Den Frie Bibel

Salme 74

Overskrift

74:1Maskil[a]Betydningen er usikker. Man har tidligere (med støtte i Septuaginta) forstået det som »læredigt«, idet ordet må være afledet af roden śkl: »være klog, overvejende«. Dette passer dog dårligt med flertallet af de salmer der kaldes »maskil« (Sl 42; 44; 45; 52-55; 74; 78; 88; 89; 142). Det må snarere forstås som »meditation« eller »kunstfærdig salme« eller evt. »hyldestsang«. af Asaf.

Klage over at templet er ødelagt

Hvorfor, Gud, har du forkastet for evigt?
Hvorfor[1]Spørgepartiklen »hvorfor« står ikke her i grundteksten, men linjen er stadig afhængig af partiklen i første linje, og den er derfor gentaget her af forståelsesmæssige grunde. ryger din vrede mod din græsgangs hjord?
74:2Husk din menighed som du erhvervede i gammel tid,
som du forløste til at være stammen på din arvelod,[2]Ordret: »din arvs stamme«.
Zions bjerg, som du har taget bolig på.
74:3Løft dine skridt mod de evige ruiner,
alt har fjenden ødelagt i helligdommen!
74:4Dine modstandere har brølet midt på dit forsamlingssted,[b]Oversættes undertiden: »åbenbaringssted«, da ordet môʕēd i 2 Mosebog betegner »Åbenbarings(teltet)«.
de har sat deres tegn op til tegn.[c]Det kan være bannere, altre, afgudsbilleder osv.
74:5Han vil gøre sig kendt,[d]Verset er stærkt omdiskuteret. Problemet er især verbet: yiwwādaʕ (»han vil gøre sig kendt«). »Han« må være fjenden. Oversættelsen: »det ser ud« kan forsvares. De fleste oversættere og fortolkere vælger at rette til: yigdᵉʕû: »de fældede«. som når man højt hæver
økserne mod et træs tætte grene.
74:6Og nu[e]Versets første ord, wᵊʕattā, er omdiskuteret. Konsonanterne forudsætter at det skal være: wᵊʕēt: »og et tidspunkt«, mens vokalerne angiver: »og nu«. Blandt rettelsesforslagene er især: kittᵊtû: »de fældede« eller: wᵊʔēt: »og« + akkusativmærket (»og deres udskårne arbejder …«). – deres udskårne arbejder
smadrede de med økser og brækjern.
74:7De satte ild på din helligdom,
de har vanhelliget dit navns bolig helt til grunden.[3]Ordret: »til jorden«. Meningen er formodentlig enten at helligdommen blev totalt vanhelliget, eller at den blev brudt ned til grunden, eller begge dele.
74:8De sagde i deres hjerte: »Lad os underkue dem[f]nînām betyder ordret: »deres slægt«. Men man vokaliserer som regel: nînēm: »lad os underkue dem«, ellers må der underforstås et verbum. alle.«
de har brændt alle Guds forsamlingssteder[g]Oversættes undertiden: »åbenbaringssteder«, da ordet môʕēd i 2 Mosebog betegner »Åbenbarings(teltet)«. i landet.
74:9Vi så ikke vore egne tegn,
der er ikke mere nogen profet,
der er ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
74:10Hvor længe, Gud, skal fjenden spotte?
Skal modstanderen foragte dit navn for evigt?
74:11Hvorfor trækker du din hånd tilbage, også din højre hånd?
Tag den ud fra det indre af din kappefold, gør ende på det![h]Oversættelsen er omdiskuteret. Her er verbet »tag« underforstået ud fra sammenhængen (især ud fra præpositionen »fra«). Mange retter xallēʰ (»gør ende på det/ødelæg«) til: xᵊluʔāʰ: »er skjult«. Man trækker desuden »din højre hånd« ind fra foregående linje og retter miqqerev (»fra det indre«) til: bᵊqerev: »i det indre«. Linjen kommer til at lyde: »og holder din højre hånd skjult i det indre af kappefolden?«

Lovprisning af skabelsens Gud

74:12Men Gud er min konge fra ældgammel tid
som skaber frelse midt på jorden.
74:13Du bragte havet i oprør[i]Verbet prr findes kun denne ene gang i po’el i GT (og i alt kun fire gange). Det foreslås undertiden at oversætte det: »spalte«, men denne betydning er ikke godtgjort. med din styrke,
du knuste havuhyrers hoveder på vandene.
74:14Du smadrede Livjatans hoveder,
du gav dem som føde til et folk, til ørkendyr.[j]Ordene: lᵊʕām lᵊṣiyyîm (»til et folk, til ørkendyrene«) er omdiskuterede. Oftest griber man til en rettelse: lᵊʕamlᵊṣê yām: »til havets hajer«. En anden mulighed er at opfatte ʕām (»folk«) som udtryk for »hær/stor skare«, altså: »til en hær af ørkendyr«.
74:15Du lod kilde og bæk bryde frem,
du udtørrede stedserindende floder.
74:16Din er dagen, din er også natten,
du har anbragt lys[4]Der er formodentlig tænkt på både måne og stjerner. og sol.
74:17Du har fastlagt alle jordens grænser,
sommer og vinter har du dannet.

Klage og bøn

74:18Husk dette: En fjende spottede, ,
og et tåbeligt folk foragtede dit navn.
74:19Giv ikke din turteldues liv[5]Ordret: »sjæl«. til et vilddyr,
glem ikke dine hjælpeløses liv[6]Ordret: »sjæl«. for evigt!
74:20Tag hensyn til pagten!
For landets[7]Kan også oversættes: »jordens«. mørke steder er fulde af voldsboliger.[k]Nogle oversættere sletter nᵊʔôt (»boliger/bosteder/byer« eller retter til: ʔᵃnāḥāh: »stønnen« (»stønnen og vold«).
74:21Lad ikke den undertrykte vende skamfuld tilbage,[l]Der kan være tænkt på at den undertrykte ikke skal vende tilbage fra bønner der ikke er blevet hørt. En del oversættere retter vokaliseringen af yāšōv (»vende tilbage«) til: yēšēv: »sidde«.
den hjælpeløse og fattige skal love dit navn!
74:22Rejs dig, Gud, før din sag,
husk hvordan en tåbe håner dig dagen lang.
74:23Glem ikke dine fjenders råb,[8]Ordret:»røst«.
dine modstanderes bulder, som bestandig stiger op.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 17.07.2017