Den Frie Bibel

Salme 105[1]

Mange oversættere lader (med støtte i Septuaginta) det afsluttende »halleluja« i Sl 104 i stedet være indledning til Sl 105

Opfordring til lovsang

105:1Tak , udråb[a]Oversættelsen af qirʔû bᵊ er omdiskuteret. Oftest angiver det påkaldelse af Guds navn, især når der er tale om klage. Men her er der nærmere tale om proklamation. hans navn,
kundgør hans gerninger blandt folkene!
105:2Syng for ham, spil og syng lovsang[b]I grundteksten er det blot ét ord (zammᵊrû) der angiver forherligelse ved spil og sang. for ham,
tal[c]Oversættelsen af verbet śîḥû på dette sted er omdiskuteret. Andre oversætter: »syng« eller: »tænk over«. om alle hans undere!
105:3Ros jer af hans hellige navn,[2]Ordret: »hans helligheds navn«.
deres hjerte som søger , skal glæde sig!
105:4Spørg efter og hans magt,
søg altid hans ansigt!
105:5Husk hans undere som han har udført,
hans tegn og hans munds domme.
105:6I efterkommere[3]Ordret: »sæd«. af Abraham, hans tjener,[d]Septuaginta har læst ordet ʕavdô (»hans tjener«) som pluralis, så det går på »efterkommere«: »I hans tjenere, efterkommere af Abraham«.
I hans udvalgte[e]To håndskifter har singularis (»den udvalgte«) der da går på Jakob: »I sønner af Jakob, hans udvalgte«. sønner af Jakob!

Guds pagt og løfte

105:7Han er , vor Gud,
hans domme gælder over hele jorden.
105:8Han husker evigt sin pagt,
det ord som han har forordnet til tusind slægtled,
105:9som han har indgået med Abraham,
og sin ed[4]Der er tale om et højtideligt løfte. til Isak.
105:10Han stadfæstede den for Jakob som bestemmelse,
for Israel som en evig pagt,
105:11idet han sagde:
»Dig vil jeg give Kana’ans land,
jeres arvelod.«

Fra Kana’an til Egypten

105:12Da de var ringe i antal,[5]Ordret: »i mænds tal«
kun få, og de boede i det som gæster,
105:13og de vandrede omkring fra folk til folk,
fra et rige til et andet folkefærd,
105:14da tillod han intet menneske at undertrykke dem
og formanede[6]Kan også oversættes: »straffede«. konger for deres skyld:
105:15»Rør ikke mine salvede,
og gør ikke mine profeter noget ondt!«
105:16Da han kaldte hungersnød over landet,
sønderbrød enhver brødstav,[f]Det er omdiskuteret om der er tænkt på en stav hvor de ringformede brød var anbragt, eller figurativt om brødet som støttestav i livet.
105:17sendte han en mand forud for dem,
Josef blev solgt som træl.
105:18De tvang hans fødder i fodlænke,
jern gennemtrængte hans sjæl[g]Oversættelsen af linjen er omdiskuteret. Denne oversættelse opfatter sætningen som billedligt udtryk for sjælelig smerte. Det forudsættes at »jern« er brugt som synonym for sværd. Andre forstår nafšô (»hans sjæl«) som: »hans hals«, så linjen oversættes: »hans hals blev lagt i jern«.
105:19indtil den tid da hans ord indtraf,
tale havde lutret ham.
105:20Kongen sendte bud og satte ham fri,
folkeslags hersker løslod ham.[h]Sprogligt kan Gud være subjekt i verset: »Han sendte kongen som satte ham fri, folkeslags hersker som løslod ham«. I v.21 er det dog kongen (Farao) der er subjekt.
105:21Han satte ham til herre over sit hus
og til hersker over al sin ejendom
105:22så han kunne vejlede[i]Ordret formodentlig: »så han kunne binde hans fyrster til sin sjæl«. Med bl.a. Septuaginta retter man som regel leˀsōr (»binde«) til: lᵊyassēr: »vejlede«. Det kan ikke udelukkes at ʔsr blot er en afvigende stavemåde for ysr. Den masoretiske tekst kan dog muligvis oversættes: »Så han (kongen) kunne binde sine fyrster til hans (Josefs) sjæl«. hans fyrster efter sin vilje[7]Ordret: »sjæl«.
og give hans ældste visdom.

