Den Frie Bibel

Salme 55

Overskrift

55:1Til korlederen.[a]Betydningen af lamnaṣṣēₐḥ er usikker, men det er sandsynligvis afledet af et verbum der betyder »dirigere«. Med strengespil.
Maskil[b]Betydningen er usikker. Man har tidligere (med støtte i Septuaginta) forstået det som »læredigt« idet ordet må være afledet af roden śkl: »være klog, overvejende«. Dette passer dog dårligt med flertallet af de salmer, der kaldes »maskil« (Sl 42; 44; 45; 52-55; 74; 78; 88; 89; 142). Det må snarere forstås som »meditation« eller »kunstfærdig salme« eller evt. »hyldestsang«. af David.

Bøn og klage

55:2Hør, Gud, min bøn,
og skjul dig ikke for min tryglen.
55:3Lyt til mig og svar mig,
jeg drives omkring[1]Betydningen af ordet ʔārîd er usikker i sammenhængen. Det betyder egtl.: »vandre frit omkring/vandre frem og tilbage«, men i hif’il kan betydningen formodentlig være: »drives omkring«. i min fortvivlelse, og jeg må stønne[2]Ordet wᵊʔāhîmāʰ (»jeg må/vil stønne«) er omdiskuteret. Dels er der usikkerhed om betydningen, dels trækkes ordet ofte over som del af v. 4, og dels foretrækker mange oversættere tekstrettelse til wᵊʔ ēhômāʰ: »jeg er ude af mig selv« eller wᵊʔehᵉmeʰ: »jeg vil jamre«.
55:4over fjendes råb,
over at ugudelig undertrykker,[3]Oversættelsen af ordet er usikker – det forekommer kun her i GT.
for de vælter lidelse ned over mig,
og i vrede bekriger de mig.
55:5Mit hjerte skælver i mig,
og dødens rædsler er faldet over mig.
55:6Frygt og bæven kom over mig,
og forfærdelse indhyller mig.

Ønske om at flygte

55:7Så jeg sagde: Gid jeg havde[4]Ordret: »Hvem vil give mig …«. vinger som en due,
så ville jeg flyve bort og fæste bo.
55:8Se, jeg ville flygte langt bort,
jeg ville overnatte i ørkenen. Sela[c]Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, doxologi, højere toneleje, stilhed for tilbedelse o.a.
55:9Jeg ville haste til et tilflugtssted for mig
som ly for en rasende vind, for en storm.

Klagebøn

55:10Forvir[5]Andre oversætter: »ødelæg«., Herre, gør dem uenige[6]Ordret: Spalt deres tunger.,
for jeg har set vold
og strid i byen.
55:11Dag og nat går de omkring den
på dens mure,
og uret og fortræd er inden i den,
55:12fordærv er inden i den,
og undertrykkelse og svig viger ikke fra dens torv.

En ven har svigtet

55:13For det er ikke en fjende som forhåner mig,
det kunne jeg bære;
det er ikke en der hader mig, som gør sig stor over mig,
ham kunne jeg skjule mig for.
55:14Men det er dig, et menneske, som var min ligemand,
min ven og min fortrolige,
55:15vi, som sammen nød den søde fortrolighed,
som vandrede i Guds hus i festskaren.[7]Ordet regeš forekommer i GT kun her. Ud fra roden må det betyde noget i retning af »larmende mængde«. Der kan være tænkt på en jublende skare.

Bøn om retfærdig dom over modstanderne

55:16Død skal falde[8]Konsonantteksten forudsætter ordet yᵊšîmôt: »Ødelæggelse (over dem)«. Men vokalteksten og de gamle oversættelser og mange håndskrifter har delt ordet: yaššî māwet: »Død skal falde (over dem«. over dem!
De skal fare levende ned i dødsriget,
for der er ondskab i kammeret i deres indre.[d]Sætningen er omdiskuteret. Ordret: »for der er ondskab i deres kammer, i deres indre«. Mange oversættere sletter: »i deres indre« (bᵊqirbām) som ikke-oprindelig tilføjelse. Andre opfatter det som forklaring til kammeret, så der kan oversættes: »i deres hjertekammer«. Ordet: mᵊgûrāʰ (»kammer«) forekommer kun her og i Hagg 2,19, hvor det oversættes: »lade/lager«. Her kunne det eventuelt oversættes: »lager/forrådskammer«.

Tillid til at Gud hører

55:17Jeg vil råbe til Gud,
og skal frelse mig.
55:18Aften og morgen og middag
vil jeg klage og jamre,
og han vil høre min røst.
55:19Han har forløst min sjæl i fred[e]Det danske ord »fred« er egentlig for snævert til at gengive fylden i det hebraiske šālôm der omfatter både indre og ydre fred. Grundbetydningen er »hel, uskadt, sund«. Freden omfatter i sin fylde også tryghed og frelse.
fra kampen imod mig,
for mange var imod mig.
55:20Gud skal høre og svare[9]Mange oversættere vælger (med Septuaginta) at ændre vokaliseringen af yaʕᵃnēm (»svare dem«) til: yᵊʕᵃnēm: »ydmyge dem«. dem,
han der troner fra ældgammel tid. Sela
Der er ingen forandring hos dem,
og de frygter ikke Gud.

Klage over en vens svigt

55:21Han har lagt hånd på dem som havde fred med ham,
han har vanhelliget sin pagt.
55:22Hans munds flødeagtige ord var glatte,[10]Ordet maḥmāʔōt (»flødeagtig« optræder i GT kun her, og betydningen er usikker. Oftest ændrer man vokaliseringen til: mēḥᵃmāʔōt: »end smør« så oversættelsen bliver: »Hans mund var glattere end smør«.
og hans hjerte ville krig;[11]Ordret: »hans hjerte krig«. Der må være underforstået et verbum (»ville/ønskede«).
hans ord var blødere end olie,
og dog var de dragne sværd.

Opmuntringsord

55:23Kast din byrde på ,
så vil han holde dig oppe.
han lader ikke for evigt
den retfærdige rokkes.[12]Ordret: »Han skal ikke for evigt lægge vaklen hen til den retfærdige«.
55:24Men du, Gud, vil lade dem stige ned
i gravens dyb.
Mordere og bedragere[13]Ordret: »blodets og bedragets mænd«.
skal ikke nå halvdelen af deres dage.
Men jeg, jeg stoler på dig.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 17.07.2017