Den Frie Bibel

Salme 22

Overskrift

22:1Til korlederen.[a]Betydningen af lamnaṣṣēₐḥ er usikker, men det er sandsynligvis afledt af et verbum der betyder »dirigere«. Efter »Morgenrødens hind«.[b]Hebraisk: ʕal-ʔayyelet haššaḥar. Det kan være en anvisning på at denne salme skal synges på samme melodi eller måde som den (for os) ukendte salme: »Morgenrødens hind«. En anden mulighed er at det er angivelse af at den skal synges og bedes om morgenen, evt. lige før solopgang.
Salme af David.

Klage i gudsforladthedens nød

22:2Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?
Fjernt fra min frelse er mit skrigs ord.[c]Meningen må være, at skriget ikke når den frelsende Gud. Mange retter mîyšûʕātî (»fra min frelse«) til: mîššawʕātî: »fra mit råb om hjælp« og underforstår et »og« og et »du«: »Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig«.
22:3Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke,
og om natten, men jeg bliver ikke beroliget.
22:4Men du er hellig,
tronende på Israels lovsange![d]Mange vælger at flytte den delende accent fra qādôš (»hellig«)til yôšēv (»tronende«) og læse haqqādôš: »den hellige«: »Men du troner som den hellige, (du) Israels lovsange«.
22:5Vore fædre stolede på dig,
de stolede på dig, og du befriede dem.
22:6Til dig råbte de og blev reddet,
de stolede på dig og blev ikke gjort til skamme.
22:7Men jeg er en orm og ikke en mand,
til spot for mennesker og foragtet af folk.[1]Ordret: »menneskes spot og folks foragt«.
22:8Alle der ser mig, spotter mig,
de vrænger mund,[2]Ordret: »De laver en spalte med læben«. de ryster på hovedet:
22:9»Vælt det på ,[3]Mange vælger at ændre vokaliseringen af gōl (»vælt!«) til gal: »han har væltet«. lad ham befri ham,
han må redde ham, for han har velbehag i ham«!
22:10Du er dog den som drog mig af moders liv,
du gav mig tryghed ved min moders bryster.
22:11På dig blev jeg kastet fra fødslen[4]Ordret: »fra moderskød«,
fra min moders liv er du min Gud.
22:12Vær ikke fjernt fra mig, for nød er nær,
for der er ingen hjælper.
22:13Mange tyre har indesluttet mig,
Bashans stærke[5]Underforstået: bøfler har omringet mig.
22:14De har spærret deres gab op imod mig
som en løve der river og brøler.
22:15Jeg er udøst som vand,
og alle mine knogler er vredet af led,
mit hjerte er blevet som voks,
det er smeltet midt i mit indre.
22:16Min kraft[e]Oftest regner man med, at to konsonanter er byttet om, så der i stedet for kōḥî (»min kraft«) skal læses ḥikkî: »min gane«. Rettelsen har dog ingen støtte i gamle håndskrifter. er tørret som et potteskår,
min tunge er klæbet til mine gummer,
du har lagt mig ned i dødens støv.
22:17For hunde har omringet mig,
en flok af ugerningsmænd har slået kreds omkring mig,
de har gennemboret[f]Den hebraiske tekst har kāˀᵃrî: »som en løve«. Hvis den er rigtig, må meningen være at fjenderne har slået kreds omkring ham og »som en løve« holder hans »hænder og fødder« fast. Med støtte bl.a. i de gamle oversættelser retter man oftest til kāˀᵃrû: »de har gennemboret« idet man forudsætter at de har oversat den originale tekst. Denne forståelse støttes nu også af en stump af et hebraisk manuskript der er fundet i en hule Nahal Hever nær Det Døde Hav. Manuskriptstumpen dateres til 1. århundrede e.Kr. (oftest) eller 1. århundrede f.Kr. Den er i alle tilfælde ca. 1000 år ældre end det ældste eksisterende hebraiske manuskript – det ældste, Codex Aleppo fra ca. 930 e.Kr., mangler bl.a. Sl 22, og det samme gælder Salmerullen fra Qumran. mine hænder og mine fødder.
22:18Jeg kan tælle alle mine knogler,
de ser på mig med skadefryd.[6]Ordret: »de ser, ser med lyst på mig«.
22:19De deler mine klæder imellem sig
og kaster lod om min klædning.

Bøn om frelse

22:20Men du, , vær ikke langt borte!
Min styrke, skynd dig at komme mig til hjælp!
22:21Red min sjæl[7]Her formodentlig i betydningen » mit liv«. fra sværdet,
min eneste[8]Dvs. »sjæl/liv«. fra hundes vold!
22:22Frels mig fra løvens gab
og fra bøflers horn!

Taksigelse for Guds hjælp

Du har svaret mig.
22:23Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre,
midt i forsamlingen vil jeg lovprise dig.
22:24I som frygter , lovpris ham!
Al Jakobs sæd, I skal ære ham,
og I skal frygte ham, al Israels sæd!
22:25For han har ikke foragtet og ikke afskyet
den hjælpeløses elendighed,
og han skjulte ikke sit ansigt for ham,
men da han råbte til ham om hjælp, hørte han.
22:26Fra dig kommer min lovsang i en stor forsamling,
jeg vil indfri mine løfter foran dem som frygter ham.
22:27De ydmyge skal spise og mættes,
de som søger , skal prise ham.
Må jeres hjerte leve for evigt!
22:28Alle jordens ender skal huske på og omvende sig til ,
og alle folks slægter skal kaste sig ned for dit ansigt.
22:29For kongemagten tilhører ,
og han hersker over folkene.
22:30Alle jordens mægtige spiste og tilbad,[g]Ordret: »Alle jordens fede spiste og kastede sig ned«. Ofte retter man dišnê (»fede«) til: jᵊšenê: »de der sover (i jorden)« og oversætter verberne som fremtid. Samtidig rettes versets første ord ʔāxᵊlû (»de spiste«) til ʔāx lô: »Ja, for ham« og det indledende w (»og«) i det følgende ord slettes som diplografi. Linjen lyder så: »Ja, alle, der sover i jorden, skal kaste sig ned for ham«. Rettelserne har dog ingen støtte i håndskrifter eller gamle oversættelser.
alle, der stiger ned i støvet, skal falde på knæ for hans ansigt,
og den, som ikke har holdt sin sjæl i live.[h]Med støtte i enkelte håndskrifter og gamle oversættelser rettes ofte denne linjes hebraiske tekst wᵊnafšô lōˀ ḥiyyāʰ til wᵊnafš î lō ḥiyyāʰ: »Men min sjæl lever for ham«. I mange nyere oversættelser er denne sætning også overført til vers 31.
22:31Efterkommerne skal tjene ham,
der skal fortælles om Herren til efterslægten.
22:32De skal komme og forkynde hans retfærdighed
for et folk der fødes.
For han har gjort det.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 04.09.2017