERREN meget med min mund,
og blandt mange vil jeg lovprise ham,
109:31for han står ved en fattigs højre side
for at frelse fra dem som dømmer hans sjæl.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Litterært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 14.07.2017