Den Frie Bibel

Salme 107[1]

Mange oversættere lader (med støtte i Septuaginta) det afsluttende »halleluja« i Sl 106 i stedet være indledning til Sl 107.

Opfordring til taksigelse

107:1Tak , for han er god,
for hans nåde[2]ḥesed oversættes undertiden: »trofasthed«. Tidligere oversat: »miskundhed«. varer til evig tid.
107:2Det skal genløste sige,
dem som han har genløst af fjendes[a]Grundtekstens: ṣār (»fjende«) kan også oversættes: »nød«, og sådan må det oversættes videre gennem salmen (v.6.13.19.28). hånd,
107:3og som han har samlet fra landene,
fra øst[3]Ordret: »fra opgang«. og fra vest[4]Ordret: »fra nedgang«., fra nord og fra hav.[b]Mange oversættere vælger at følge en foreslået rettelse af: miyyām (»fra hav«) til: miyyāmîn: »fra syd«. Der er dog ingen håndskrifter der støtter rettelsen.

Gud frelste fra ørkenen

107:4De flakkede om i ørkenen, på en øde vej,[c]Ofte flytter man masoreternes skillende accent tilbage fra derex (»vej«) til: yᵊšîmôn (»øde/ødemark«), så derex hører til anden verslinje. Verset lyder så: »De flakkede om i ørkenen, i en ødemark, / de fandt ikke vej til en by at bo i«.
de fandt ikke en by at bo i;
107:5de var sultne og også tørstige,
deres sjæl vansmægtede i dem.
107:6De råbte til i deres nød,
han reddede dem ud af deres trængsler.
107:7Han førte dem ad rette vej,
så de gik til en by de kunne bo i.
107:8De skal takke for hans nåde
og for hans undere mod menneskebørn,
107:9for han har tilfredsstillet[5]Ordret: »mættet«. en tørstig sjæl
og har fyldt en sulten sjæl med godt.

Gud frelste fra fangehullet

107:10De[d]Der introduceres her og i det følgende forskellige grupper. Meningen er formodentlig: »Nogle var …«, 107:17: »Andre blev dårer …«, 107:23: »Andre drog ud …«. sad i mørke og i dødsskygge,[e]ṣalmāwæt er usædvanligt ved at være sammensat af to ord: ṣel (»skygge«) og māwæt (»død«). Og skygge er normalt i Mellemøsten et gode. En nu ofte foretrukket mulighed er at vokalisere ṣalmût: »mørke, skygge«.
fanger i elendighed og jern,
107:11for de havde været genstridige imod Guds ord
og havde foragtet den Højestes anvisning.
107:12Han ydmygede deres hjerte med plager,
de snublede, og der var ingen hjælper.
107:13De råbte til i deres nød,
han frelste dem af deres trængsler.
107:14Han førte dem af mørke og dødsskygge[f]Se note til v.10.
og sønderrev deres lænker.
107:15De skal takke for hans nåde
og for hans undere mod menneskebørn,
107:16for han har knust kobber[g]Ordet: nᵊḥōšet oversættes både ved: »kobber, bronze« og »metal«.
og hugget jernslåer af.

Gud frelste fra sygdom

107:17Dårer[6]Se note til 107:10. var de på grund af deres overtrædelser[h]Oversættelsen er omdiskuteret. Den hebraiske tekst har ikke noget verbum i denne linje. Det kan evt. være underforstået, så der kan oversættes: »De var dårer ved deres overtrædelser«. Fortolkere har foreslået at rette: ʔᵉwilîm (»dårer«) til enten: ʔumlālîm: »hensygnende« (»De sygnede hen på grund af deres overtrædelser«) eller: ḥôlîm: »syge« (»de blev syge …«).
og på grund af deres synder blev de plaget.
107:18Deres sjæl afskyede al mad,
og de kom nær til dødens porte.
107:19Da råbte de til i deres nød,
han frelste dem fra deres trængsler.
107:20Han sendte sit ord for at helbrede dem
og redde fra deres grave.[i]Undertiden retter man: miššᵊḥîtôtām (»fra deres grave«) til: miššaḥat ḥayyātām: »deres liv fra graven«. Rettelsen har dog ingen støtte i håndskrifter.
107:21De skal takke for hans nåde
og for hans undere mod menneskebørn,
107:22og de skal ofre takofre
og fortælle om hans gerninger med jubel.

Gud frelste fra druknedøden

107:23De,[7]Se note til 107:10. som drog ud på havet i skibe,
som drev handel på store vande,[8]Kan også oversættes: »mange vande«.
107:24de så gerninger
og hans undere på dybet.
107:25Han talte og fik et stormvejr til at rejse sig,
og det rejste dets bølger.
107:26De steg op mod himlen, steg ned i dybet,
deres sjæl tabte modet i ulykken.
107:27De dansede og ravede som den berusede,
og al deres visdom blev forvirret.
107:28Da råbte de til i deres nød,
han frelste dem fra deres trængsler.
107:29Han fik stormen til at stilne af,
og deres[j]»deres« går enten på de »store vande« (v.23) eller på søfolkene som var truet af bølgerne. Mange oversættere følger den syriske oversættelse, der forudsætter: gallê hayām: »havets bølger«, i stedet for den masoretiske teksts: gallêhem (»deres bølger«). bølger lagde sig.
107:30De blev glade fordi de faldt til ro,
og han førte dem til en havn som de ønskede.
107:31De skal takke for hans nåde
og for hans undere mod menneskebørn
107:32og ophøje ham i folkets menighed
og prise ham i de ældstes forsamling.

Lovprisning af magt og trofasthed

107:33Han kan gøre floder til en ørken
og kildevæld til udtørret jord,
107:34frugtbart land til saltsteppe
på grund af ondskaben hos dem som bor der.
107:35Han kan gøre ørken til vanddam
og tør jord til kildevæld.
107:36Der lod han de sultne bo
så de kunne grundlægge en by at bo i.
107:37De tilsåede marker og plantede vingårde
og fik en frugtbar høst.
107:38Han velsignede dem, og de blev rigtig mange,
og han formindskede ikke deres kvægbestand.
107:39[k]Overgangen v.38-39 er meget brat og uformidlet. Man bytter derfor ofte om på v. 39 og v.40. V.39 må da oversættes: »så de blev få …«. De blev få og blev nedbøjede
under tryk af ulykke og plage.
107:40Han som øser foragt ud over fyrster,
lod dem flakke om i en ørken uden vej.
107:41Men han løftede en fattig op af elendighed
og gjorde slægter frugtbare som småkvæget.[9]Ordret blot: »han gjorde slægter som småkvæget« Småkvæg omfatter får og geder.
107:42De retskafne skal se det og glæde sig
mens al uretfærdighed har lukket sin mund til.
107:43Den som er vís, skal give agt dette,
og de skal reflektere over nåde![10]Tidligere oversat: »miskundhed«. Nu oversættes: ḥesed ofte ved: »trofasthed«.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 14.07.2017