Den Frie Bibel

Salme 37[1]

Salmen er alfabetisk, så v. 1 begynder med alfabetets første bogstav, og derefter begynder stort set hvert andet vers med det hebraiske alfabets næste bogstav

Overskrift

37:1Af David.

Vælt din vej på

Far ikke op over dem der handler ondt,
bliv ikke misundelig på dem som øver uret,
37:2for de vil hurtigt visne som græs
og falme som en grøn urt.
37:3Stol på og gør godt,
bo i landet og vogt på troskab,
37:4og fryd dig over ,
så vil han give dig hvad dit hjerte ønsker.
37:5Vælt din vej på ,
og stol på ham, så vil han gøre det.
37:6Og han skal føre din retfærdighed frem som lyset
og din ret som middagsglansen.[2]Ordret blot: »middagen«
37:7Vær stille over for og vent tålmodigt på ham.
Bliv ikke ophidset imod den hvis vej lykkes,
imod den mand som gennemfører onde planer.
37:8Giv slip på vrede og lad harme fare,
bliv ikke ophidset, det bringer kun ondt.
37:9For de som øver uret, skal udryddes,
men de som håber på , de skal arve landet.
37:10Og det er kun en kort tid, så er en ugudelig ikke mere,
og ser du efter hans sted, så er han borte.
37:11Men de sagtmodige skal arve landet
og fryde sig over stor fred.
37:12En ugudelig udtænker ondt imod den retfærdige
og skærer tænder imod ham.
37:13Herren vil le ad ham,
for han har set at hans dag vil komme.
37:14Ugudelige har draget sværd
og spændt deres bue
for at fælde hjælpeløs og fattig,
for at slagte dem som vandrer retskaffent.
37:15Deres sværd skal ramme i deres eget hjerte,
og deres buer skal sønderbrydes.
37:16Den smule som den retfærdige har,
er bedre end mange ugudeliges overflod.
37:17For de ugudeliges arme skal sønderbrydes,
men støtter de retfærdige.
37:18 kender de ulasteliges dage,
og deres arv skal bestå til evig tid.
37:19De skal ikke blive til skamme i en ond tid,
og de skal mættes i hungerens dage.
37:20For de ugudelige skal gå til grunde,
og fjender – som engenes pragt
er de forsvundet, i røg forsvundet.
37:21En ugudelig låner, men kan ikke betale tilbage,
men en retfærdig kan forbarme sig og give.
37:22For hans velsignede skal arve landet,
men hans forbandede skal udryddes.
37:23Fra kommer det at en mands skridt kan være faste,[a]»Kan være faste« hører grammatisk i den hebraiske tekst til andet halvvers, men tages af meningsmæssige grunde med her. Oversættelsen af verset er i øvrigt stærkt omdiskuteret. Andre oversætter: »Af styres en mands skridt«, hvor det i så fald er »styres« der grammatisk i den hebraiske tekst hører til andet halvvers, men af meningsmæssige grunde tages med her.
og han har velbehag i hans vej.
37:24Når han falder, bliver han ikke liggende,
for støtter hans hånd.
37:25Jeg har været ung og er blevet gammel,
men jeg har ikke set en retfærdig forladt,
eller hans efterkommere[3]Ordret: »sæd«. tigge om brød.
37:26Han forbarmer sig hele dagen og låner ud,
og hans efterkommere er til velsignelse.
37:27Hold dig fra ondt og gør godt,
så skal du blive boende evigt.
37:28For elsker ret,
og han forlader ikke sine fromme.
De bliver beskyttet evigt,[b]Sætningen er omdiskuteret. Det skyldes især at salmen er alfabetisk, og at man her venter begyndelsesbogstavet ʕ. Ud fra Septuaginta indsætter man derfor oftest ordet ʕawwālîm: »uhæderlige« i begyndelsen af linjen. Man er så også nødt til at rette nišmārû (»bliver beskyttet«) til nišmᵊdû: »udslettes«, så linjen kommer til at lyde: »De uhæderlige udslettes for evigt«. Næste linjes wᵊ skal så oversættes »og« i stedet for »men«
men de ugudeliges efterkommere udryddes.[4]Verberne i denne og foregående sætning er i perfektum der normalt oversættes ved fortid. Her optræder de dog formodentlig som profetier om det der helt sikkert vil ske.
37:29De retfærdige skal arve landet
og bo i det altid.
37:30En retfærdigs mund skal forkynde visdom,
og hans tunge skal sige hvad der er ret.
37:31Hans Guds lov er i hans hjerte,
hans skridt skal ikke vakle.
37:32En ugudelig lurer på den retfærdige
og stræber efter at dræbe ham.
37:33 skal ikke overlade ham i hans hånd
og ikke kende ham skyldig når han bringes for retten.
37:34Sæt dit håb til
og giv agt på hans vej,
så skal han ophøje dig til at arve landet,
du skal se på de ugudeliges udryddelse.
37:35Jeg så en ugudelig voldsmand,
og han foldede sig ud som et grønt, indfødt træ.[c]Dvs. et træ med dybe, stærke rødder. Teksten er dog problematisk, og de fleste oversættelser følger Septuaginta: »der knejste som Libanons cedre«
37:36Men man[5]De fleste retter til 1. person: »jeg går« begrundet i parallelismen og Septuaginta går forbi – og se, han er ikke mere,
og jeg søger efter ham, men han findes ikke.
37:37Tag vare på en retsindig, og se på en retskaffen,
for fredens mand har en fremtid.[6]Kan også oversættes: »efterkommere«.
37:38Men overtrædere skal alle sammen tilintetgøres,
ugudeliges fremtid bliver skåret af.
37:39Men de retfærdiges frelse kommer fra ,
han er deres værn i nødens tid.
37:40Og skal hjælpe dem og udfri dem,
han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem,
for de har søgt tilflugt hos ham.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 06.03.2016