Den Frie Bibel

Salme 69

Overskrift

69:1Til korlederen.[a]Betydningen af lamnaṣṣēₐḥ er usikker, men det er sandsynligvis afledet af et verbum der betyder »dirigere«. Al-shoshannim.[b]Formodentlig en melodioplysning. Ordets betydning er ukendt, men synes at have sammenhæng med ordet for »lilje« (evt. »efter liljerne«). Af David.

Klage i nød og bøn om frelse

69:2Frels mig, Gud,
for vandet når mig til halsen,[1]Ordret: »sjælen«.
69:3jeg er sunket i dybets dynd,
hvor der ikke er fodfæste.
Jeg er kommet i dybt vand,[2]Ordet: »vandes dybde«.
og en strøm skyller over mig.
69:4Jeg er udmattet af at råbe,
min strube er hæs,
mine øjne er udmattede,
idet jeg venter[c]Ofte vælger man at følge Septuaginta og andre gamle oversættelser der i stedet for participiet i pi’el mᵊyaḥēl (»idet jeg venter«) har vokaliseret som præposition og infinitiv: miyyaḥēl: »af at vente«. på min Gud.
69:5Flere end hår på mit hoved
er de som hader mig uden grund.
Talrige[3]Kan også oversættes: »mægtige«. er de blevet som søger at udrydde mig,
mine løgnagtige fjender.
Det jeg ikke har røvet,
det skal jeg alligevel bringe tilbage.
69:6Gud, du har kendt min dårskab,
og min skyld var ikke skjult for dig.
69:7Lad ikke dem[4]Ordret: »Må ikke de …«. der håber på dig, blive gjort til skamme ved mig,
Herre, Hærskarers[5]I ældre tid uoversat: »Zebaoth« !
Lad ikke dem som søger dig, blive forhånede ved mig,
Israels Gud.
69:8For på grund af dig har jeg båret hån,
skændsel har dækket mit ansigt.
69:9Jeg er fremmedgjort for mine brødre
og en udlænding for min moders sønner.
69:10For nidkærhed for dit hus har fortæret mig,
og spot fra dem som spotter dig, er faldet på mig.
69:11Jeg, min sjæl, græd under faste,[d]Sætningen er knudret og omdiskuteret. Ordret: »Jeg græd i faste, min sjæl«. Meningen kan være som her i oversættelsen. Andre muligheder er: »Jeg græd og fastede for min sjæl«, eller: »Jeg græd og fastede i mit inderste«.
men det blev til hån for mig.
69:12Jeg brugte sæk som min klædning,
jeg blev genstand for spottetale for dem.
69:13De som sidder i porten, vil snakke om mig,
og drankernes viser handler om mig.[e]Der er ikke noget verbum i denne linje der er tæt knyttet til den foregående, og verbet dér gælder også for denne linje. Ordret: »og drankernes viser (taler om mig)«.
69:14Men jeg – min bøn er til dig,
, om en velbehagelig tid,
Gud, i din store nåde:[6]Tidligere oversat »miskundhed«. Ordet ḥesed er vanskeligt at oversætte direkte til dansk. Overordnet er det et udtryk for Guds ufortjente, trofaste og kærlige forhold til mennesket indenfor pagten.
Bønhør mig for din frelses sandheds[7]Grundtekstens ʔemet har ikke nogen nøjagtig ækvivalent på dansk. Ofte skal det oversættes »sandhed«. Det betegner det der står urokkeligt fast, og er et vigtigt ord i pagtssproget, hvor det ofte må oversættes: »trofasthed«. skyld!
69:15Red mig op af dyndet så jeg ikke synker,
lad mig blive reddet fra dem der hader mig, og fra vandenes dyb!
69:16Lad ikke vandstrømmene skylle over mig,
og lad ikke dybet opsluge mig,
og lad ikke en brønd[8]Ordet: »brønd« er her muligvis brugt som synonym for »grav« lukke sin mund over mig!
69:17Svar mig, , for din nåde er god,
vend dit ansigt til mig efter din store barmhjertighed!
69:18Og skjul ikke dit ansigt for din tjener,
for jeg er i nød, skynd dig, svar mig!
69:19Kom nær til mig,[9]Ordret: »til min sjæl«. genløs,
udfri mig for mine fjenders skyld!
69:20Du har kendt min hån
og min skam og min skændsel,
alle der bekriger mig, har du for øje.
69:21Hån har knust mit hjerte,
jeg blev svag.[10]Betydningen af verbet nwš, der kun forekommer her i GT, er usikker. Andre foreslår: »kan ikke læges/er fortvivlet«.
Jeg ventede på medynk, men der var ingen,
og på trøstere, men jeg fandt ikke nogen.
69:22De gav mig gift som føde
og for min tørst gav de mig eddike at drikke.

