Overskrift
16:1Miktam[1]Betydningen ukendt, evt. »klenodie, gyldent smykke« (af ketem: »guld«, eller »uudslettelig« af kātam: »indpræge (på en stele)«. I så fald skal denne og de øvrige salmer med denne overskrift (Sl 56-60) fastholde en alvorlig situation i folkets erindring. af David
Tilflugt hos Gud
Bevar mig, Gud, for jeg søger tilflugt hos dig.
Glæden ved at høre til hos Gud
16:2Jeg[a]Ordret: »Du sagde«. I så fald må man underforstå »min sjæl« eller lade v. 2-4a være rettet til en anden person (fem.!). Man vokaliserer oftest som 1. pers. Teksten i v. 2-4 er i det hele taget usikker og til dels uigennemskuelig. sagde til : »Du er min Herre,
jeg har intet gode ud over dig.
16:3De hellige, de som er i landet,
og de ædle har jeg alt mit velbehag i«.
16:4Mangfoldige bliver deres smerter, som bejler til en anden.[2]Underforstået »en anden gud«. Mange retter vokaliseringen af māhārû (»betale brudesum, bejle«) til: mihᵃrû: »løbe efter«.
Jeg vil ikke udgyde deres drikofre af blod
og ikke bringe deres navne over mine læber.
16:5, min tilmålte del og mit bæger,
du sikrer min lod.
16:6Målesnorene faldt for mig på skønne steder,
ja, en dejlig arv tilfaldt mig.
Tillid til
16:7Jeg vil prise[b]Betyder også »velsigne«. , som gav mig råd,
ja, mine nyrer vejleder mig om natten.
16:8Jeg har altid for øje,
for han er ved min højre side;
jeg skal ikke vakle.
Tryghed over for døden
16:9Derfor glæder mit hjerte sig, og min ære jubler,[3]Grundtekstens »min ære jubler« skal sandsynligvis forstås som »min sjæl jubler«.
ja, mit kød skal bo i tryghed.
16:10For du vil ikke overlade min sjæl til dødsriget,[c]Hebraisk: šᵊʔôl.
du vil ikke lade din hellige se graven.[d]Tidligere oversat: »forrådnelse«, i nogen grad med støtte i LXX.
16:11Du vil lære mig livets vej,
der er fuldendt glæde for dit ansigt,
der er altid skønne ting i din højre hånd.