Den Frie Bibel

Salme 141

Overskrift

141:1Salme af David.

Råb om bønhørelse

, jeg råber[1]Verbet står i qatal, der her har præsentisk betydning, men angiver at bønnen er fremført gennem længere tid. til dig, skynd dig til mig,
lyt til min røst når jeg kalder på dig.
141:2Lad min bøn gælde[2]Ordret: »være tilberedt«. som et røgelsesoffer for dit ansigt,
mine løftede hænder[3]Ordret: »min hænders opløften«. som et aftenafgrødeoffer.

Bøn om styrke mod fristelsen

141:3, sæt vagt ved min mund,
vogt mine læbers dør.
141:4Bøj ikke mit hjerte til en ond sag,
til at udføre gerninger i ugudelighed
med mænd som handler ondt,
og lad mig ikke få smag for deres lækkerbiskener!

Bøn om at blive befriet fra det ondes magt

141:5Lad en retfærdig slå mig i kærlighed[a]Grundteksten har ordet: ḥesed, der oversættes lidt forskelligt, især: »nåde, trofasthed, miskundhed«. og revse mig,
sådan olie til hovedet skal mit hoved ikke afvise,[b]Sætningen og oversættelsen er omdiskuteret. I denne oversættelse er ordet »sådan« underforstået. Meningen er da at revselsen er som gæstevenskabets olie. Septuaginta, som følges af mange, har ikke læst: rōˀš (»hovedet«), men: rāšāʕ: »gudløs, uretfærdig«. Samtidig er det nødvendigt at rette verbet: yānî (»afvise«) til: yᵊnāʔ: »skal smykke«. Oversættelsen bliver: »en gudløs’/uretfærdigs olie skal ikke smykke mit hoved«. En tredje mulighed er at rōˀš (»hovedet«) her skal forstås som: »toppen, det bedste«, og verbet: yānî (»afvise«) også her rettes til: yᵊnāʔ: »skal smykke«. Det giver oversættelsen: »Må den fineste olie ikke smykke mit hoved«.
for min bøn er stadig rettet mod deres ondskab.[c]Ordret: »for stadig og min bøn mod/under(i deres ondskab)«. Tilknytningspartiklen: wᵊ (»og«) bruges undertiden til at knytte to udtryk nært sammen, her er det: »stadig« og: »min bøn«. Der kan evt. også oversættes: »for min bøn varer ved trods deres ondskab«.
141:6Deres herskere[4]Ordret: »dommere«. Israels dommere var egentlig folkets ledere. skal styrtes i hænderne på klippen,
og de skal høre at mine ord var liflige.[d]Verset er omdiskuteret. Verberne står i qatal, der oftest skal oversættes ved fortid, men her er de formodentlig udtryk for en vished om fremtiden. En anden mulig oversættelse er: »Hvis de blev styrtet i hænderne på klippen, deres herskere, / ville de høre at mine ord var liflige«. En del oversættere vil slette ordet: selaʕ (»klippe«). Det letter teksten, men er uden støtte i håndskrifter eller gamle oversættelser. En tredje mulighed er at opfatte »klippe« som synonym for Gud og šōfᵊṭêhem (»deres herskere/dommere«) som pluralis majestatis. Det vil give oversættelsen: »Når de er faldet i hænderne på Klippen, deres dommer, skal de erfare at mine ord var liflige«.
141:7Som når en pløjer og bryder jorden op,
er vore knogler[e]Den gamle syriske oversættelse og nogle håndskrifter til Septuaginta har: »deres knogler«, på hebraisk: ʕaṣmêhem i stedet for: ʕᵃṣāmênû. Det giver god mening, men fejlskrivningen er vanskelig at forklare. Den masoretiske tekst må betyde at Davids og alle de frommes kræfter er fuldstændig udtømte. Menneskelig set er de besejret. spredte ved Dødsrigets gab.

Sammenfattende bøn

141:8Ja, til dig, ,[f]Masoreterne har her ikke – som oftest – vokaliseret som: »Herre« (ʔᵃdōnāʸ), men som »Gud« (ʔᵊlōhîm). Herre, er mine øjne rettet,
hos dig har jeg søgt tilflugt, giv mig ikke hen i døden![5]Ordret: »udgyd ikke min sjæl«.
141:9Bevar mig fra kraften i den fælde som de har lagt ud for mig,
og fra deres snare som handler syndigt.
141:10Lad de ugudelige[6]Kan også oversættes: »uretfærdige«. falde i egen fælde,[7]Ordret: »hans/sine fælder«. Meningen er sandsynligvis: »hver i sin egen fælde«.
mens jeg selv samtidig slipper fri.

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 28.04.2017