Bøn om Guds straf over fjenderne

69:23Lad deres bord foran dem blive til en fælde
og til en snare for sorgløse.[f]Oversættelsen og forståelsen af linjen er usikker og omdiskuteret. Grundteksten har wᵊlišlômîm, som betyder »og … for fred«, men »fred« står i pluralis. Meningen kan være: »dem som har fred/sikkerhed«, som jeg har valgt at gengive: »sorgløse«. Denne pluralis findes kun tre steder i GT, og alle tre steder er der en række rettelsesforslag. Den mindst indgribende her er at indføje et h: wᵊlišlômēhem: »og (til en snare) i deres sorgløshed«. De gamle oversættelser har åbenbart læst: ûlᵊšillômîm: »og (til en snare) som gengæld«. Targum har læst: wᵊšalmēhem: »og deres offerfester (til en snare)«.
69:24Lad deres øjne formørkes så de ikke ser,
og deres lænder skal altid vakle!
69:25Udøs din harme over dem,
og din vredes glød skal nå dem!
69:26Deres lejr skal blive øde,
ingen skal bo i deres telte.
69:27For den[g]Grundteksten har: kî-ʔattāʰ: »for du, ((den) som du har slået)«. Som regel følger man de gamle oversættelser og læser: kî-ʔēt: »for den« (som her). I konsonantteksten er det blot et enkelt h, der må slettes. som du har slået, forfølger de,
og de øger[h]Grundteksten har: »de fortæller til smerten hos dem, som du har såret«. Det kan være en eksemplificering af snakken i porten (v.13), om end brugen af præpositionen ʔel (»til«)i denne forbindelse er sjælden og uklar. Man må i givet fald oversætte ved: »om«, men det er tvivlsomt, om ʔel faktisk kan betyde »om«. Som regel følger man Septuaginta og læser: yispāyû (»de øger«) i stedet for yᵊsappērû smerten hos dem som du har såret.
69:28Læg skyld til deres skyld,
og lad dem ikke komme ind i din retfærdighed!
69:29Lad dem blive slettet af de levendes bog,
og lad dem ikke blive optegnet med de retfærdige!
69:30Men jeg – hjælpeløs og med smerte -
lad din frelse, Gud, beskytte mig.

Lovsang og tillid

69:31Jeg vil lovprise Guds navn med sang,
og jeg vil ophøje ham med tak.
69:32Og det vil behage mere end en okse,
en ungtyr med horn og klove.
69:33De ydmyge[11]Kan også oversættes: »elendige«. har set,[i]Verbet rāˀû (»har set/så«) er sætningens første ord i grundteksten. Ofte retter man vokaliseringen til imperativ: rᵊˀû: »Se! (De ydmyge skal glæde sig)«, eller man følger Septuaginta og læser jussiv: jirᵊˀû: »Lad (de ydmyge) se, (de skal glæde sig)«. de skal glæde sig,
de, som søger Gud – og jeres hjerte skal live op!
69:34For hører på fattige
og foragtede ikke sine fangne.
69:35Himmel og jord skal lovprise ham,
have og alt hvad der rører sig i dem!
69:36For Gud vil frelse Zion
og opbygge Judas byer,
og de skal bo der og eje det,
69:37og hans tjeneres efterkommere[12]Ordret: »sæd«. skal arve det,
og de som elsker hans navn, skal bo i det.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 17.07.2017