Den Frie Bibel

Salme 102

Overskrift

102:1Bøn for en hjælpeløs, når han er afmægtig
og udøser sin klage for HERRENS ansigt.

Klage

102:2HERRE, hør min bøn
og lad mit skrig om hjælp komme til dig.
102:3Skjul ikke dit ansigt for mig
den dag jeg er i nød.
Bøj dit øre til mig,
skynd dig at svare mig den dag jeg råber!
102:4For mine dage er svundet hen som røg,
og mine knogler brændte som ild.
102:5Mit hjerte er slået ned som en urt og visnet,
så jeg har glemt at spise mit brød.
102:6På grund af min højlydte stønnen
klæber mine knogler til mit kød.
102:7Jeg lignede ørkenens allike,
jeg var som en ugle i ruiner.
102:8Jeg lå søvnløs og var
som en enlig fugl på et tag.
102:9Dagen lang hånede mine fjender mig,
de som rasede imod mig, svor ved mig.
102:10Så jeg spiste aske som brød
og blandede min drik med gråd
102:11på grund af din vrede og din harme,
for du løftede mig op og kastede mig bort.
102:12Mine dage er som en langstrakt skygge,
og jeg tørres som en urt.

Gud vil frelse sit folk

102:13Men du, HERRE, vil trone for evigt,
og dit minde i slægt efter slægt.
102:14Du vil rejse dig for at forbarme dig over Zion,
for det er tid at vise hende nåde,
ja, den fastsatte tid er kommet.
102:15For dine tjenere har værdsat hendes sten,
og de har medynk med hendes murbrokker.
102:16Da skal folkene frygte HERRENS navn,
og alle jordens konger din herlighed.
102:17For Herren har bygget Zion
og har vist sig i sin herlighed.
102:18Han har vendt sig til den nøgnes bøn
og ikke foragtet deres bøn.
102:19Dette skal skrives ned for den kommende slægt,
så et folk som skabes, skal lovprise HERREN.
102:20For han skuede ned fra sin høje helligdom,
HERREN så fra himlen til jorden
102:21for at høre fangens stønnen,
for at løse dødsdømte,
102:22for at forkynde HERRENS navn i Zion
og hans pris i Jerusalem,
102:23når folk samles sammen
- og riger – for at tjene HERREN.

Klage, tilbedelse og tillid

102:24Han har svækket min kraft på vejen,
han har afkortet mine dage.
102:25Jeg siger: Min Gud,
ryk mig ikke bort midt i livet,
dine år varer i slægters slægt.
102:26I fortiden grundfæstede du jorden,
og himlen er dine hænders værk.
102:27De går til grunde, men du består;
og de slides alle op som en klædning,
du skifter dem ud som et gevandt, og de forgår.
102:28Men du er den samme,
og dine år får ingen ende.
102:29Dine tjeneres børn skal blive boende,
og deres efterkommere skal bestå for dit ansigt.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Litterært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 17.07.2017