Overskrift
35:1Af David.
En lidende beder om udfrielse
Kæmp, HERRE, mod dem der kæmper mod mig,
før krig mod dem der fører krig mod mig.
35:2Grib til rundskjold og langskjold,
og rejs dig som min hjælper.
35:3Løft spyd og økse,
sig til min sjæl: »Jeg er din frelse.«
35:4De skal blive ydmygede og til skamme,
de der efterstræber mit liv,
de skal vige tilbage og blive skuffede,
de der tænker ondt mod mig.
35:5De skal blive som avner for vinden,
og HERRENS engel skal støde dem ned.
35:6Deres vej skal blive mørk og slibrig,
og HERRENS engel skal forfølge dem.
35:7For uden grund har de hemmeligt lagt deres net ud for mig,
uden grund gravede de grav for min sjæl.
35:8Ødelæggelse skal komme over ham, uden at han venter det,
og det net som han skjulte, skal fange ham,
han skal falde deri til ødelæggelse.
35:9Men min sjæl skal juble i HERREN,
den skal fryde sig ved hans frelse.
35:10Alle mine knogler skal sige: HERRE, hvem er som du?
Du redder en hjælpeløs fra den som er ham for stærk,
ja, en hjælpeløs og fattig fra den som udplyndrer ham.
Klage over fjendernes skadefryd og ondskab
35:11Voldelige vidner vil stå frem,
de vil spørge mig om noget som jeg ikke ved.
35:12De vil gengælde mig ondt for godt,
de lurer på mit liv.
35:13Men jeg – da de var syge, iførte jeg mig sæk,
jeg spægede min sjæl med faste,
og min bøn skal vende tilbage til mit bryst.
35:14Som for en ven, som var han min bror,
gik jeg omkring som en der sørger over sin mor,
klædt i sort og nedbøjet.
35:15Men da jeg snublede, glædede de sig og samledes,
de samledes imod mig,
fremmede som jeg ikke kendte,
de sønderrev uden ophør.
35:16Blandt de gudløse af kagespotterne
skar de tænder imod mig.
35:17Herre, hvor længe vil du se på?
udfri min sjæl fra deres ødelæggelser,
mit eneste liv fra unge løver.
35:18Jeg vil takke dig i en stor forsamling,
i en talrig folkeskare vil jeg prise dig.
Bøn om at fjenderne ikke må sejre
35:19Lad ikke dem som med urette er mine fjender, glæde sig over mig,
eller dem som hader mig uden årsag, hånligt knibe øjnene sammen.
35:20For de taler ikke fred,
men mod de stille i landet
udtænker de bedrageriske ord.
35:21Og de spærrer deres mund op imod mig,
de sagde: »Ha, ha!
Vore øjne har set det.«
35:22Du har set det, HERRE, vær ikke tavs,
min Herre, hold dig ikke borte fra mig!
35:23Vågn op og stå op for min ret,
min Gud og min Herre, for min sag!
35:24Døm mig efter din retfærdighed, HERRE, min Gud!
Og lad dem ikke glæde sig over mig,
35:25lad dem ikke sige i deres hjerte: »Ha! Det var vort ønske!«
Lad dem ikke sige: »Vi har opslugt ham!«
35:26De skal blive både ydmygede og skamfulde,
de som glæder sig over min ulykke,
de skal klædes i skam og skændsel,
de som gør sig store imod mig.
35:27De skal juble og glæde sig,
de som finder behag i min retfærdighed,
og de skal altid sige:
»HERREN viser sin storhed, han som finder behag i sin tjeners fred.«
35:28Så skal min tunge forkynde din retfærdighed,
din pris hele dagen.