Den Frie Bibel

Salme 107

Opfordring til taksigelse

107:1Tak HERREN, for han er god,
for hans nåde° varer til evig tid.
107:2Det skal HERRENS genløste sige,
dem som han har genløst af fjendes hånd,
107:3og som han har samlet fra landene,
fra øst og fra vest, fra nord og fra hav.

Gud frelste fra ørkenen

107:4De flakkede om i ørkenen, på en øde vej,
de fandt ikke en by at bo i;
107:5de var sultne og også tørstige,
deres sjæl vansmægtede i dem.
107:6De råbte til HERREN i deres nød,
han reddede dem ud af deres trængsler.
107:7Han førte dem ad rette vej,
så de gik til en by de kunne bo i.
107:8De skal takke HERREN for hans nåde
og for hans undere mod menneskebørn,
107:9for han har tilfredsstillet en tørstig sjæl
og har fyldt en sulten sjæl med godt.

Gud frelste fra fangehullet

107:10De107:17: »Andre blev dårer …«, 107:23: »Andre drog ud …«." data-html="true"> sad i mørke og i dødsskygge,
fanger i elendighed og jern,
107:11for de havde været genstridige imod Guds ord
og havde foragtet den Højestes anvisning.
107:12Han ydmygede deres hjerte med plager,
de snublede, og der var ingen hjælper.
107:13De råbte til HERREN i deres nød,
han frelste dem af deres trængsler.
107:14Han førte dem af mørke og dødsskygge
og sønderrev deres lænker.
107:15De skal takke HERREN for hans nåde
og for hans undere mod menneskebørn,
107:16for han har knust kobber
og hugget jernslåer af.

Gud frelste fra sygdom

107:17Dårer107:10." data-html="true"> var de på grund af deres overtrædelser
og på grund af deres synder blev de plaget.
107:18Deres sjæl afskyede al mad,
og de kom nær til dødens porte.
107:19Da råbte de til HERREN i deres nød,
han frelste dem fra deres trængsler.
107:20Han sendte sit ord for at helbrede dem
og redde fra deres grave.
107:21De skal takke HERREN for hans nåde
og for hans undere mod menneskebørn,
107:22og de skal ofre takofre
og fortælle om hans gerninger med jubel.

Gud frelste fra druknedøden

107:23De,107:10." data-html="true"> som drog ud på havet i skibe,
som drev handel på store vande,
107:24de så HERRENS gerninger
og hans undere på dybet.
107:25Han talte og fik et stormvejr til at rejse sig,
og det rejste dets bølger.
107:26De steg op mod himlen, steg ned i dybet,
deres sjæl tabte modet i ulykken.
107:27De dansede og ravede som den berusede,
og al deres visdom blev forvirret.
107:28Da råbte de til HERREN i deres nød,
han frelste dem fra deres trængsler.
107:29Han fik stormen til at stilne af,
og deres bølger lagde sig.
107:30De blev glade fordi de faldt til ro,
og han førte dem til en havn som de ønskede.
107:31De skal takke HERREN for hans nåde
og for hans undere mod menneskebørn
107:32og ophøje ham i folkets menighed
og prise ham i de ældstes forsamling.

Lovprisning af HERRENS magt og trofasthed

107:33Han kan gøre floder til en ørken
og kildevæld til udtørret jord,
107:34frugtbart land til saltsteppe
på grund af ondskaben hos dem som bor der.
107:35Han kan gøre ørken til vanddam
og tør jord til kildevæld.
107:36Der lod han de sultne bo
så de kunne grundlægge en by at bo i.
107:37De tilsåede marker og plantede vingårde
og fik en frugtbar høst.
107:38Han velsignede dem, og de blev rigtig mange,
og han formindskede ikke deres kvægbestand.
107:39 De blev få og blev nedbøjede
under tryk af ulykke og plage.
107:40Han som øser foragt ud over fyrster,
lod dem flakke om i en ørken uden vej.
107:41Men han løftede en fattig op af elendighed
og gjorde slægter frugtbare som småkvæget.
107:42De retskafne skal se det og glæde sig
mens al uretfærdighed har lukket sin mund til.
107:43Den som er vís, skal give agt dette,
og de skal reflektere over HERRENS nåde°!

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Litterært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 14.07.2017