Den Frie Bibel

Salme 89

Overskrift

89:1Maskil[a]Betydningen er usikker. Man har tidligere (med støtte i Septuaginta) forstået det som »læredigt«, idet ordet må være afledet af roden śkl: »være klog, overvejende«. Dette passer dog dårligt med flertallet af de salmer der kaldes »maskil« (Sl 42; 44; 45; 52-55; 74; 78; 88; 89; 142). Det må snarere forstås som »meditation« eller »kunstfærdig salme« eller evt. »hyldestsang«. af Etan, ezraitten.

Lovprisning af Guds skabermagt og trofasthed

89:2Om nåde vil jeg evigt synge,
i slægt efter slægt vil jeg prisende forkynde din sandhed med min mund.
89:3For jeg har sagt: Evigt opbygges nåde,
himlen – du grundfæster din sandhed i den:[b]I grundteksten er både »himlen« og pronomenet (»den«) pluralis, men med singulær betydning. Pluralis er udtryk for storheden og herligheden.
89:4»Jeg har sluttet en pagt med min udvalgte,
jeg har tilsvoret David, min tjener:
89:5For evigt vil jeg grundfæste din slægt,[1]Ordret: »sæd«
og jeg bygger din trone i slægt efter slægt.« Sela[c]Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, doxologi, højere toneleje, stilhed for tilbedelse o.a.
89:6Og himlen skal prise dit under, ,
ja, din sandhed i de helliges forsamling.[d]Kan også oversættes: »menighed«. Her er der dog tænkt på Guds tjenende engle og åndemagter.
89:7For hvem i skyerne kan være lige med ?
Hvem[2]Spørgepartiklen »hvem« er underforstået fra foregående linje. ligner blandt gudssønnerne?[3]Det er de himmelske magter.
89:8En Gud der vækker stor rædsel i de helliges kreds
og er frygtindgydende over alle som er omkring ham!
89:9, Hærskarers[4]I ældre tid uoversat: »Zebaoth« Gud,
hvem er som du, mægtige ?[e]Grundteksten har kortformen yāh (»Jah«) der findes en del steder i poetiske tekster.
Og din trofasthed omgiver dig.
89:10Du hersker over havets overmod,
når dets bølger rejser sig, dæmper du dem.
89:11Du knuste Rahab som en dræbt,
med din stærke arm[5]Ordret: »din styrkes arm«. spredte du dine fjender.
89:12Dig tilhører himlen, dig tilhører også jorden,
verden og alt hvad der fylder den – det har du grundlagt.
89:13Nord og syd – du skabte dem,
Tabor og Hermon jubler i dit navn.
89:14Du har en arm med styrke,
din hånd bliver stærk, du løfter din højre hånd.
89:15Retfærdighed og ret er din trones grundvold,
nåde og sandhed går foran dig.[6]Ordret: »foran dit ansigt«.
89:16Saligt er det folk som kender til jublende hyldest,
, i dit ansigts lys kan de vandre.
89:17Over dit navn skal de fryde sig hele dagen,
og ved din retfærdighed ophøjes de.
89:18For du er deres styrkes herlighed,
og ved dit velbehag løfter du vort horn.
89:19For vort skjold tilhører ,
ja, vor konge tilhører Israels Hellige.

