Overskrift
28:1Af David.
Bøn om hjælp
Til dig, , vil jeg råbe,
min klippe, vend dig ikke tavs bort fra mig[1]Dvs.: Ignorer mig ikke!
så du tier over for mig,
og jeg bliver som dem, der stiger ned i graven.
28:2Hør min tryglende røst,
når jeg råber til dig om hjælp,
når jeg løfter mine hænder
til din helligdoms inderste rum.[2]Telthelligdommens (senere: templets) Allerhelligste.
28:3Riv mig ikke bort sammen med ugudelige
og med dem der begår synd,
dem der taler fred med deres næste,
skønt der er ondt i deres hjerte.
28:4Giv dem efter deres gerning
og efter deres handlingers ondskab,
giv dem efter deres hænders værk,
gengæld dem deres handling.
28:5For de giver ikke agt på gerninger,
og heller ikke på hans hænders værk,
han skal rive dem ned og ikke bygge dem op.
Lovprisning og tak
28:6Lovet være ,
for han har hørt min tryglende røst.
28:7 er min styrke og mit skjold,
på ham har mit hjerte stolet,
og jeg blev hjulpet så mit hjerte jublede,
og med min sang[3]Ordret: »ud af min sang«. vil jeg takke ham.
28:8 er styrke for sit folk,[a]Den masoretiske tekst har lāmô: »for dem«. Rettelsen til lᵊʕammô (»for sit folk«) har støtte i flere håndskrifter og gamle oversættelser og svarer bedst til parallelismen med næste linje.
og han er en frelsende borg for sin salvede.
28:9Frels dit folk,
og velsign din arv,
og vogt dem og bær dem til evig tid.