Overskrift
90:1Bøn af Moses, Guds mand.
Guds evighed og menneskets forgængelighed
Herre, du har været bolig for os
i slægt efter slægt.
90:2Før bjergene fødtes,
før du frembragte jorden og verden,
fra evighed til evighed er du Gud.
90:3Du lader mennesket vende tilbage til støv,
du siger: »Vend tilbage, I menneskebørn!«
90:4For tusind år er i dine øjne
som dagen i går, når den går forbi,
og som en nattevagt.
90:5Du skyllede dem bort, de bliver som en søvn,
om morgenen er de som græs der skyder friske skud.
90:6Om morgenen blomstrer det og sætter friske skud,
om aftenen visner det og tørrer ind.
Menneskets syndighed og Guds vrede
90:7Jo, vi er fortæret af din vrede,
og vi er forfærdet ved din harme.
90:8Du har stillet vore synder for dine øjne,
vor skjulte synd for dit ansigts lys.
90:9For alle vore dage er svundet bort i din vrede,
vi har henlevet vore år som et suk.
90:10Vore leveår, i dem er der halvfjerds år,
og hvis der er stærk livskraft, firs år,
og deres stolthed er møje og besvær,
for det er hastigt forbi, så flyver vi bort.
90:11Hvem kender styrken i din vrede
og ud fra frygten for dig din harme?
90:12Lær os at tælle vore dage sådan,
at vi får visdom i hjertet.
Bøn om nåde
90:13Vend om, HERRE, hvor længe?
Og hav medlidenhed med dine tjenere.
90:14Mæt os om morgenen med din nåde,
så vil vi juble og glæde os alle vore dage.
90:15Glæd os lige så mange dage som du har ydmyget os,
de år som vi har set ulykke.
90:16Lad din gerning blive synlig for dine tjenere
og din herlighed over deres børn.
90:17Og Herren, vor Guds godhed være over os,
og styrk vore hænders gerning for os,
ja, styrk vore hænders gerning!