Den Frie Bibel

Salme 50

Overskrift

50:1Salme af Asaf.

Gud kalder til gudstjeneste og dom

Gud, Gud[1]I grundteksten er der brugt to forskellige ord om »Gud«, ʔē og ʔᵉlōhîm, formodentlig for at understrege Guds storhed. har talt
og kaldet ad jorden,
fra solens opgang til dens nedgang.
50:2Fra Zion, skønhedens fuldkommenhed,[2]Ofte oversat: »krone«.
trådte Gud frem i stråleglans.
50:3Vor Gud skal komme og ikke tie,
ild skal fortære for hans ansigt,[3]Dvs.: »foran ham«.
og omkring ham stormer det vældigt.
50:4Han kalder ad himlen ovenfra
og ad jorden til at dømme hans folk.
50:5»Saml til mig mine hellige,
dem der slutter pagt med mig ved slagtoffer.«
50:6Og himlene skal forkynde hans retfærdighed,
for Gud, han er dommer. Sela[a]Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, doxologi, højere toneleje, stilhed for tilbedelse o.a.

Sand og falsk gudstjeneste

50:7Hør, mit folk, og jeg vil tale,
Israel, og jeg vil vidne imod dig.[4]Kan også oversættes: »jeg vil advare dig«.
Gud, din Gud er jeg!
50:8Jeg vil ikke gå i rette med dig for dine slagtofre
og for dine brændofre som altid er foran mig.
50:9Jeg vil ikke tage en ungtyr fra dit hus,
eller[5]Ordet »eller« står ikke i grundteksten, men må være underforstået. bukke fra dine folde.
50:10For alt skovens vildt tilhører mig,
dyrene på tusind bjerge.[6]Udtrykket er specielt. »tusind« kan gå på dyr eller bjerge. Det kan evt. oversættes: »kvæg-bjerge«. Ofte foreslår oversættere at rette ʔālef (»tusind«) til ʔel: »Gud«, altså: »Guds bjerge«.
50:11Jeg kender hver fugl i bjergene,
og hvad der rører sig på marken, er hos mig.
50:12Hvis jeg bliver sulten, siger jeg det ikke til dig,
for mig tilhører verden og dens fylde.
50:13Spiser jeg mon tyres kød
eller drikker bukkes blod?
50:14Bring Gud takoffer
og indfri dine løfter til den Højeste!
50:15Og kald på mig på nødens dag,
jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

Sand og falsk moral

50:16Men til den ugudelige har Gud sagt:
Hvor vover du at opregne mine bud
og tage min pagt i din mund,
50:17når du dog har hadet tugt
og har kastet mine ord bag dig?
50:18Når du så en tyv, sluttede du venskab med ham,
og fællesskab med ægteskabsbrydere.
50:19Du gav din mund frit løb med ondskab,
og med din tunge flettede du bedrag.
50:20Du sidder og taler imod din bror,
du bagvasker en søn af din mor.
50:21Sådanne ting har du gjort, men jeg har tiet,[7]Kan også oversættes som spørgsmål: »skulle jeg så tie?«
du bildte dig ind, at jeg var som du.
Jeg vil drage dig til regnskab og fremlægge det for dine øjne.

Afslutning

50:22Forstå dog dette, I som glemmer Gud,
så jeg ikke skal sønderrive uden at nogen kan redde.
50:23Den som bringer takoffer, han ærer mig,
og den som lægger sin vej fast,[b]wᵊśām derex ordret: »og han lægger en vej«. Ordene er vanskelige i sammenhængen og slettes af mange oversættere. Meningen kan være som foreslået her. En anden mulighed er at rette til: wᵊtam derex: »og den der har en retskaffen vej, (ham vil jeg lade se Guds frelse)«. Endelig kan der (med Septuaginta) rettes til: wᵊšām derex: »og dér er en vej, (på hvilken jeg vil lade ham se Guds frelse)«. Én af de to første muligheder bør foretrækkes, da slutverset derved henviser til begge salmens hoveddele (v. 7-15: ofre, v. 16-21: moral). ham vil jeg lade se Guds frelse.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 06.03.2016