Den Frie Bibel

Salme 102

Overskrift

102:1Bøn for en hjælpeløs,[a]Der er tre muligheder for oversættelse her: Dels den anførte, dels: »En bøn af en hjælpeløs« og endelig (let fortolkende): »En bøn. Til brug for en hjælpeløs«. når han er afmægtig
og udøser sin klage for ansigt.

Klage

102:2, hør min bøn
og lad mit skrig om hjælp komme til dig.
102:3Skjul ikke dit ansigt for mig
den dag jeg er i nød.
Bøj dit øre til mig,
skynd dig at svare mig den dag jeg råber!
102:4For mine dage er svundet hen som[b]Den masoretiske tekst har: vᵊʕāšān: »i røg«. Men mange håndskrifter (som støttes af Septuaginta) har: kᵊʕāšān: »som røg«. røg,
og mine knogler brændte som ild.[1]Kan også oversættes: »som et ildsted/som en ovn«.
102:5Mit hjerte er slået ned som en urt og visnet,
så jeg har glemt at spise mit brød.
102:6På grund af min højlydte stønnen
klæber mine knogler til mit kød.
102:7Jeg lignede ørkenens allike,[c]Det er usikkert hvilken fugl der er tænkt på med qāʔat. »Allike« er en mulighed. Andre foreslår: »pelikan« eller en lille ugleart. Den må være kendetegnet ved at leve i ensomhed eller urenhed eller begge dele.
jeg var som en ugle i ruiner.
102:8Jeg lå søvnløs og var
som en enlig fugl på et tag.
102:9Dagen lang hånede mine fjender mig,
de som rasede imod mig, svor ved mig.
102:10Så jeg spiste aske som brød
og blandede min drik med gråd
102:11på grund af din vrede og din harme,
for du løftede mig op og kastede mig bort.
102:12Mine dage er som en langstrakt skygge,[2]Det er om aftenen, lige før solnedgang, hvor dagen slutter.
og jeg tørres som en urt.

Gud vil frelse sit folk

102:13Men du, , vil trone for evigt,
og dit minde[d]Ordet zēxer (»minde«) bruges ofte i GT synonymt med »navn« når det er brugt om Gud. Tidligere oversat: »ihukommelse«. i slægt efter slægt.
102:14Du vil rejse dig for at forbarme dig over Zion,
for det er tid at vise hende[3]Det er henvisning til »Zion«. nåde,
ja, den fastsatte tid er kommet.
102:15For dine tjenere har værdsat hendes[4]Det er henvisning til »Zion«. sten,
og de har medynk med hendes murbrokker.[5]Ordret: »støv«.
102:16Da skal folkene[6]Tidligere oversat: «hedningerne«. frygte navn,
og alle jordens konger din herlighed.
102:17For Herren har bygget Zion
og har vist sig i sin herlighed.
102:18Han har vendt sig til den nøgnes bøn
og ikke foragtet deres bøn.
102:19Dette skal skrives ned for den kommende slægt,
så et folk som skabes, skal lovprise .[7]Grundteksten har kortformen yāh.
102:20For han skuede ned fra sin høje helligdom,[8]Ordret: »fra sin helligdoms højde«.
så fra himlen til jorden
102:21for at høre fangens stønnen,
for at løse dødsdømte,[9]Ordret: »dødens børn«.
102:22for at forkynde navn i Zion
og hans pris i Jerusalem,
102:23når folk samles sammen
- og riger – for at tjene .

Klage, tilbedelse og tillid

102:24Han har svækket min[e]Konsonantteksten forudsætter: kōḥô: »sin kraft«, men man må – med det store flertal af håndskrifter – følge vokaliseringen, som forudsætter: kōḥî: »min kraft«. kraft på vejen,
han har afkortet mine dage.
102:25Jeg siger: Min Gud,
ryk mig ikke bort midt i livet,[10]Ordret: »i halvdelen af mine dage«.
dine år varer i slægters slægt.
102:26I fortiden grundfæstede du jorden,
og himlen er dine hænders værk.
102:27De går til grunde, men du består;
og de slides alle op som en klædning,
du skifter dem ud som et gevandt, og de forgår.[f]Mange oversættere trækker wᵊyaḥᵃlōfû (»og de forgår«) ind til v.28, evt. som: »de skiftes ud«. Dette sidste er dog ikke betydningen af verbet i qal.
102:28Men du er den samme,[g]Ordret: wᵊʔattāʰ-hûˀ: »men du er ham«.
og dine år får ingen ende.
102:29Dine tjeneres børn skal blive boende,
og deres efterkommere[11]Ordret: »sæd«. skal bestå for dit ansigt.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 17.07.2017