I.
119:1Salige er de hvis færd er udadlelig,
de som vandrer efter
H
ERRENS lov.
°119:2Salige er de som overholder hans vedtægter,
de søger ham af udelt hjerte.
119:3De har heller ikke begået uretfærdighed,
de har vandret på hans veje.
119:4Du har givet dine forordninger,
for at de nøje skulle holdes.
119:5Gid mine veje må være faste
til at holde dine lovbud.
119:6Da skal jeg ikke blive til skamme
når jeg ser hen til alle dine befalinger.
119:7Jeg vil takke dig af et oprigtigt hjerte
når jeg lærer dine retfærdige bestemmelser at kende.
119:8Jeg vil holde dine lovbud,
forlad mig ikke fuldstændig.
II.
119:9Hvordan skal en ung holde sin sti ren?
Ved at han retter sig efter dit ord.
119:10Af hele mit hjerte har jeg søgt dig,
lad mig ikke fare vild fra dine befalinger!
119:11Jeg gemmer dit ord i mit hjerte,
for at jeg ikke skal synde imod dig.
119:12Lovet være du, HERRE!
lær mig dine lovbud!
119:13Med mine læber forkynder jeg
alle din munds bestemmelser.
119:14Jeg glæder mig ved dine vedtægters vej
som over al mulig rigdom.
119:15Jeg vil fordybe mig i dine forordninger
og give agt på dine stier.
119:16Jeg vil glæde mig ved dine lovbud,
jeg vil ikke glemme dit ord.
III.
119:17Gennemfør alt godt imod din tjener så jeg må leve,
så vil jeg holde dit ord.
119:18Åbn mine øjne så jeg kan iagttage
underne ud fra din lov.
119:19Jeg er fremmed på jorden,
skjul ikke dine befalinger for mig!
119:20Min sjæl hentæres af længsel
efter dine bestemmelser til enhver tid.
119:21Du truer overmodige, forbandede,
som forvilder sig bort fra dine befalinger.
119:22Vælt hån og foragt bort fra mig,
for jeg overholder dine vedtægter.
119:23Selv når højtstående embedsmænd sætter sig ned og rådslår imod mig,
grunder din tjener over dine lovbud.
119:24Også dine vedtægter er min glæde,
de er mine rådgivere.
IV.
119:25Min sjæl klæber ved støvet,
giv mig liv efter dit ord!
119:26Jeg har fortalt om mine veje, og du svarede mig,
lær mig dine lovbud!
119:27Lad mig forstå dine forordningers vej
så jeg kan grunde over dine undere.
119:28Min sjæl opløses i mig af bekymring,
rejs mig op efter dit ord!
119:29Hold løgnens vej borte fra mig,
og giv mig i nåde din lov!
119:30Jeg har valgt trofastheds vej,
jeg har stillet dine bestemmelser foran mig.
119:31Jeg har holdt fast ved dine vedtægter,
HERREN, gør mig ikke til skamme!
119:32Jeg vil løbe ad dine befalingers vej,
for du giver mit hjerte at ånde frit.
V.
119:33Lær mig, HERRE, dine lovbuds vej,
så vil jeg overholde den indtil enden.
119:34Giv mig indsigt så jeg kan overholde din lov
og holde den af helt hjerte.
119:35Led mig ad dine befalingers sti,
for den holder jeg af.
119:36Bøj mit hjerte til dine vedtægter
og ikke til uretmæssig vinding.
119:37Vend mine øjne bort så de ikke ser efter tomhed,
giv mig liv på dine veje!
119:38Opfyld for din tjener dit ord,
som skal fremme frygt for dig.
119:39Vend min vanære, som jeg frygtede for, bort,
for dine bestemmelser er gode.
119:40Se, jeg har længtes efter dine forordninger,
giv mig liv i din retfærdighed!
VI.
119:41Lad din nåde,
° H
ERRE, komme over mig,
din frelse, efter dit ord,
119:42så jeg kan svare den som forhåner mig, et ord,
for jeg har stolet på dit ord.
119:43Og tag ikke sandheds ord fuldstændig ud af min mund,
for jeg har sat mit håb til dine bestemmelser.
119:44Og jeg vil bestandigt holde din lov,
evigt og altid.
119:45Og lad mig vandre i åbent land,
for jeg har søgt råd i dine forordninger.
