Den Frie Bibel

Salme 71

Bøn om hjælp

71:1Hos dig, , har jeg søgt tilflugt,
lad mig aldrig blive gjort til skamme![1]Ordret: »må jeg ikke blive gjort til skamme i evighed«.
71:2Red mig ved din retfærdighed og befri mig,
bøj dit øre til mig og frels mig!
71:3Vær mig en klippe til bolig,[a]Ordret: »boligs klippe«. De gamle oversættelser og en del håndskrifter har dog (som Sl 31,3): »tilflugtsklippe« (māʕôz i stedet for māʕôn.
som du har befalet mig altid at gå hen til, for at frelse mig.[b]Septuaginta har læst (som Sl 31,3): lᵊvêt mᵊṣûdôt: »en befæstet borg/et befæstet hus« i stedet for: lāvôʔ tāmîd ṣiwwîtā (»som du har befalet mig altid at gå hen til«).
Ja, du er min klippe og min fæstning.
71:4Min Gud, befri mig fra en ugudeligs hånd,
fra den uretfærdiges og undertrykkerens greb.[2]Ordret: »af dens hule hånd, som handler uretfærdigt og undertrykker«.

Erfaring af Guds omsorg

71:5For du er mit håb, Herre,
, du er min tillid fra min ungdom af!
71:6Til dig har jeg støttet mig fra moders liv,
fra min moders skød har du taget mig;[c]Betydningen af verbet gôzî (»taget mig«) er usikker. Oftest afledes det af roden gzh, der ikke forekommer andre steder i GT. Det betyder formodentlig: »skære af/skære fra/tage fra«. Med støtte i Septuaginta rettes ofte til: ʕôzî: »mit værn« (»fra moders skød var du mit værn«).
min lovsang er altid om dig.
71:7Jeg har været som et under for mange,
men du er min stærke tilflugt.[3]Ordret: »min tilflugt i styrke«.
71:8Min mund skal fyldes med din lovsang,
hele dagen med din pris.

Bøn og klage

71:9Forkast mig ikke i alderdommens tid,
forlad mig ikke, når min kraft forlader mig!
71:10For mine fjender talte om mig,
og de som lurede[4]Ordret: »overvågede«, men i sammenhængen i ond hensigt. på mit liv,[5]Ordret: »min sjæl«. rådførte sig med hinanden,
71:11idet de sagde: »Gud har forladt ham,
forfølg og grib ham,
for der er ingen, som redder.«
71:12Gud, vær ikke langt fra mig,
min Gud, skynd dig at komme mig til hjælp!
71:13De skal blive til skamme, gå til grunde,[d]Mange vælger at rette: yixlû (»skal gå til grunde«) til: yikkālᵊmû: »skal blive til skændsel«.
de som forfølger mit liv;[6]Ordret: «min sjæl«
lad dem som søger min ulykke, klæde sig i hån og skændsel.

Håb til Gud

71:14Men jeg vil altid vente,
og al din pris vil jeg mangfoldiggøre.
71:15Min mund skal fortælle om din retfærdighed,
hele dagen om din frelse,
for jeg ved ikke tal[e]Ordet sᵊfōrôt (»tal«) forekommer kun her i GT, og der er usikkerhed om betydningen. Septuaginta har forstået det som »skrifter« eller »sager«, mens andre gamle oversættelser har forstået det som »antal«. Roden spr betyder: »tælle/skrive«, så »tal« eller »antal« synes at være den bedste oversættelse. derpå.
71:16Jeg vil komme frem med Herrens, , vældige gerninger,
jeg vil prisende omtale din retfærdighed, din alene.
71:17Gud, du har undervist mig fra min ungdom af,
og indtil nu beretter jeg om dine undere.
71:18Helt indtil alderdommen og de grå hår,
Gud, må du ikke forlade mig,
så jeg kan berette om din arm til slægten,
om din vælde til enhver som kommer.[f]I stedet for: lᵊdôr lᵊxol-yāvôʔ (» til slægten, til enhver som kommer«) læser man ofte med Septuaginta: lᵊxol-dôr yāvôʔ: »til enhver slægt som kommer«. Den foregående linje bliver derved lidt kortere, og man trækker ordene »din vælde« over i v.19.
71:19Og din retfærdighed, Gud, når til det høje;
du som har gjort store ting,
Gud, hvem er som du?
71:20Du som har ladet os[7]Konsonantteksten har pluralis (»os«) her og i næste linje, mens vokalerne angiver singularis (»mig«). se mange trængsler og ulykker,
du vil gøre os levende igen
og hente mig op igen fra jordens dybder.[g]Grundteksten har »jordens havdybder«. Som regel retter man tᵊhōmôt (»havdybder«, i singularis betegner det »urdybet«) til taḥᵊttîyyôt: »dybder« – eller man går ud fra at det må være meningen med tᵊhōmôt.
71:21Styrk min storhed
og trøst mig igen![h]Kan også oversættes: »vend om, trøst mig!«

Løfte om lovsang

71:22Da vil også jeg takke dig med harpespil
for din trofasthed,[8]Grundtekstens ʔemet har ikke nogen nøjagtig ækvivalent på dansk. Ofte skal det oversættes »sandhed«. Det betegner det der står urokkeligt fast, og er et vigtigt ord i pagtssproget, hvor det måske ofte bedst oversættes: »trofasthed«. min Gud!
Jeg vil lovsynge dig med citer,
du Israels Hellige!
71:23Mine læber skal juble når jeg lovsynger dig,
ja, min sjæl, som du har udfriet.
71:24Og min tunge skal hele dagen
tale om din retfærdighed;
for de er blevet til skamme, ja, de er blevet ydmyget,
de som stræbte efter min ulykke.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 23.09.2018