Den Frie Bibel

Salme 44

Overskrift

44:1Til korlederen.[a]Betydningen af lamnaṣṣēₐḥ er usikker, men det er sandsynligvis afledet af et verbum der betyder »dirigere«.
Maskil[b]Betydningen er usikker. Man har tidligere (med støtte i Septuaginta) forstået det som »læredigt«, idet ordet må være afledet af roden śkl: »være klog, overvejende«. Dette passer dog dårligt med flertallet af de salmer der kaldes »maskil« (Sl 42; 44; 45; 52-55; 74; 78; 88; 89; 142). Det må snarere forstås som »meditation« eller »kunstfærdig salme« eller evt. »hyldestsang«. af Koras sønner.

Lovsang for Guds gerninger for folket

44:2Gud, med vore ører har vi hørt det,
vore fædre har fortalt os det,
den gerning du udførte i deres dage,
i gamle dage.
44:3Du – din hånd[c]»du – din hånd« trækkes ofte tilbage som afslutning af v. 2 (»i gamle dage, med din hånd«). – fordrev folkeslag, men dem[1]Det er »fædrene«. plantede du,
du sønderbryder nationer, men dem lader du brede sig.
44:4For ikke ved deres sværd indtog de landet,
og deres arm hjalp dem ikke,
men din højre hånd og din arm
og dit ansigts lys,
for du holdt af dem.[2]Eller: »havde velbehag i dem«.

Erklæring af tillid til Gud

44:5Du, du er min konge, Gud,[3]Se note til næste linje.
befal Jakobs frelse at komme![d]Bl.a. med støtte i Septuaginta retter man ofte så imperativen undgås: ʔᵉlōhîm ṣawwēʰ (»Gud, befal«) til ʔᵉlōhāj mᵉṣawweʰ: »(du er min konge,) min Gud, du befaler …«. I konsonantteksten er der blot tale om at lade det m, der er sidste bogstav i ʔᵉlōhîm være første bogstav i det efterfølgende ṣawwēʰ.
44:6Ved dig skal vi støde vore fjender ned,
i dit navn skal vi træde modstandere ned.
44:7For jeg vil ikke stole på min bue,
og mit sværd kan ikke frelse mig.
44:8Men du har frelst os fra vore fjender,
og du har gjort dem som hader os, til skamme.
44:9Gud har vi lovprist hele dagen,
og dit navn vil vi takke til evig tid. Sela[e]Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, doxologi, højere toneleje, stilhed for tilbedelse o.a.

Klage over katastrofen

44:10Alligevel har du forstødt os og gjort os til skamme[f]Verberne i afsnittet skifter mellem qatal og yiqtol. Man kunne vælge at lade dem alle være afhængige af det første (»du har forstødt os«) og oversætte alle ved fortid. Her afspejles skiftet i de hebraiske verber, så yiqtol angiver nutid eller nær forestående fremtid.
og vil ikke drage ud med vore hære.
44:11Du lader os vige tilbage for fjenden,
og de som hader os, har taget sig bytte.
44:12Du giver os hen som småkvæg til at fortæres[4]Oversættes ofte: »slagtefår«.
og har spredt os blandt folkeslagene.[5]Kan også oversættes: »hedningerne«.
44:13Du sælger dit folk for intet,[6]Ordret: »for ikke-rigdom«.
og du fik ingen gevinst ved prisen for dem.
44:14Du gør os til skændsel for vore naboer,
til spot og spe for vore omgivelser.
44:15Du gør os til et ordsprog blandt folkeslagene,
man ryster på hovedet over os blandt folkene.
44:16Hele dagen har jeg min skændsel foran mig,
og mit ansigts skam har tildækket mig
44:17på grund af en spottende og hånende stemme,
på grund af fjendes og hævngerrigs blik.

Vi var ikke utro imod din pagt

44:18Alt dette er kommet over os, men vi havde ikke glemt dig,
og vi var ikke utro imod din pagt.
44:19Vort hjerte veg ikke tilbage,
og vor gang bøjede ikke af fra din vej,
44:20så at du skulle knuse os i sjakalers tilholdssted[7]Det er enten ørken eller ruinby.
og dække os med dødsskygge.[g]ṣalmāwæt er usædvanligt ved at være sammensat af to ord: ṣel (»skygge«) og māwæt (»død«). Og skygge er normalt i Mellemøsten et gode. Men digteren kan have villet understrege den yderste hjælpeløshed ved et sammensat ord. Ofte oversættes ordet nu blot: »mørke, skygge«.
44:21Hvis vi glemte vor Guds navn
og bredte vore hænder ud mod en fremmed gud,
44:22ville Gud så ikke gennemskue det?
For han kender et hjertes hemmeligheder.
44:23Alligevel dræbes vi dagen lang på grund af dig,
vi regnes som slagtefår.

Afsluttende bøn

44:24Vågn, hvorfor vil du sove, Herre?
Vågn op, forkast ikke for evigt!
44:25Hvorfor vil du skjule dit ansigt,
glemme vor nød og vor trængsel?
44:26For vor sjæl er bøjet ned i støvet,
vor krop er klæbet til jorden.
44:27Rejs dig som hjælp for os
og forløs os for din nådes[8]Tidligere oversat: »miskundhed«. skyld!

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 23.05.2018