Den Frie Bibel

Salme 71

Bøn om hjælp

71:1Hos dig, HERRE, har jeg søgt tilflugt,
lad mig aldrig blive gjort til skamme!
71:2Red mig ved din retfærdighed og befri mig,
bøj dit øre til mig og frels mig!
71:3Vær mig en klippe til bolig,
som du har befalet mig altid at gå hen til, for at frelse mig.
Ja, du er min klippe og min fæstning.
71:4Min Gud, befri mig fra en ugudeligs hånd,
fra den uretfærdiges og undertrykkerens greb.

Erfaring af Guds omsorg

71:5For du er mit håb, Herre,
HERRE, du er min tillid fra min ungdom af!
71:6Til dig har jeg støttet mig fra moders liv,
fra min moders skød har du taget mig;
min lovsang er altid om dig.
71:7Jeg har været som et under for mange,
men du er min stærke tilflugt.
71:8Min mund skal fyldes med din lovsang,
hele dagen med din pris.

Bøn og klage

71:9Forkast mig ikke i alderdommens tid,
forlad mig ikke, når min kraft forlader mig!
71:10For mine fjender talte om mig,
og de som lurede på mit liv, rådførte sig med hinanden,
71:11idet de sagde: »Gud har forladt ham,
forfølg og grib ham,
for der er ingen, som redder.«
71:12Gud, vær ikke langt fra mig,
min Gud, skynd dig at komme mig til hjælp!
71:13De skal blive til skamme, gå til grunde,
de som forfølger mit liv;
lad dem som søger min ulykke, klæde sig i hån og skændsel.

Håb til Gud

71:14Men jeg vil altid vente,
og al din pris vil jeg mangfoldiggøre.
71:15Min mund skal fortælle om din retfærdighed,
hele dagen om din frelse,
for jeg ved ikke tal derpå.
71:16Jeg vil komme frem med Herrens, HERRENS, vældige gerninger,
jeg vil prisende omtale din retfærdighed, din alene.
71:17Gud, du har undervist mig fra min ungdom af,
og indtil nu beretter jeg om dine undere.
71:18Helt indtil alderdommen og de grå hår,
Gud, må du ikke forlade mig,
så jeg kan berette om din arm til slægten,
om din vælde til enhver som kommer.
71:19Og din retfærdighed, Gud, når til det høje;
du som har gjort store ting,
Gud, hvem er som du?
71:20Du som har ladet os se mange trængsler og ulykker,
du vil gøre os levende igen
og hente mig op igen fra jordens dybder.
71:21Styrk min storhed
og trøst mig igen!

Løfte om lovsang

71:22Da vil også jeg takke dig med harpespil
for din trofasthed, min Gud!
Jeg vil lovsynge dig med citer,
du Israels Hellige!
71:23Mine læber skal juble når jeg lovsynger dig,
ja, min sjæl, som du har udfriet.
71:24Og min tunge skal hele dagen
tale om din retfærdighed;
for de er blevet til skamme, ja, de er blevet ydmyget,
de som stræbte efter min ulykke.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Litterært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 23.09.2018