Overskrift
109:1Til korlederen.[a]Betydningen af lamnaṣṣēₐḥ er usikker, men det er sandsynligvis afledet af et verbum der betyder »dirigere«.
Af David. Salme.
Klage
Min lovsangs Gud, vær ikke tavs,
109:2for den gudløses[b]Mange oversættere vælger at ændre vokaliseringen af rāšāʕ (»gudløs«, substantiv) til: rešaʕ: (»gudløs«, adjektiv): »en gudløs mund«. mund og bedragets mund har de åbnet imod mig,
de har talt med[1]Oversættes undertiden: »om«, men præpositionen ʔēt (»med«) kan næppe betyde »om«. mig med løgnens tunge,
109:3og de har omringet mig med hadefulde ord
og har bekæmpet mig uden årsag.
109:4Til gengæld for min kærlighed anklager de mig,
men jeg er i bøn.[2]Ordret: »men jeg er bøn«.
109:5De gengældte mig med ondt for godt,
og med had til gengæld for min kærlighed:
Fjendernes forbandelse[c]Det er omdiskuteret om v. 6-19 er en central del af salmistens egen bøn eller et citat af modstandernes forbandelse af salmisten, som han beder Gud vende mod dem selv. For det første taler at ordene ikke tydeligt er markeret som citat, og det har været dansk oversættelsestradition. For det andet taler at modstanderne omtales i flertal i klageversene v. 1-5.20-31, mens det er en enkelt der forbandes i v. 6-19. Videre forudsættes modstandernes forbandelse i v. 28, ligesom salmistens tillidsfulde tro på at Gud vil stå ved hans side (v. 31), synes at være modsætning til modstandernes ord om at en anklage skal stå ved hans side (v. 6). En tredje mulighed er dog at kun v. 6-15 er modstandernes forbandelse, mens v. 16-19 er salmistens bøn.
109:6»Sæt en ugudelig op imod ham,[d]Hvis v. 6-19 opfattes som salmistens bøn (se noten ovenfor), må linjen oversættes: »Hjemsøg ham for hans gudløshed«. Det vil dog normalt forudsætte at verbet fqd (»hjemsøge«) skulle stå i qal; her står det i hif’il. Og vokaliseringen af: rāšoʕ (»ugudelig«) må rettes til: rešaʕ: »gudløshed«. Denne oversættelse er absolut mulig.
og lad en anklager[3]Kan også oversættes: »Satan«. stå ved hans højre side!
109:7Når han bliver dømt, vil han gå ud som skyldig,[4]Kan også oversættes: »ugudelig«.
og hans bøn skal blive til synd![e]Meningen kan være at selv salmistens bøn fordrejes så den kan bruges som anklage.
109:8Hans dage skal blive få,
en anden skal tage hans embede.
109:9Hans børn skal blive faderløse
og hans hustru enke.
109:10Og hans børn skal strejfe om og tigge,
de bliver krævet[f]Den masoretiske tekst har højst usædvanligt vokaliseret verbet som pu’al: doršû (»bliver fordret«). Som regel går man ud fra at det skulle have været vokaliseret som qal: dārᵊšû: »de skal søge«. Andre følger Septuaginta, der har læst ordet som: jᵊgoršû: »de skal fordrives«. ud af deres ruiner.
109:11En långiver skal kaste garn ud efter alt det han ejer,
og fremmede skal røve frugten af hans arbejde.
109:12Der skal ikke være nogen som fortsat viser nåde[5]Kan også oversættes: »troskab«. imod ham,
og der skal ikke være nogen der forbarmer sig over hans faderløse!
109:13Hans efterkommere skal udryddes,
deres navn skal udslettes i næste generation!
109:14Hans fædres skyld skal huskes hos ,
og hans moders synd skal ikke slettes!
109:15De[6]Det er henvisning til fædres skyld og moders synd (v.14). skal altid være nærværende for ,
og han skal udrydde mindet om dem fra jorden.
109:16Det sker fordi han ikke huskede at vise nåde,
men forfulgte en hjælpeløs og fattig mand
og en som var modløs i hjertet, for at dræbe.
109:17Han elskede forbandelse,
og den skal komme[g]Verbet er vokaliseret i den masoretiske tekst som wayyiqtol: »og den kom«. Sammenhængen tyder dog på at det (med Septuaginta) skal vokaliseres som jussiv: »og den skal komme« (wattᵊvôʔēhû i stedet for: ûtᵊvôʔēhû). over ham,
han havde ikke lyst til velsignelse,
og den skal være langt fra[h]Verbet er vokaliseret i den masoretiske tekst som wayyiqtol: »den var langt fra«. Sammenhængen tyder dog på at det (med Septuaginta) skal vokaliseres som jussiv: »og den skal være langt fra« (wᵊtirḥaq i stedet for: wattirḥaq). ham.
109:18Han iførte sig forbandelse som sin dragt,
og den skal komme[i]Verbet er vokaliseret i den masoretiske tekst som wayyiqtol: »den kom«. Sammenhængen tyder dog på at det skal vokaliseres som jussiv: »og den skal komme« (wᵊtāvōˀ i stedet for: wattāvōˀ). ind i hans indre som vand
og som olie i hans knogler.
109:19Den skal for ham være som en klædning han hyller sig i,
og som et bælte han altid binder om sig.«
Klage og bøn
109:20Dette skal være lønnen fra til dem som anklager mig,
og dem som taler ondt imod min sjæl!
109:21Men du, , Herre, handl med mig for dit navns skyld,
for din nåde er god – red mig!
109:22For jeg er hjælpeløs og fattig,
og mit hjerte er gennemboret[j]Den masoretiske tekst har: ḥālal (»er gennemboret«, af verbet ḥll). Ofte følger oversættere Septuginta og den syriske oversættelse, der forudsætter vokaliseringen: ḥôlal: »skælver« (polal af verbet ḥyl) i mit indre.
109:23Jeg svandt bort som en skygge når den strækker sig,
jeg er rystet af som en græshoppe.
109:24Mine knæ vaklede på grund af faste,
og mit kød[7]Dvs.: »min krop«. er skrumpet ind, uden fedt.
109:25Og jeg, jeg er blevet til spot for dem,
de ser mig, de ryster på deres hoved.
109:26Hjælp mig, , min Gud,
frels mig efter din nåde,[8]Kan også oversættes: »trofasthed«.
109:27så de erkender at dette er din hånd,
du, , du har gjort det.
109:28Forbander de, så velsigner du.
De rejste sig, de blev til skamme,[k]Linjen består i grundteksten blot af to ord: qāmû wayyēvōšû. De kan evt. oversættes: »Hvis de rejser sig, så lad dem blive til skamme«. Verberne i qatal og wayyiqtol skal dog normalt oversættes ved fortid. Ofte følger oversættere Septuaginta, der forudsætter: qāmay yēvōšû: »Lad mine modstandere blive til skamme«.
men din tjener glæder sig.
109:29Lad mine anklagere klæde sig i skændsel
og iklæde sig deres skam som kappe.
Vished og løfte om taksigelse
109:30Jeg vil takke meget med min mund,
og blandt mange vil jeg lovprise ham,
109:31for han står ved en fattigs højre side
for at frelse fra dem som dømmer hans sjæl.