Den Frie Bibel

Salme 18

Overskrift

18:1Til korlederen.[a]Betydningen af lamnaṣṣēₐḥ er usikker, men det er sandsynligvis afledt af et verbum der betyder »dirigere«. Af tjener. Af David, som talte ordene i denne sang for den dag hvor havde reddet ham fra alle hans fjenders hånd og fra Sauls hånd.[b]Salmen står også – med ubetydelige afvigelser – i 2 Sam 22.
18:2Og han sagde:

Lovprisning

Jeg elsker dig inderligt, , min styrke!
18:3 er mit fjeld, min borg og min befrier,
min Gud, min klippe, hvor jeg søger tilflugt,
mit skjold og min frelses horn, min fæstning.
18:4Jeg råber til , den lovpriste,
og bliver frelst fra mine fjender.

David råbte til Gud i sin nød

18:5Dødens bånd omspændte mig,
og undergangens[c]Tidligere ofte oversat »Belials«, hvor »Belial« blev opfattet som synonym for Satan. strømme forfærdede mig.
18:6Dødsrigets bånd omgav mig,
dødens snarer faldt over mig.
18:7Da jeg var i nød, råbte[d]Imperfektiv skal oftest oversættes ved fremtid, men her må verberne oversættes som fortid i forlængelse af forudgående perfektiv jeg til ,
jeg skreg til min Gud om hjælp.
Han hørte min røst fra sit tempel,
og mit skrig til ham nåede hans ører.

Gud hørte og frelste

18:8Da bævede og rystede jorden,
bjergenes grundvolde skælvede,
de rystedes, for han var vred.[1]Ordret: »det brændte for ham«.
18:9Røg steg op af hans næse,
fortærende ild af hans mund,
kul flammede op fra ham.
18:10Han sænkede[2]Kan også oversættes: »udstrakte«. himlen og steg ned,
der var mørke skyer under hans fødder.
18:11Han red på en kerub og fløj,
og han svævede på vindens vinger.
18:12Han gjorde mørke til sit skjul omkring sig,
mørke vande og tykke skyer gjorde han til sin hytte.[e]Verset er sprogligt knudret. Masoreterne har delt verset, så »sin hytte« hører til første halvvers (»til sin hytte omkring sig«), men man vælger oftest at se bort fra deres accent her. Ordene »gjorde han« står kun i første halvvers, men er for forståelsens skyld gentaget her.
18:13Fra glansen foran ham fór hans skyer af sted,[3]I stedet for ʕāvᵊrû (»fór af sted«) har 2 Sam 22,13 bāʕᵃrû: »brændte«.
hagl og glødende kul.
18:14 tordnede i himlen,
den Højeste lod sin røst høre,
hagl og glødende kul.
18:15Han skød sine pile ud og spredte dem,[4]Fjenderne, sprogligt kan det dog også være pilene.
med mange lyn forfærdede han dem.
18:16Havets[5]Ordret: »vandenes« (mayim), men man vælger oftest med 2 Sam 22,16 at læse yām: »havets«. bund kom til syne,
jordens grundvolde blottedes
ved din trussel, !
ved din vredes ånde.
18:17Han rakte ud fra det høje, han greb mig,
han trak mig op af de store vande.
18:18Han friede mig fra min stærke fjende
og fra dem der hader mig, for de var mig for stærke.
18:19De overfaldt mig på min ulykkes dag,
men var min støtte.
18:20Han førte mig ud i det åbne land,
han frelste mig, for han holder af mig.

