Den Frie Bibel

Salme 104

er stor!

Min sjæl, pris[a]Grundtekstens bārᵃxî kan også oversættes: »velsign«, som det sker når Gud er subjekt. Når Gud velsignes/prises, anerkendes og tilbedes han for sin storhed og omsorg. !
, min Gud, du er meget stor!
Du har iført dig højhed og ære.
104:2Du som er hyllet[b]Verberne i v.2-4 står som participier der understreger skabelsens stadige fortsættelse. Der kan oversættes: »Han (som) er hyllet …«, »han spænder …« osv. Det er dog naturligst at se participierne som tæt knyttet til verberne i v.1 som forudsat i oversættelsen her. i lys som kappe,
som spænder himlen ud som en teltdug,
104:3som bygger dine højsale i vandene;
som gør skyerne til din vogn,
som farer frem på vindens vinger,
104:4som gør vinde til dine sendebud,[1]Det hebraiske ord oversættes i andre sammenhænge: »engle«.
flammende ild til dine tjenere.

er jordens skaber

104:5Han grundfæstede jorden på dens grundvold,
den skal ikke rokkes i al evighed.
104:6Du dækkede den med urdybet som et klæde,
så der stod vand over bjerge.
104:7Det flygtede for din trussel,
løb skræmt bort for din tordens skrald.[2]Ordret: »din tordens røst«.
104:8Det steg op over bjerge og ned i dale
til det sted som du fastsatte for det.
104:9Du satte en grænse det ikke må overskride,
det skal ikke igen dække jorden.

Gud sørger for alt levende

104:10Han sender kilder ud i dalene,
de flyder mellem bjerge,
104:11de giver vand til alle markens vilde dyr,
vildæsler slukker deres tørst.
104:12Ved dem slår himlens fugle sig ned,
mellem grenene lader de deres stemme lyde.
104:13Han vander bjerge fra sine højsale,
jorden mættes af dine gerningers frugt.
104:14Han lader græs gro frem til kvæget
og planter til mennesket at arbejde med[3]Ordret: »til menneskets arbejde«. Det kan også oversættes: »menneskets tjeneste«.
for at frembringe brød af jorden
104:15og vin der glæder et menneskes hjerte,
så ansigtet kommer til at stråle af olie,[4]Kan også oversættes: »stråle mere end olie«.
og brød styrker et menneskes hjerte.
104:16 træer mættes,
Libanons cedre som han har plantet
104:17der hvor fuglene bygger rede,
storken hvis bo er cypresser.
104:18De høje bjerge er for stenbukkene,
klipperne er tilflugtssted for klippegrævlingen.

Gud giver både aktivitet og hvile

104:19Han skabte månen til at fastsætte festtiderne,
solen kendte sin nedgang.
104:20Når du sender mørke, bliver det nat,
i den rører alle skovens vilde dyr på sig.
104:21De unge løver brøler efter rov
og for at kræve deres føde af Gud.
104:22Når solen står op, trækker de sig tilbage[5]Kan også oversættes: »samles de igen«.
og lægger sig i deres huler.
104:23Mennesket går ud til sin gerning
og til sit arbejde indtil aften.

Gud skabte også havenes vrimmel

104:24Hvor er dine værker mange, !
Du skabte dem alle med visdom,
jorden er fuld af dit skaberværk.[c]Ordret: »din skabning«. Det må enten opfattes kollektivt som »skaberværk«, eller man må med mange håndskrifter læse pluralis: »skabninger«.
104:25Her er havet, stort og vidt til alle sider,[6]Ordret: »til begge sider«.
der er en vrimmel uden tal,
både små og store dyr.
104:26Der sejler[7]Ordret: »går«. skibene,
der er[d]Ordene: »der er« står ikke i den hebraiske tekst, men er indføjet for forståelsens skyld. Foregående linjes: »der går/sejler« styrer også denne linje. Livjatan, som du skabte til at lege med.[e]Dette forekommer at være den mest nærliggende forståelse. Sprogligt kan der dog også oversættes: »til at lege deri«.

Alt liv er afhængigt af Gud

104:27De venter alle med håb til dig om
at du skal give dem deres føde i rette tid.
104:28Du giver dem, og de samler op,
du åbner din hånd, og de mættes med godt.[f]Verset kan også oversættes: » Hvis du giver dem, samler de op, hvis du åbner din hånd, mættes de med godt«.
104:29Du skjuler dit ansigt, og de forfærdes,
du tager deres ånd[8]Kan også oversættes: »ånde/åndedrag«. tilbage, og de dør
og vender tilbage til deres støv.[g]Verset kan også oversættes: »Hvis du skjuler dit ansigt, forfærdes de, hvis du tager deres ånd tilbage, dør de og vender tilbage til deres støv«.
104:30Du sender din Ånd, og de skabes,[h]Linjen kan også oversætte: »Hvis du sender din Ånd, skabes de«.
og du fornyer jordens skikkelse.

herlighed skal vare evigt

104:31 herlighed vare evigt,
glæde sig over sine værker!
104:32Han ser på jorden, og den skælver,
han rører ved bjerge, og de ryger.
104:33Jeg vil synge for så længe jeg lever,[9]Ordret: »i mit liv«.
jeg vil lovsynge min Gud så længe jeg er til.[10]Ordret: »i min varighed«.
104:34Gid mit digt[11]Grundtekstens ord (śîₐḥ) betyder måske nærmere: »from, bedende tale«. må behage ham,
jeg vil glædes i .
104:35Gid syndere må udryddes fra jorden
og ugudelige ikke være til længere!
Min sjæl, pris !
Halleluja![12]Mange oversættere lader (med støtte i Septuaginta) »halleluja« være indledning til Sl 105

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 14.07.2017