Den Frie Bibel

Salme 95

Opfordring til lovsang

95:1Kom, lad os juble for ,
lad os tiljuble vor frelses klippe!
95:2Lad os komme frem for hans ansigt med tak,
lad os tiljuble ham med sang!
95:3For er en stor Gud,
ja, en stor konge over alle guder,
95:4i hvis hånd jordens dybder er,
og bjergenes tinder er hans.
95:5Havet er hans, og han har skabt det,
og det tørre land har hans hænder dannet.
95:6Kom, lad os kaste os ned og knæle,
lad os falde på knæ for , vor skabers, ansigt!
95:7For han er vor Gud,
og vi er det folk, han vogter,[1]Ordret: »lader gå på græs«.
de får, hans hånd tager sig af.[2]Ordret: »hans hånds får«.

Formaning til lydhørhed

Ville I dog i dag lytte til hans røst!
95:8Forhærd ikke jeres hjerte som ved Meriba,
som den dag ved Massa i ørkenen,
95:9hvor[3]Kan også oversættes: »da«. jeres fædre udfordrede mig,
de satte mig på prøve,[4]Verbet brugtes egentlig om at prøve eller lutre metal. I GT bruges det dog især om Gud der prøver mennesker. skønt de havde set min gerning.
95:10I fyrre år væmmedes jeg ved denne slægt,[a]Ordret blot: »ved en slægt«. Meningen kan være: »ved en sådan slægt«. Men man følger som regel Septuaginta og tilføjer: hahûʔ: »denne« (og vokaliserer bᵊdôr (»ved en slægt«) med bestemt artikel: baddôr), som er nødvendig i forbindelse med hahûʔ.
og jeg sagde: »De er et folk med vildfaret hjerte,
og de har ikke erkendt mine veje.«
95:11Så svor jeg i min vrede: »De skal aldrig komme ind til min hvile!«

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 17.07.2017