Overskrift
57:1Til korlederen. Al-tashket.
Af David. Miktam.
Dengang han flygtede for Saul ind i hulen.
Klage
57:2Vær mig nådig, Gud! vær mig nådig,
for hos dig har min sjæl søgt tilflugt,
og i dine vingers skygge vil jeg søge tilflugt,
indtil ulykken er drevet over.
57:3Jeg vil råbe til Gud, den Højeste,
til den Gud som fører min sag igennem.
57:4Han skal sende fra himlen og frelse mig,
- den der jager mig, spottede
– Sela
°Gud skal sende sin nåde og sin sandhed.
57:5Jeg, ja, jeg må ligge blandt løver
som fortærer menneskets børn,
deres tænder er spyd og pile,
og deres tunge er et skarpt sværd.
57:6Ophøj dig over himlene, Gud!
din herlighed komme over hele jorden!
Tak
57:7De lagde net ud for mine skridt,
man har bøjet min sjæl ned.
De gravede en grav foran mig,
de faldt selv midt i den. Sela
57:8Mit hjerte er trygt, Gud!
mit hjerte er trygt,
jeg vil synge og spille.
57:9Vågn op, min ære!
Vågn op, du harpe og citer!
Jeg vil vække morgenrøden.
57:10Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre,
jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.
57:11For din nåde
° er stor indtil himlene,
og din sandhed indtil skyerne.
57:12Ophøj dig over himlene, Gud!
din herlighed komme over hele jorden!