Løfterne til og over Davids slægt

89:20Dengang talte du i et syn
til dine fromme[7]Mange oversættere vælger at rette til singularis, men der er formodentlig tænkt på profeterne Samuel og Natan og eventuelt flere. og sagde:
»Jeg har sørget for hjælp[f]Mange retter: ʕēzer (»hjælp«) til: nēzer: »et diadem«. Men det har hverken støtte i håndskrifter eller gamle oversættelser. Meningen med den overleverede tekst må være at Gud har betroet helten (David (og hans efterkommere)) at regere og hjælpe folket på Guds vegne. ved en helt,[8]Ordret: »Jeg har lagt hjælpen på en helt«. Meningen må være, at hjælpen er pålagt ham som en betroet opgave.
jeg har ophøjet en udvalgt[9]Kan også oversættes: »en yngling«. ud af folket.
89:21Jeg har fundet David, min tjener,
med min hellige olie[10]Ordret: »min helligheds olie«. har jeg salvet ham,
89:22ham som min hånd vil holde fast,
ja, min arm skal styrke ham.
89:23Fjenden skal ikke overfalde ham,
og en ond person[11]Ordret: »søn af uretfærdighed« skal ikke mishandle ham.
89:24Men jeg vil[g]I v.23-26 står verberne i qatal, der oftest angiver fortid, men her understreger qatal det der helt sikkert vil ske. knuse hans fjender for hans ansigt
og dem som hader ham, vil jeg slå ned.
89:25Men min sandhed og min nåde skal være med ham,
i mit navn skal hans horn ophøjes.
89:26Og jeg vil udstrække hans hånd[12]Dvs.: Give ham magt. over havet,
og hans højre hånd over floderne.
89:27Han skal råbe til mig: ›Du er min Fader,
min Gud og min frelses klippe‹.
89:28Og jeg vil gøre ham til den førstefødte,
til den øverste blandt jordens konger.
89:29Til evig tid vil jeg bevare min nåde mod ham,
og min pagt er til at stole på for ham.
89:30Jeg har fastsat at hans slægt[13]Ordret: »sæd«. skal bestå til evig tid,
og hans trone så længe som himlens dage varer.
89:31Hvis hans sønner forlader min lov,
og de ikke vandrer efter mine befalinger,
89:32hvis de vanhelliger mine love
og ikke holder mine bud:
89:33Så vil jeg hjemsøge deres overtrædelse med stok
og deres skyld med slag.
89:34Men min nåde mod ham vil jeg ikke bryde[h]Ordret: »Men min nåde vil jeg ikke bryde fra ham«.
og ikke forråde min sandhed.
89:35Jeg vil ikke vanhellige min pagt
og ikke forandre det som er gået over mine læber.
89:36Ét har jeg svoret ved min hellighed:
- jeg vil aldrig lyve for David –
89:37Hans slægt[14]Ordret: »sæd«. skal være til evig tid,
og hans trone som solen foran mig;
89:38som månen skal den befæstes for evigt,
og et vidne på skyerne er trofast«.[i]Meningen må være, at »skyerne« selv er vidne om Guds trofasthed. Mange retter: wᵊʕēd baššaḥaq (»og et vidne på skyerne«) til: bᵊʕôd haššaḥaq: »så længe skyerne er til«. Sela

Klage over folkets og kongens nød

89:39Men nu har du forkastet og afvist ham,
du blev vred på din salvede.
89:40Du har forkastet pagten med din tjener,
du har vanhelliget hans krone ned på jorden.
89:41Du har revet alle hans mure ned,
du har lagt hans fæstninger i ruin.
89:42Alle som gik forbi på vejen, udplyndrede ham,
han er blevet til spot for sine naboer.
89:43Du har løftet hans modstanderes højre hånd,
du har glædet alle hans fjender.
89:44Ja, du vendte hans sværds klinge om,[j]Ordret: »du vendte hans sværds klippe om«. Ordet: ṣûr (»klippe«) er problematisk i sammenhængen. Måske betød det dog oprindelig »flint/flintekniv« (Jos 5,2), og derfra kan det forstås som noget skarpt og som klinge. Andre foreslår at rette: ṣûr til: miṣṣar: »(du vendte hans sværd om) fra fjenden«, eller: »(du lod hans sværd vige tilbage) for fjenden«.
og du lod ham ikke holde stand i krigen.
89:45Du har gjort ende på hans glans
og kastet hans trone til jorden.
89:46Du har afkortet hans ungdoms dage,
du har hyllet ham i skam. Sela
89:47Hvor længe, , vil du evigt skjule dig?
hvor længe[15]Ordene »hvor længe« er underforstået fra forrige linje. skal din harme brænde som ild?
89:48Husk, hvilken livslængde jeg har,[k]Sætningen er vanskelig og omdiskuteret. Ordret kunne den lyde: »Husk, jeg, hvad livslængden er«.
til hvilken flygtighed[16]Ordret: »tomhed/intethed«. du har skabt alle menneskebørn.[17]Ordret: »Adams sønner«.
89:49Hvilken mand kan leve uden at skulle se døden,
kan redde sit liv[18]Ordret: »sjæl«. fra dødsrigets magt?[19]Ordret: »hånd«. Sela
89:50Hvor er dine tidligere nådegerninger, Herre,
som du tilsvor David i dit løfte?
89:51Husk, Herre, spotten mod dine tjenere,
husk,[20]Verbet »husk« er underforstået fra forrige linje. at jeg i mit bryst bærer alle de mange folk,[l]Med støtte i den gamle syriske oversættelse retter man ofte: kol-rabbîm (»alle de mange«) til: kᵊlimmat: »hån« (»husk, at jeg i mit bryst bærer folkenes hån«).
89:52husk,[21]Ordet »husk« er stadig underforstået fra det foregående vers. at dine fjender har spottet, ,
at de har spottet din salvedes fodspor.

Liturgisk lovprisning

89:53Lovet være til evig tid!
Amen, amen.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 17.07.2017