119:46Og jeg vil tale om dine vedtægter foran konger,
og jeg skal ikke blive til skamme.
119:47Og jeg vil glæde mig over dine befalinger
som jeg elsker.
119:48Og jeg vil løfte mine hænder til dine befalinger
som jeg elsker, og jeg vil grunde over dine lovbud.
VII.
119:49Husk ordet til din tjener,
som du lader mig håbe på.
119:50Dette er min trøst i min elendighed,
at dit ord giver mig liv.
119:51De overmodige har spottet mig uden ophør,
jeg veg ikke fra din lov.
119:52Jeg har husket dine bestemmelser fra gammel tid,
og jeg blev trøstet, HERRE.
119:53En glødende harme har grebet mig over de ugudelige
som forlader din lov.
119:54Dine lovbud har været mine sange
i huset hvor jeg var fremmed.
119:55Om natten har jeg husket på dit navn, HERRE,
og jeg har holdt din lov.
119:56Dette gjaldt mig:
At jeg har overholdt dine forordninger.
VIII.
119:57HERREN er min andel,
jeg har lovet at holde dine ord.
119:58Jeg tryglede for dit ansigt af hele mit hjerte:
»Vær mig nådig efter dit ord!«
119:59Jeg har overvejet mine veje,
og jeg vil atter vende mine fødder til dine vedtægter.
119:60Jeg hastede og tøvede ikke
med at holde dine befalinger.
119:61De ugudeliges bånd omspændte mig,
din lov glemte jeg ikke.
119:62Ved midnat står jeg op for at takke dig
for retfærdigheden i dine vedtægter.
119:63Jeg er ven med alle dem som frygter dig,
og med dem som holder dine forordninger.
119:64Din nåde, HERRE, fylder jorden,
lær mig dine lovbud!
IX.
119:65Du har handlet godt mod din tjener,
HERRE, efter dit ord.
119:66Lær mig god dømmekraft og kundskab,
for jeg stoler på dine befalinger.
119:67Før jeg blev ydmyget, for jeg vild,
men nu har jeg holdt dit ord.
119:68Du er god og gør godt,
lær mig dine lovbud!
119:69De overmodige har opdigtet løgn imod mig,
jeg vil overholde dine forordninger af hele mit hjerte.
119:70Deres hjerte er følelsesløst som fedt,
jeg har glædet mig ved din lov.
119:71Det var godt for mig at jeg blev ydmyget
så jeg kunne lære dine lovbud.
119:72Din munds lov er bedre for mig
end tusind klumper guld og sølv.
X.
119:73Dine hænder har skabt mig og formet mig,
giv mig indsigt så jeg kan lære dine befalinger.
119:74De som frygter dig, skal se mig og glæde sig,
for jeg har sat mit håb til dit ord.
119:75Jeg ved, HERRE, at dine bestemmelser er retfærdige,
og at du af trofasthed ydmygede mig.
119:76Lad dog din nåde tjene til at trøste mig
efter dit ord til din tjener.
119:77Lad din barmhjertighed komme til mig så jeg må leve,
for din lov er min glæde.
119:78De overmodige skal blive til skamme, for med løgn har de forurettet mig,
jeg vil grunde over dine forordninger.
119:79Må de som frygter dig, vende tilbage til mig,
og de som kender dine vedtægter.
119:80Gid mit hjerte må være fuldkomment efter dine lovbud
for at jeg ikke skal blive til skamme.
XI.
119:81Min sjæl er udmattet af venten efter din frelse,
jeg har sat mit håb til dit ord.
119:82Mine øjne er udmattede af at vente på dit ord
idet jeg sagde: »Hvornår vil du trøste mig?«
119:83Var jeg end som en lædersæk i røg,
så glemte jeg ikke dine lovbud.
119:84Hvor mange er din tjeners dage?
Hvornår vil du holde dom over dem som forfølger mig?
119:85De overmodige har gravet grave for mig,
de som ikke lever efter din lov.
119:86Alle dine befalinger er pålidelige,
med løgn forfølger de mig; hjælp mig!
119:87De havde nær udryddet mig fra jorden,
men jeg forlod ikke dine forordninger.
119:88Giv mig liv efter din nåde
°,
så vil jeg holde din munds vedtægt.
XII.
119:89I evighed, HERRE,
står dit ord fast i himlen.