Gud er den retfærdiges og den hjælpeløses hjælp

18:21 belønnede mig efter min retfærdighed,
han gengældte mig efter mine hænders renhed.
18:22For jeg har nøje fulgt veje,
og jeg er ikke ved synd faldet fra min Gud.
18:23For alle hans domme har jeg foran mig,
og hans anordninger har jeg ikke ladet vige fra mig.
18:24Jeg var retsindig for ham,
og jeg vogtede mig for min synd.
18:25 gengældte mig efter min retfærdighed,
efter mine hænders renhed for hans øjne.
18:26Mod den trofaste viser du dig trofast,
mod den retsindige mand viser du dig retsindig,
18:27mod den rene viser du dig ren,
men mod den falske forstiller du dig.
18:28For du frelser et elendigt folk,
men du ydmyger de stolte øjne.
18:29Ja, du bringer min lampe til at lyse,
, min Gud, oplyser mit mørke.
18:30For ved din hjælp stormer jeg imod en skare,[f]Mange retter her gᵊdûd: »(hær)skare« til gāder: »mur, vold«, især ud fra parallellen i næste linje.
og ved min Guds hjælp springer jeg over en mur.
18:31Guds vej er fuldkommen,
tale er lutret,
han er skjold for alle, som søger tilflugt hos ham.

Guds frelsende nærvær

18:32Ja, hvem er Gud, hvis ikke ?
Og hvem er en klippe, undtagen vor Gud?
18:33Den Gud som ruster mig med styrke
og gør min vej fuldkommen.
18:34Han gør mine fødder som hindernes
og stiller mig op på mine høje.
18:35Han træner mine hænder til krigen,
og mine arme til at spænde kobberbuen.
18:36Du giver mig din frelse som skjold,
og din højre hånd støtter mig,
og din ydmyghed[g]Ordet ʕᵃnāwāʰ (»ydmyghed«) er usædvanligt i sammenhængen, men dog muligt. Sætningen understreger at kongens sejr ikke skyldes hans storhed, men at Gud har bøjet sig ned til ham. Blandt rettelsesforslagene skal især nævnes: ʕᵃnôtxā: »dit svar« og ʕezrātᵉxā: »din hjælp«. gør mig stor.
18:37Du skaffer plads under mig for mine skridt,
og mine ankler vaklede ikke.
18:38Jeg forfølger mine fjender og når dem,
og jeg vender ikke tilbage før jeg har udryddet dem.
18:39Jeg knuser dem så de ikke kan stå op,
de falder under mine fødder.
18:40Du ruster mig med styrke til krigen,
du bøjer dem som rejste sig mod mig, under mig.
18:41Og mine fjender – du gav mig deres nakke,[h]Meningen er enten: »Du lod mig se deres ryg (fordi de flygtede)«, eller måske snarere: »du lod mig som sejrherre sætte min fod på deres nakke«.
dem der hadede mig, udryddede jeg.
18:42De råber om hjælp, men der er ingen frelser,
de råbte[6]»de råbte« er underforstået fra forrige linje. Det står ikke her i grundteksten. til Herren, men han svarede dem ikke.
18:43Jeg knuser dem som støv for vinden,
som gadeskarn kaster jeg dem bort.
18:44Du udfrier mig fra folkenes strid,
du gør mig til folkeslags[7]Undertiden oversat »hedningers«, men det er næppe meningen her. hoved,
et folk som jeg ikke kendte, skal tjene mig.
18:45Når de hører om mig,[8]Ordret: »Ved ørets høren«. skal de adlyde mig,
fremmede børn skal krybe for mig.
18:46Fremmede børn synker udmattede sammen,
de kommer skælvende frem fra deres borge.

Lovprisning af den frelsende Gud

18:47 lever! Velsignet er min klippe
og højt ophøjet min frelses Gud!
18:48Han er den Gud som giver mig hævn
og lægger folk under mig.
18:49Du er den som udfrier mig fra mine fjender,
du ophøjer mig over mine stolte modstandere,
du redder mig fra voldsmanden.
18:50Derfor vil jeg prise dig blandt folkeslagene,[9]Kan også oversættes: »blandt hedninger«, men det er næppe meningen her. !
dit navn vil jeg lovsynge.
18:51Stor hjælp giver han sin konge
og viser nåde[10]Tidligere oversat »miskundhed«. Her kunne der også oversættes »troskab«. mod sin salvede,
mod David og mod hans sæd til evig tid.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Christian Højgaard
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 06.10.2016