Den Frie Bibel

Salme 2

David profeterer om Messias’ rige. Mennesker gør oprør imod og hans salvede, men det er forgæves og til deres egen ulykke

2:1Hvorfor er folkeslagene[1]gôyim oversættes ofte »hedninger« (også 1871), men parallellen viser at det her må opfattes bredere. i oprør,
og hvorfor[2]lāmmāʰ (»hvorfor«) står kun én gang i den hebraiske tekst, men det går også på anden halvdel af verset. udtænker folkene tomhed?
2:2Jordens konger rejser sig;
fyrsterne rådslår sammen
imod og imod hans salvede:
2:3»Lad os sønderrive deres lænker
og kaste deres reb af os!«
2:4Han som bor i Himlen, ler;
spotter dem.
2:5Så vil han tale til dem i sin vrede;
forfærde dem ved sin harme:
2:6»Jeg har dog indsat min konge
over Zion, mit hellige bjerg.«

Guds salvede konge skal regere

2:7Jeg vil forkynde dekret.
Han sagde til mig:
»Du er min søn;
jeg har født dig i dag.
2:8Bed mig om det,
så vil jeg give dig folkene som din arv;
jordens yderste ender som din ejendom.
2:9Du skal knuse dem med et jernscepter;
som en pottemagers lertøj skal du smadre dem.«

Derfor formaner David til omvendelse og lydighed

2:10Og nu, I konger, vær kloge!
Lad jer belære, I jordens dommere!
2:11Tjen med frygt;
fryd jer med bæven!
2:12Kys sønnen[a]Oftest flyttes nu ordene naššᵊqû-var (»kys sønnen«) op foran de sidste ord i v.11, hvor der også foretages yderligere rettelse. Det er dog unødvendigt og vilkårligt. så han ikke bliver vred
og I omkommer på vejen;
for hans vrede optændes hastigt.
Salig enhver som søger tilflugt hos ham!

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Eksegetisk bearbejdning: Christian Højgaard, Nicolai Winther-Nielsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 06.02.2017