119:90I slægt efter slægt varer din trofasthed.
Du grundfæstede jorden så den står fast.
119:91Efter dine bestemmelser består de endnu i dag,
for de er alle dine tjenere.
119:92Hvis ikke din lov havde været min glæde,
var jeg gået til grunde i min elendighed.
119:93Jeg vil i evighed ikke glemme dine forordninger,
for ved dem har du givet mig liv.
119:94Din er jeg, frels mig,
for jeg har søgt råd i dine forordninger.
119:95De ugudelige lurede på mig for at tilintetgøre mig,
jeg vil give agt på dine vedtægter.
119:96For al fuldkommenhed har jeg set en ende på,
din befaling strækker sig meget vidt.
XIII.
119:97Hvor jeg elsker din lov!
Hele dagen er den i min tanke.
119:98Din befaling gør mig visere end mine fjender,
for den er for evigt hos mig.
119:99Jeg har fået mere indsigt end alle mine lærere,
for dine vedtægter er i min tanke.
119:100Jeg er blevet forstandigere end de gamle,
for jeg har overholdt dine forordninger.
119:101Jeg har holdt mine fødder tilbage fra enhver ond sti
for at jeg kan holde dit ord.
119:102Jeg afveg ikke fra dine bestemmelser,
for du har undervist mig.
119:103Hvor var dit ord sødt for min gane,
mere end honning for min mund.
119:104Jeg er blevet forstandig af dine forordninger,
derfor har jeg hadet enhver løgnens sti.
XIV.
119:105Dit ord er en lygte for min fod
og et lys på min sti.
119:106Jeg har svoret, og jeg vil opfylde det:
At overholde dine retfærdige bestemmelser.
119:107Jeg er blevet dybt nedbøjet,
HERRE, giv mig liv efter dit ord.
119:108Lad min munds frivilligofre behage dig, HERRE,
og lær mig dine bestemmelser.
119:109Jeg holder altid mit liv i min hånd,
men jeg har ikke glemt din lov.
119:110De ugudelige lagde fælde for mig,
men jeg forvildede mig ikke bort fra dine forordninger.
119:111Jeg fik dine vedtægter til ejendom for evigt,
ja, de er mit hjertes glæde.
119:112Jeg har vendt mit hjerte til at handle efter dine lovbud.
Lønnen er for evigt.
XV.
119:113De vægelsindede hader jeg,
men din lov elsker jegt.
119:114Du er mit skjul og mit skjold,
jeg har sat mit håb til dit ord.
119:115Vig fra mig, I der handler ondt,
og jeg vil overholde min Guds befalinger.
119:116Støt mig efter dit ord så jeg må leve,
og lad mig ikke blive til skamme på grund af mit håb!
119:117Styrk mig så jeg bliver frelst,
så vil jeg altid se hen til dine lovbud.
119:118Du har forkastet alle dem som farer vild fra dine lovbud,
for deres svig er falskhed.
119:119Du skaffede alle jordens ugudelige bort som slagger,
derfor har jeg elsket dine vedtægter.
119:120Af rædsel for dig gyser jeg,
og jeg er bange for dine bestemmelser.
XVI.
119:121Jeg har øvet ret og retfærdighed,
overlad mig ikke til mine undertrykkere!
119:122Stå inde for din tjener til det gode,
lad ikke hovmodige øve vold imod mig.
119:123Mine øjne er udmattede af venten på din frelse
og på dit retfærdige ord.
119:124Gør med din tjener efter din nåde,
°
og lær mig dine lovbud!
119:125Jeg er din tjener; giv mig indsigt
så jeg kan lære dine vedtægter at kende.
119:126Det er tid for HERREN at handle,
de har brudt din lov.
119:127Derfor har jeg elsket dine befalinger
mere end guld og mere end det reneste guld.
119:128Derfor følger jeg nøje alle forordninger i alt,
jeg har hadet enhver løgnens sti.
XVII.
119:129Dine vedtægter er underfulde,
derfor overholder min sjæl dem.
119:130Dine ords åbenbaring spreder lys,
det giver uerfarne indsigt.
119:131Jeg spærrede min mund op og tørstede,
for jeg længtes efter dine befalinger.
119:132Vend dig til mig, og vær mig nådig
som du har for skik over for dem, der elsker dit navn.
