Den Frie Bibel

Salme 130

Overskrift

130:1Valfartssang.[a]Se note til Sl 120,1.

Klage

Fra det dybe råber[b]Verbet qᵊrāˀtîxā i qatal, der oftest angiver fortid. Oversættelsen kunne være: »råbte jeg til dig«. I så fald angiver v.2-4 det salmisten råbte, og hele salmen er en takkesalme efter udfrielsen. Det giver god mening. Men qatal synes ofte i klagesalmerne at skildre det som sker nu, men som bygger på det der jævnligt er gået forud – og som dermed altså ikke er enestående i situationen. jeg til dig, !
130:2Herre, hør på min røst,
lad dine ører være opmærksomme
på min tryglende røst.[1]Ordret: »på min tryglens (pluralis) røst«
130:3Hvis du, ,[2]Guds navn står her i kortformen: yāh. Kortformen findes en del steder i poetiske tekster og hører fast til udtrykket: halᵊlû-yāh. vil vogte på skyld,
Herre, hvem kan så bestå?
130:4Men hos dig er tilgivelsen
for at du må frygtes.

Længselsfuld tillid

130:5Jeg håber[c]Verberne i dette vers står i qatal, jf. note til v.1b.,
min sjæl håber,
og jeg venter på hans ord,
130:6min sjæl venter[d]Der er ikke noget verbum i linjen. Det må enten underforstås fra foregående linje: »venter« (som fortsættelsen tyder på), eller linjen kan oversættes: »min sjæl er vendt til Herren«. på Herren
mere end vægtere på morgenen,
vægtere på morgenen.

Salmistens vidnesbyrd

130:7Israel, vent på ,
for hos er nåden,[3]Tidligere oversat: »miskundhed«, oversættes nu ofte: »troskab«.
og megen forløsning er hos ham.
130:8Og han skal forløse Israel
fra al dets skyld.[4]Grundtekstens ord står i pluralis, der understreger vægten af »skyld«.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 04.09.2017