Overskrift
77:1Til korlederen. Efter Jedutun.
Salme af Asaf.
Klage
77:2Jeg retter mit råb til Gud, og jeg vil skrige;
jeg retter mit råb til Gud for at han skal høre på mig!
77:3På min trængsels dag søgte jeg Herren,
min hånd var om natten rakt ud og blev ikke træt,
min sjæl lod sig ikke trøste.
77:4Jeg vil huske på Gud og sukke,
jeg vil tænke efter, og min ånd fortvivler. Sela
°
77:5Du holdt mine øjenlåg åbne,
jeg er blevet foruroliget, men jeg taler ikke.
77:6Jeg tænkte over fortids dage,
over længst svundne år.
77:7Jeg vil huske mit strengespil om natten,
med mit hjerte vil jeg tænke efter, og min ånd skal granske.
77:8Vil da Herren forkaste i al evighed
og ikke vedblive at være nådig?
77:9Er hans nåde
° til ende for evigt?
Er hans ord ophørt med at lyde fra slægt til slægt?
77:10Har Gud glemt at være nådig?
Eller har han i vrede lukket af for sin barmhjertighed? Sela
77:11Da sagde jeg: »Dette er min smerte:
At den Højestes højre hånd har ændret sig«.
Meditation og lovsang
77:12Jeg vil huske HERRENS gerninger,
for lad mig huske dine undere fra fortids dage.
77:13Og jeg vil grunde over al din handlen,
og jeg vil tale om dine gerninger.
77:14Gud, din vej er i hellighed,
hvilken gud er så stor som Gud?
77:15Du er den Gud som gør undere,
du har vist din styrke blandt folkene.
77:16Du genløste dit folk med din arm,
Jakobs og Josefs børn. Sela
77:17Vandene så dig, Gud,
vandene så dig, de bævede,
ja, de store dyb skælvede.
77:18De tykke skyer øste vand ud,
skymasserne afgav drøn,
ja, dine pile fløj omkring.
77:19Din tordens drøn lød i hvirvelvinden,
lynene oplyste verden,
jorden skælvede og rystede.
77:20Din vej gik i havet
og dine stier i de store vande,
men dine fodspor var ikke at se.
77:21Du førte dit folk som hjorden
ved Moses’ og Arons hånd.