Overskrift
142:1Maskil af David.
Da han var i hulen. En bøn.
Anråbelse
142:2Med min røst vil jeg råbe til HERREN,
med min røst vil jeg bede til HERREN om nåde.
142:3Jeg vil udøse min klage for hans ansigt,
jeg vil give min nød til kende for hans ansigt.
Klagen
142:4Når min ånd i mig falder i afmagt,
kender du dog min sti.
På vejen hvor jeg skal gå,
har de skjult en fælde for mig.
142:5Jeg spejder til højre og ser,
men der er ingen som kendes ved mig.
Der er intet tilflugtssted for mig,
ingen bekymrer sig om mig.
Bøn om hjælp
142:6Jeg råber til dig, HERRE,
jeg siger: Du er min tilflugt,
min del i de levendes land.
142:7Giv agt på mit klageråb,
for jeg er blevet meget svag,
red mig fra mine forfølgere,
for de er for stærke for mig.
142:8Før min sjæl af ud fængsel
så jeg kan takke dit navn.
De retfærdige vil samle sig om mig,
når du handler vel imod mig.