Menighedens klage
115:1Ikke os, HERRE, ikke os,
men dit navn skal du give ære
for din nådes
°, for din sandheds
skyld.
115:2Hvorfor skal folkene sige:
»Hvor er nu deres Gud?«
Afgudernes afmagt
115:3Men vores Gud er i himlen,
han gør alt hvad han ønsker.
115:4Deres gudebilleder er sølv og guld,
menneskehænders værk.
115:5De har mund, men kan ikke tale,
de har øjne, men kan ikke se,
115:6de har ører, men kan ikke høre,
de har næse, men kan ikke lugte.
115:7Deres hænder – dem kan de ikke føle med,
deres fødder – dem kan de ikke gå på,
de kan ikke frembringe lyd med deres strube.
115:8Ligesom de er, bliver også de der har lavet dem,
enhver som stoler på dem.
Formaning til at stole på HERREN
115:9Israel, stol på HERREN!
Han er deres hjælper og deres skjold.
115:10Arons Hus, stol på HERREN!
Han er deres hjælper og deres skjold.
115:11I, som frygter HERREN, stoler på HERREN!
Han er deres hjælper og deres skjold.
HERREN velsigner
115:12HERREN har husket os, han vil velsigne,
han vil velsigne Israels hus,
han vil velsigne Arons hus,
115:13han vil velsigne dem som frygter HERREN,
de små med de store.
115:14Må HERREN gøre jer talrige,
jer og jeres børn!
115:15Velsignede være I af HERREN,
som har skabt himmel og jord.
Menighedens lovprisning
115:16Himlen er HERRENS himmel,
men jorden gav han menneskene.
115:17De døde lovpriser ikke HERREN,
heller ikke de som gik ned i stilheden.
115:18Men vi, vi vil prise HERREN
fra nu og til evig tid.
Halleluja!