Overskrift
62:1Til korlederen. Til Jedutun.
Salme af David.
Tillid til Gud trods fjendernes anslag
62:2Kun for Gud er min sjæl stille,
fra ham kommer min frelse.
62:3Kun han er min klippe og min frelse,
min fæstning; jeg skal ikke rokkes meget.
62:4Hvor længe vil I storme ind på en mand
- I vil alle myrde -
der er som en hældende væg,
en væltet mur?
62:5De planlægger kun at støde ham ned fra hans højhed,
de finder behag i løgn,
med deres mund velsigner de,
men i deres indre forbander de. Sela
°62:6Kun for Gud skal du være stille, min sjæl,
for fra ham er mit håb.
62:7Kun han er min klippe og min frelse,
min fæstning; jeg skal ikke rokkes.
62:8På Gud beror min frelse og min ære,
min sikkerheds klippe, min tilflugt er i Gud.
62:9Stol på ham til enhver tid, du folk,
udøs jeres hjerte for hans ansigt,
Gud er vor tilflugt. Sela
Stol på Gud
62:10Kun et vindpust er mennesker,
folk af rang er blændværk;
på vægten stiger de til vejrs,
de er alle mindre end et vindpust.
62:11Stol ikke på undertrykkelse,
og sæt ikke tomt håb til røvet bytte!
Hvis rigdom vokser, så stol ikke på den!
62:12Én gang har Gud talt,
to gange, dette har jeg hørt:
At styrke tilhører Gud.
62:13Og: Hos dig, Herre, er der nåde
°.
For du vil gengælde et menneske efter hans gerning.