Den Frie Bibel

Salme 65

Overskrift

65:1Til korlederen.[a]Betydningen af lamnaṣṣēₐḥ er usikker, men det er sandsynligvis afledet af et verbum der betyder »dirigere«.
Salme af David. En sang.

Lovsangprisning for Guds tilgivelse og fællesskab

65:2Lovprisning tilkommer dig,[b]Ordret: »For dig er stilhed en lovprisning« eller: »For dig er der stilhed, lovprisning«. Da der i det følgende ikke er tale om stilhed, men hørlig lovprisning, følger man oftest Septuaginta og den gamle syriske oversættelse og retter vokaliseringen af dumiyyāʰ (»stilhed«) til dōmiyyāʰ: »det der tilkommer en«.
Gud på Zion,
og til dig indfrier man løfter.
65:3Du som hører bøn,
til dig kan alle mennesker[1]Ordret: »alt kød« komme.
65:4Syndernes byrde[2]Ordret: »sag, anliggende«. er blevet for tung for mig,
vore overtrædelser, dem vil du tilgive![c]Mange oversættere vælger at dele v.3-4 anderledes, så oversættelsen lyder: »Du hører bøn. / Til dig kan alle mennesker komme / for deres synders skyld. / Vore overtrædelser er blevet for tunge for os, / men du tilgiver dem«. Ordet »skyld« har dog ikke støtte i den hebraiske tekst. Andre foreslår: »Du som hører bøn. / Til dig bringer alle mennesker / deres synders byrde. / Vore overtrædelser …« (men yāvōʔû (»kan komme«) må da rettes til yāvîʔû: »bringer«).
65:5Lykkelig[3]Tidligere oversat: »salig«. er den som du udvælger og lader komme nær,
så han må bo i dine forgårde.
Vi skal mættes med godhed i dit hus,
dit hellige tempel.[4]Ordret: »dit tempels helligdom«.

Lovsang for Guds skabelse og omsorg

65:6Med frygtindgydende gerninger svarer du os i retfærdighed,
vor frelses Gud,
du som er tilflugt for alle jordens ender
og for det fjerneste hav.[d]yām (»hav«) står i singularis, mens rᵊḥōqîm (»fjerne«) står i pluralis, der formentlig betegner superlativ. Ellers kan der oversættes: »for de fjerne egnes hav«.
65:7Han som grundfæster bjergene i sin kraft,
væbnet[5]Ordret: »omgjordet«. med styrke;
65:8han som stiller havenes brusen,
deres bølgers brusen og folkenes larm.
65:9Så de som bor ved verdens ender,[6]Ordret: »de yderste«. skal frygte for dine tegn,
du får øst og vest[7]Ordret: »morgenens og aftenens udgangssted«. til at juble.

Lovsang for frugtbarhed

65:10Du har taget dig af landet og givet det overflod,[8]Andre oversætter: »givet regn«, men grundbetydningen er formodentlig: »lade strømme over«.
du gør det meget rigt;
Guds bæk er fuld af vand,
du sørger for deres korn,
for sådan lægger du det til rette.
65:11Idet du vander[9]Verberne i verset kan enten læses som infinitiv absolutus (denne oversættelse, ordret: »vandende«) eller som imperativ. dets plovfurer,
jævner pløjejordens klumper,
blødgør du jorden[e]Ordret blot: »den«, der viser tilbage til v.10, hvor hāʔāreṣ blev oversat: »landet«, men også kan betyde: »jorden«, om end det ikke specifikt er agerjorden. med regnskyl,
du velsigner dens afgrøde.
65:12Du har kronet året med dine gode gaver,[10]Ordret: »Du har kronet din godheds år«.
og dine spor skal drive af fedme.
65:13Græsgange i ørken skal dryppe,
og højene skal klæde sig[11]Ordret: »omgjorde sig«, jævnfør v.7. i jubel.
65:14Engene er klædt med småkvæget,
og dalene skal dække sig til med korn.
De skal juble, ja, synge.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 17.07.2017