I Egypten

105:23Så kom Israel til Egypten,
og Jakob boede som gæst i Kams land.
105:24Da han gjorde sit folk meget frugtbart
og talrigere end dets fjender,
105:25vendte han deres hjerte til at hade hans folk
og handle lumskt imod hans tjenere.
105:26Han sendte Moses, sin tjener,
Aron, som han havde udvalgt.
105:27Blandt dem proklamerede de hans tegn[j]Ordret: »de rejste blandt dem hans tegns ord/ting«. Meningen må enten være at Moses og Aron proklamerede Guds underfulde tegn blandt egypterne, eller at de udførte dem. Mange oversættere vælger en rettelse (som dog ikke har støtte i håndskrifter): bām divrê (»blandt dem ord/ting«) til: bᵊmiṣrayim: »i Egypten«. Linjen lyder så: »De gjorde hans tegn i Egypten«.
og hans undere i Kams land.
105:28Han sendte mørke, så det blev mørkt,
og de trodsede ikke[k]Septuginta og den syriske oversættelse har ikke negationen. Deres tekst lyder: »men de trodsede hans ord«. Mange oversættere opfatter wᵊlōˀ-mārû (»og de trodsede ikke«) som fejlskrivning for: wᵊlōˀ šāmᵊrû: »men de adlød ikke«. hans ord.
105:29Han forvandlede deres vande til blod
og dræbte deres fisk.
105:30Deres land vrimlede af frøer,
ind i deres kongers kamre.
105:31Han talte, så kom der fluer,[l]Det er usikkert hvad ordet ʕārōv (»fluer«) betyder (ordet er singularis, men må opfattes som kollektiv betegnelse). På grundlag af Septuaginta har man tidligere oversat det: »bremser«. Andre har opfattet det som »spyfluer« eller »skadedyr« eller »sværm af insekter«. I jødisk sammenhæng er det opfattet som betegnelse for forskellige rovdyr eller parasitter.
myg i hele deres landområde.
105:32Han gav dem hagl som deres regnbyger,
flammende ild[8]Ordret: »flammers ild«. over deres land.
105:33Han slog deres vinstokke og deres figentræer ned
og knuste træerne i deres landområde.
105:34Han talte, så kom der græshopper
og græshoppelarver[m]Der er usikkerhed om den præcise betydning af ordet yeleq. Formodentlig er der her tænkt på endnu ikke udvoksede græshopper; en anden mulighed er at det er en bestemt græshoppeart. uden tal.
105:35De åd alle planter i deres land,
de åd frugten på deres mark.
105:36Han dræbte[9]Ordret: »slog ned«. hver førstefødte i deres land,
førstegrøden af al deres manddomskraft.

Fra Egypten til Kana’an

105:37Så førte han dem ud med sølv og guld,
og ingen i hans stammer snublede.
105:38Egypten glædede sig, da de drog ud,
for frygt for dem var faldet over dem.
105:39Han bredte en sky ud som et dækken
og ild til at oplyse natten.
105:40De spurgte,[n]Ordret: »Han spurgte«. Meningen kan være at Moses spurgte. Som regel opfatter man dog enten formuleringen som kollektiv: »man spurgte«, eller man følger Septuaginta, der har læst pluralis (šāʔᵃlû i stedet for šāʔal): »de spurgte«. Grundtekstens verbum skal i en del sammenhænge oversættes: »kræve, forlange«, hvor det dog som regel har objekt. Men denne betydning klinger med her. og han bragte vagtler
og mættede dem med himmelbrød.
105:41Han åbnede en klippe, og der flød vand,
det løb i de tørre områder som en strøm.

Gud husker sit hellige løfte

105:42For han huskede sit hellige ord[10]Ordret: »helligheds ord«.
til[o]Ordret: »med«. Der er formodentlig tænkt på pagten som er omtalt i v.8-9. sin tjener Abraham.
105:43Han førte sit folk ud i glæde,
under jubel sine udvalgte.
105:44Han gav dem folks lande,
de tog folkeslags udbytte[11]Ordret: »frugt af arbejde«. i besiddelse,
105:45med det formål at de skulle holde hans bestemmelser
og overholde hans love.
Halleluja![12]Nogle oversættere udelader (med støtte i Septuaginta og den syriske oversættelse) dette »halleluja«.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 14.07.2017