Kollektiv klage
94:1Du hævnens Gud, HERRE,
du hævnens Gud, træd frem i stråleglans!
94:2Rejs dig, du jordens dommer,
gengæld hovmodige deres handling.
94:3Hvor længe skal ugudelige, HERRE,
hvor længe skal ugudelige juble?
94:4De raser, de taler frækt,
alle der begår synd, praler.
94:5De knuser dit folk, HERRE,
og undertrykker din arv.
94:6Enke og fremmed dræber de
og myrder faderløse.
94:7Og de siger: »HERREN ser det ikke,
og Jakobs Gud bemærker det ikke.«
Bebrejdelse mod de onde
94:8Vær fornuftige, I tåber blandt folket!
Og I tåber, hvornår vil I blive kloge?
94:9Han som planter øre, mon han ikke skulle høre?
Eller han som danner øje, mon han ikke skulle se?
94:10Han som opdrager folkeslag, mon han ikke kan straffe?
Han som lærer et menneske kundskab!
94:11HERREN kender et menneskes tanker,
for de er vindpust.
Opmuntring til de fromme
94:12Salig er den mand som du, HERREN, opdrager,
og den du underviser efter din lov
°94:13for at skaffe ham ro for onde dage,
indtil der bliver gravet en grav for den ugudelige.
94:14For HERREN vil ikke forstøde sit folk
og ikke forlade sin arv.
94:15For retten skal vende tilbage til retfærdighed,
og alle de oprigtige af hjertet skal følge den.
Salmistens egen klage, tillid og tak
94:16Hvem står op for mig imod onde?
Hvem står mig bi imod dem som udøver synd?
94:17Hvis ikke HERREN havde været en hjælp for mig,
havde min sjæl næsten boet i stilhed.
94:18Hvis jeg sagde: »Min fod vaklede,«
støttede din trofasthed mig, HERRE.
94:19Da jeg havde mange bekymringer i mit inderste,
glædede din trøst min sjæl.
94:20Kan fordærvelsens trone slutte forbund med dig,
den som skaber lidelse på grundlag af dekret?
94:21De angriber en retfærdigs sjæl,
og de dømmer uskyldigt blod skyldigt.
94:22Men HERREN blev en fæstning for mig,
og min Gud blev min tilflugtsklippe.
94:23Han vil lade deres synd vende tilbage over dem selv
og vil udslette dem i deres ondskab.
HERREN, vor Gud, vil udslette dem.