Overskrift
69:1Til korlederen. Al-shoshannim. Af David.
Klage i nød og bøn om frelse
69:2Frels mig, Gud,
for vandet når mig til halsen,
69:3jeg er sunket i dybets dynd,
hvor der ikke er fodfæste.
Jeg er kommet i dybt vand,
og en strøm skyller over mig.
69:4Jeg er udmattet af at råbe,
min strube er hæs,
mine øjne er udmattede,
idet jeg venter på min Gud.
69:5Flere end hår på mit hoved
er de som hader mig uden grund.
Talrige er de blevet som søger at udrydde mig,
mine løgnagtige fjender.
Det jeg ikke har røvet,
det skal jeg alligevel bringe tilbage.
69:6Gud, du har kendt min tåbelighed,
og min skyld var ikke skjult for dig.
69:7Lad ikke dem der håber på dig, blive gjort til skamme ved mig,
Herre, Hærskarers HERRE!
Lad ikke dem som søger dig, blive forhånede ved mig,
Israels Gud.
69:8For på grund af dig har jeg båret hån,
skændsel har dækket mit ansigt.
69:9Jeg er fremmedgjort for mine brødre
og en udlænding for min moders sønner.
69:10For nidkærhed for dit hus har fortæret mig,
og spot fra dem som spotter dig, er faldet på mig.
69:11Jeg, min sjæl, græd under faste,
men det blev til hån for mig.
69:12Jeg brugte sæk som min klædning,
jeg blev genstand for spottetale for dem.
69:13De som sidder i porten, vil snakke om mig,
og drankernes viser handler om mig.
69:14Men jeg – min bøn er til dig,
HERRE, om en velbehagelig tid,
Bønhør mig for din frelses sandheds skyld!
69:15Red mig op af dyndet så jeg ikke synker,
lad mig blive reddet fra dem der hader mig, og fra vandenes dyb!
69:16Lad ikke vandstrømmene skylle over mig,
og lad ikke dybet opsluge mig,
og lad ikke en brønd lukke sin mund over mig!
69:17Svar mig, HERRE, for din nåde er god,
vend dit ansigt til mig efter din store barmhjertighed!
69:18Og skjul ikke dit ansigt for din tjener,
for jeg er i nød, skynd dig, svar mig!
69:19Kom nær til mig, genløs,
udfri mig for mine fjenders skyld!
69:20Du har kendt min hån
og min skam og min skændsel,
alle der bekriger mig, har du for øje.
69:21Hån har knust mit hjerte,
jeg blev svag.
Jeg ventede på medynk, men der var ingen,
og på trøstere, men jeg fandt ikke nogen.
69:22De gav mig gift som føde
og for min tørst gav de mig eddike at drikke.
Bøn om Guds straf over fjenderne
69:23Lad deres bord foran dem blive til en fælde
og til en snare for sorgløse.
69:24Lad deres øjne formørkes så de ikke ser,
og deres lænder skal altid vakle!
69:25Udøs din harme over dem,
og din vredes glød skal nå dem!
69:26Deres lejr skal blive øde,
ingen skal bo i deres telte.
69:27For den som du har slået, forfølger de,
og de øger smerten hos dem som du har såret.
69:28Læg skyld til deres skyld,
og lad dem ikke komme ind i din retfærdighed!
69:29Lad dem blive slettet af de levendes bog,
og lad dem ikke blive optegnet med de retfærdige!
69:30Men jeg – hjælpeløs og med smerte -
lad din frelse, Gud, beskytte mig.
Lovsang og tillid
69:31Jeg vil lovprise Guds navn med sang,
og jeg vil ophøje ham med tak.
69:32Og det vil behage HERREN mere end en okse,
en ungtyr med horn og klove.
69:33De ydmyge har set, de skal glæde sig,
de, som søger Gud – og jeres hjerte skal live op!
69:34For HERREN hører på fattige
og foragtede ikke sine fangne.
69:35Himmel og jord skal lovprise ham,
have og alt hvad der rører sig i dem!
69:36For Gud vil frelse Zion
og opbygge Judas byer,
og de skal bo der og eje det,
69:37og hans tjeneres efterkommere skal arve det,
og de som elsker hans navn, skal bo i det.