Den Frie Bibel

Salme 129

Overskrift

129:1Valfartssang.[a]Se note til Sl 120,1.

Gud har bevaret sit folk

De bekæmpede mig hårdt fra min ungdom af
– sådan skal Israel sige –
129:2de bekæmpede mig hårdt fra min ungdom af,
og dog kunne de ikke overvinde mig.
129:3På min ryg pløjede plovmænd,
de trak deres furer[b]Konsonantteksten har: maʕᵃnôtām, men vokaliseringen forudsætter: maʕᵃnîtām. Oversættelsen skal dog i begge tilfælde være: »(plov)furer«. lange.
129:4 er retfærdig,
han huggede de ugudeliges reb over.

Tillid til Guds sejr

129:5De skal blive[c]Det er omdiskuteret, om verbet her og i v. 6a skal opfattes som yiqtol (tillid/vished, som denne oversættelse) eller jussiv (ønske/bøn: »Lad dem blive til skamme … Lad dem blive som græs …«. til skamme og vige tilbage,
alle de som hader Zion.
129:6De skal blive som græs på tagene,
som er visnet før man har nået at rykke det op,[d]Andre oversætter: »før det når at skyde op«. Denne betydning er dog stærkt omdiskuteret og ikke påvist andre steder i GT. Andre oversættere retter: šeqqadmat šālaf yāvēš (»som er visnet før man har nået at rykke det op«) til: šeqqādim tišdōf: »som østenvinden udtørrer«. Rettelsen støttes dog hverken af håndskrifter eller gamle oversættelser.
129:7som høstmanden ikke får fyldt sin hånd med,
og heller ikke den som binder neg, sin favn.
129:8Og de som går forbi, siger ikke:
» velsignelse være med jer!«
Vi velsigner jer i navn.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 04.09.2017