Den Frie Bibel

Salme 36

Overskrift

36:1Til korlederen.[a]Betydningen af lamnaṣṣēₐḥ er usikker, men det er sandsynligvis afledet af et verbum der betyder »dirigere«
Af tjener, af David.

Den ugudeliges ondskab

36:2Forbrydelsens udsagn[b]Det hebraiske nᵊʔum angiver normalt et ord fra . Det kan ikke helt udelukkes at det også er tilfældet her, hvor der da må oversættes: »Et guddommeligt ord om overtrædelse hos den ugudelige har lydt i mit hjerte«. Problemet er imidlertid at nᵊʔum i GT ellers kun står i konstruktforhold (= genitiv) til eller til et profetnavn, der da bliver medium for Guds-ordet (subjektiv genitiv), mens konstruktforholdet her da skal angive ordets indhold (objektiv genitiv). En anden mulighed er at ændre vokaliseringen af nᵊʔum til nāʔum og lade det stå alene som en del af overskriften: »Et gudsord«. Men det ville være eneste gang dette i GT ofte forekommende ord stod i status absolutus (ikke var i en genitiv). Den tredje mulighed er at opfatte ordet som verbum. Det er den bredest accepterede løsning. Den forudsætter at også libbî (»mit hjerte«) rettes til libbô: »hans hjerte«. Oversættelsen bliver da: »Forbrydelsen taler til den ugudelige i hans hjerte« om den ugudelige i mit hjerte:
»Frygt for Gud har han ikke for øje«.
36:3For den indsmigrer sig for meget[c]Ordret lyder verset: »For den gør glat til ham i hans øjne til/for at finde hans skyld og hade«. Meningen må enten være at forbrydelsen smigrer og forblinder den ugudelige, så han ikke ser sin skyld og hader den – eller at forbrydelsen forfører den ugudelige, så han forløber sig over for alle, hvorved ethvert menneskeligt fællesskab brydes og bliver til had. En tredje mulighed er dog at det er den gudløse der er subjekt, at han altså smigrer sig selv. Men den første mulighed er sprogligt den sandsynligste hos ham i hans øjne,
til at han kan finde sin skyld og hade den.
36:4Hans munds ord er ondskab og svig,
han er holdt op med at handle klogt, at gøre godt.
36:5Han udtænker løgn på sit leje,
han stiller sig på en vej der ikke er god,
ondt forkaster han ikke.

godhed

36:6, din nåde[1]Tidligere oversat »miskundhed« når til himlen,
din trofasthed til skyerne.
36:7Din retfærdighed er som Guds bjerge,
dine domme som det store dyb.
Du frelser menneske og kvæg, .
36:8Hvor dyrebar er din nåde, Gud,[2]Ordet »Gud« flyttes normalt herop fra næste linje
og menneskenes børn skjuler sig i dine vingers skygge.
36:9De mætter sig ved dit hus’ fedme,
og du giver dem at drikke af din fryds bæk.
36:10For hos dig er livets kilde,
i dit lys skal vi se lys.

Bøn om Guds godhed og beskyttelse

36:11Lad din nåde vare ved imod dem som kender dig,
og din retfærdighed imod de oprigtige af hjertet.
36:12Lad ikke en hovmodigs fod komme over mig
og lad ikke ugudeliges hånd fordrive mig.
36:13Da[d]Ordet šām er omdiskuteret. Det skal oftest oversættes: »der«, men her må det være tidsligt. Det fører til overvejelse omkring oversættelsen af verberne der står i perfektum. Den skal oftest oversættes ved fortid. Her kan det dog forsvares at oversætte ved fremtid, idet perfektum kan udtrykke en vished om noget der skal ske. Andre retter šām til šāmᵊmû: »de gyste, (de faldt, de som …)« falder de som gjorde uret,
de bliver stødt ned og kan ikke rejse sig.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 06.03.2016