Septuginta, der følges af en del oversættere, indleder salmen med et »halleluja«, der i den masoretiske tekst står som afslutning på Sl 113.
Folkets genfødelse ved udgangen fra Egypten
114:1Da Israel drog ud af Egypten,
Jakobs hus fra et folk, som havde et uforståeligt sprog,
114:2da blev Juda til hans helligdom,
Israel til hans herredømme.[2]Grundtekstens: mamšlôtāʸw (»herredømme«) er pluralis, men opfattes som regel som singulær som forudsat i Septuginta og andre gamle oversættelser. Pluralis skal måske understrege storheden i Guds herredømme.
Guds undere
114:3Havet så og flygtede,
Jordan vendte om og løb baglæns,
114:4bjergene sprang som væddere,
høje som kid og lam.[3]Ordret: »som småkvægs afkom«.
Hvorfor?
114:5Hvad er der med dig, du hav, siden du flygtede,
du, Jordan, siden du vendte om og løb baglæns,
114:6I bjerge, siden I hoppede som væddere,
I høje, som kid og lam?
Herren er den mægtige
114:7Skælv, du jord, for Herrens ansigt,
for Jakobs Guds ansigt,
114:8ham som forvandler klippen til en vanddam,
flint til et kildevæld!