Overskrift
103:1Af David.
Min sjæl, pris !
Min sjæl, pris[a]Grundtekstens bārᵃxî kan også oversættes: »velsign«, som det sker når Gud er subjekt. Når Gud velsignes/prises, anerkendes og tilbedes han for sin storhed og omsorg. ,
og hele mit indre skal prise[b]Ordene: »skal prise« er i oversættelsen suppleret fra foregående linje. De er underforstået, men står ikke her i grundteksten. hans hellige navn!
103:2Min sjæl, pris ,
og glem ikke alle hans velgerninger,
103:3ham som tilgiver dig al din skyld,
ham som helbreder alle dine sygdomme,
103:4ham som udløser dit liv fra graven,
ham som kroner dig med nåde[1]Tidligere oversat: »miskundhed«, nu ofte oversat: »godhed« eller »trofasthed«. og barmhjertighed,
103:5ham som mætter dit liv[c]Grundtekstens: ʕedyēx betyder: »dit smykke«. Det kan være tænkt som synonym for »sjæl«. Men oftest rettes til: ʕodēxî: »din eksistens/dit liv/så længe du er til«. I konsonantteksten er det blot to bogstaver der byttes om. med det gode,
så din ungdom bliver ny igen som ørnen.[2]Grundtekstens ord kan også betyde: »gribben«.
Guds nåde igennem tiderne
103:6 udøver retfærdighed
og ret for alle undertrykte.
103:7Han kundgjorde Moses sine veje
og Israels børn sine gerninger.
103:8 er barmhjertig og nådig,
sen til vrede og rig på nåde[3]Kan også oversættes: »troskab«. Tidligere oftest oversat »miskundhed«.
103:9Han vil ikke gå i rette for evigt
og ikke vredes for altid.
103:10Han har ikke handlet mod os efter vore synder
og ikke lønnet os efter vor skyld.
103:11For så høj som himlen er over jorden,
så mægtig har hans nåde været over dem som frygter ham.
103:12Så langt som øst[4]Ordret: »opgang«. er fra vest,[5]Ordret: »nedgang«.
har han fjernet vore overtrædelser fra os.
103:13Som en far forbarmer sig[6]Ordret: »som en fars forbarmen sig« over sine børn,
har forbarmet sig over dem som frygter ham.
103:14For han ved at vi er skabt,[7]Ordret: »kender vor skabning/skabthed/formethed«. Det tilsvarende verbum (yṣr) betyder: »forme, modellere«. Det bruges om pottemagerens arbejde, og således også om Gud i 1 Mos 2,7.
han husker på at vi er støv.
103:15Et menneske[8]Grundtekstens ord ʔᵉnôš bruges hvor menneskets svaghed pointeres. – som græs er dets dage,
som markens blomst blomstrer det.
103:16Når en vind farer over det,[d]På hebraisk er både »menneske, græs« og »blomst« maskulinum, hvorved pronomenet kan henvise til dem alle tre på én gang. I oversættelsen er det nødvendigt at vælge, og da »menneske« er hovedordet i passagen, må oversættelsen lade pronomenet henvise til det. er det ikke mere,
og dets sted kender det ikke længere.
103:17Men nåde er fra evighed og til evighed over dem som frygter ham,
og hans retfærdighed er med børns børn,
103:18med dem som holder hans pagt,
og med dem som husker hans befalinger for at gøre derefter.
Pris , alle hans skaberværker
103:19 har rejst sin trone i himlen,
og hans kongerige behersker Altet.
103:20Pris[e]Grundtekstens bārᵃxî kan også oversættes: »velsign«, som det sker når Gud er subjekt. Når Gud velsignes/prises, anerkendes og tilbedes han for sin storhed og omsorg. , I hans engle,
I stærke krigere som udfører hans ord, idet I adlyder hans befaling![9]Ordret: »hans ords røst«.
103:21Pris , alle hans hærskarer,
I hans tjenere som udfører hans vilje!
103:22Pris , alle hans værker
på alle steder i hans kongerige.
Min sjæl, pris !