119:133Gør mine skridt faste ved dit ord,
og lad ingen uret herske over mig!
119:134Befri mig fra menneskers undertrykkelse,
så vil jeg overholde dine forordninger.
119:135Lad dit ansigt lyse over din tjener,
og lær mig dine lovbud!
119:136Der flød vandstrømme ned fra mine øjne
fordi de ikke holdt din lov.
XVIII.
119:137Du er retfærdig, HERRE,
og dine bestemmelser er retskafne.
119:138Du har påbudt dine vedtægter i retfærdighed
og i stor trofasthed.
119:139Min iver har tilintetgjort mig,
for mine modstandere har glemt dine ord.
119:140Dit ord er gennemrenset,
og din tjener har elsket det.
119:141Jeg er ringe og foragtet,
men jeg har ikke glemt dine forordninger.
119:142Din retfærdighed er retfærdig i evighed,
og din lov er sandhed.
119:143Nød og trængsel har ramt mig,
dine befalinger er min glæde.
119:144Dine vedtægter er retfærdighed i evighed,
giv mig indsigt så jeg kan leve.
XIX.
119:145Jeg har råbt af hele mit hjerte; svar mig, HERRE!
Jeg vil overholde dine lovbud.
119:146Jeg har råbt til dig, frels mig,
så vil jeg holde fast ved dine vedtægter.
119:147Før daggryet råbte jeg om hjælp,
jeg håbede på dit ord.
119:148Før nattevagterne var mine øjne åbne
for at grunde på dit ord.
119:149Hør mit råb i overensstemmelse med din nåde,
HERRE, hold mig i live i overensstemmelse med din bestemmelse.
119:150De som jager efter skændselsgerning, nærmede sig,
de var langt borte fra din lov.
119:151Nær er du, HERRE,
og alle dine befalinger er sandhed.
119:152Jeg har for længst vidst fra dine vedtægter
at du har grundfæstet dem for evigt.
XX.
119:153Se min elendighed, og red mig,
for din lov har jeg ikke glemt.
119:154Før min sag, og befri mig,
giv mig liv efter dit ord.
119:155Frelsen er fjernt fra de ugudelige,
for de har ikke søgt efter dine lovbud.
119:156Overordentlig stor er din barmhjertighed, HERRE,
hold mig i live i overensstemmelse med dine bestemmelser!
119:157Mine forfølgere og modstandere er mange,
jeg veg ikke fra dine vedtægter.
119:158Jeg har set troløse og må væmmes,
for de har ikke holdt dit ord.
119:159Se hvor jeg elsker dine forordninger,
H
ERREN, giv mig liv i overensstemmelse med din nåde.
°119:160Summen af dit ord er sandhed,
og evig er hver af dine retfærdigheds bestemmelser.
XXI.
119:161Højtstående embedsmænd forfulgte mig uden grund,
men mit hjerte skælvede for dine ord.
119:162Jeg glæder mig over dit ord
som en der finder et stort bytte.
119:163Jeg hader og afskyer løgn,
din lov elsker jeg.
119:164Syv gange om dagen lovpriser jeg dig
for dine retfærdige bestemmelser.
119:165Der er stor fred for dem som elsker din lov,
og der er ikke noget der får dem til at snuble.
119:166Jeg håber på din frelse, HERRE,
og jeg udfører dine befalinger.
119:167Min sjæl holder dine vedtægter,
og jeg elsker dem højt.
119:168Jeg holder dine forordninger og dine vedtægter,
for alle mine veje er åbenbare for dig.
XXII.
119:169Gid mit råb må komme frem til dit ansigt, HERRE,
giv mig indsigt efter dit ord!
119:170Gid min tryglen må komme frem til dit ansigt,
red mig efter dit ord!
119:171Mine læber skal strømme over med lovsang,
for du lærer mig dine lovbud.
119:172Min tunge skal synge om dit ord,
for alle dine befalinger er retfærdighed.
119:173Gid din hånd må være mig til hjælp,
for jeg har valgt dine forordninger.
119:174Jeg har længtes efter din frelse, HERRE,
og din lov er min glæde.
119:175Gid min sjæl må leve og lovprise dig,
og gid dine bestemmelser må hjælpe mig!
119:176Jeg har flakket om som et fortabt får,
søg efter din tjener,
for dine befalinger har jeg ikke glemt.