Overskrift
32:1Af David. Maskil.
Lykken i tilgivelsen
Salig er den, hvis overtrædelse er forladt,
hvis synd er skjult.
32:2Saligt er det menneske som HERREN ikke tilregner skyld,
og i hvis ånd der ikke er svig.
Lidelse på grund af ubodfærdighed
32:3Da jeg tav, sygnede mine knogler hen
under min stønnen hele dagen.
32:4For dag og nat lå din hånd tungt på mig,
min livskraft svandt hen
Syndsbekendelse
32:5Jeg bekendte min synd for dig
og skjulte ikke min skyld,
jeg sagde: »Jeg vil aflægge tilståelse for mine overtrædelser for HERREN«,
og du forlod mig min syndeskyld. Sela
Opmuntring til at søge hjælp hos Gud
32:6Derfor skal hver from bede til dig
den stund, du findes.
Selv en flod af store vande -
til ham skal de ikke nå.
32:7Du er mit skjul,
du bevarer mig for trængsel,
med udfrielsens jubel omgiver du mig. Sela
Guds nådesord
32:8»Jeg vil undervise dig og lære dig den vej som du skal gå,
jeg vil råde dig, idet mit øje er rettet mod dig.«
Formaning og opmuntring til at stole på HERREN
32:9Vær ikke som hest, som muldyr, uden indsigt,
hvis prydelse er tømme og bidsel, hvormed man kan tvinge dem
når de ikke vil komme nær til dig.
32:10Mange smerter er der til den ugudelige,
men den, som stoler på HERREN,
Afsluttende lovprisning
32:11Glæd jer i HERREN, og fryd jer, I retfærdige!
og I skal juble, alle I som er oprigtige af hjertet!