Den Frie Bibel

Salme 115

Menighedens klage

115:1Ikke os, , ikke os,
men dit navn skal du give ære
for din nådes,[1]Tidligere oversat: »miskundhed«, oversættes nu ofte: »godhed«. for din sandheds[2]Kan også oversættes: »troskab«. skyld.
115:2Hvorfor skal folkene[3]Kan også oversættes: »hedningerne«. Her kan det give god mening. sige:
»Hvor er nu deres Gud?«

Afgudernes afmagt

115:3Men vores Gud er i himlen,
han gør[a]Qatal skal normalt oversættes: »han har gjort«, men vægten ligger her på Guds aktivitet som modsætning til afgudernes passivitet og afmagt. alt hvad han ønsker.
115:4Deres gudebilleder er sølv og guld,
menneskehænders værk.
115:5De har mund, men kan ikke tale,
de har øjne, men kan ikke se,
115:6de har ører, men kan ikke høre,
de har næse, men kan ikke lugte.
115:7Deres hænder – dem kan de ikke føle med,
deres fødder – dem kan de ikke gå på,
de kan ikke frembringe lyd med deres strube.
115:8Ligesom de er, bliver også de der har lavet dem,[b]Kan også oversættes: »Gid de der har lavet dem, må blive som dem« (således Septuaginta). I sammenhængen synes salmen dog at udtrykke vished om at det vil ske.
enhver som stoler på dem.

Formaning til at stole på

115:9Israel, stol på !
Han er deres hjælper[4]Oversættes ofte: »hjælp«. og deres skjold.
115:10Arons Hus, stol på !
Han er deres hjælper og deres skjold.
115:11I, som frygter , stoler på !
Han er deres hjælper og deres skjold.

velsigner

115:12 har husket os, han vil velsigne,
han vil velsigne[c]Verberne i denne og de følgende tre linjer kan også oversættes som jussiv: »han velsigne«, men qatal i foregående linje (»har husket«) indicerer nærmere overbevist fremtid. Israels hus,
han vil velsigne Arons hus,
115:13han vil velsigne dem som frygter ,
de små med de store.
115:14 gøre jer talrige,
jer og jeres børn!
115:15Velsignede være I af ,
som har skabt himmel og jord.

Menighedens lovprisning

115:16Himlen er himmel,
men jorden gav han menneskene.[5]Ordret: »Adams/menneskets børn«.
115:17De døde lovpriser ikke ,[d]På hebraisk: lōˀ yᵊhalᵊlû-yāh: »de lovpriser ikke« – i modsætning til menighedens evige halleluja. Guds navn står her i kortformen: yāh. Kortformen findes en del steder i poetiske tekster og hører fast til udtrykket: halᵊlû-yāh.
heller ikke de som gik ned i stilheden.
115:18Men vi, vi vil prise
fra nu og til evig tid.
Halleluja![6]Septuginta, der følges af en del oversættere, har dette »halleluja« som indledning til Sl 116.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 04.09.2017