Den Frie Bibel

Salme 144

Overskrift

144:1Af David.

Tillidsfuld bøn om hjælp

Lovet være , min klippe,
som opøver mine hænder til kampen,
mine fingre til krigen,
144:2min nåde[a]Kan også oversættes: »trofasthed«. Meningen er måske: »den der viser mig nåde/troskab«. Ofte rettes dog: ḥasdî (»min nåde«) til: ḥosnî: »min styrke«. og min borg, min fæstning[b]Mange oversættere flytter masoreternes delende accent så »min fæstning« knyttes til næste linje.
og min befrier for mig,
mit skjold og den jeg har søgt tilflugt hos,
han som undertvinger folk[c]Den masoretiske tekst har: ʕammî: »mit folk«, men et betydeligt antal håndskrifter har: ʕammîm: »folk« (pluralis). under mig.
144:3, hvad er et menneske at du agter på det,
et menneskebarn at du husker på det?
144:4Mennesket er[d]Verbet står i qatal, der oftest angiver fortid, men her angiver det som altid har været. som et åndepust,[1]Kan også oversættes: »vindpust«.
dets dage går forbi som en skygge.
144:5, sænk din himmel og stig ned,
rør ved bjergene så de ryger.
144:6Slyng lyn ud[2]Ordret: »lad lyn lyne«. og adspred dem,[3]Det er henvisning til de fjendtlige fremmede der er omtalt i v. 7.
send dine pile og forfærd dem!
144:7Ræk dine hænder ud fra det høje,
befri mig og red mig fra de vældige vande,
fra de fremmedes magt,[4]Ordret: »hånd«.
144:8hvis mund har talt falskhed,
og hvis højre hånd er løgnens højre.

Løfte om lovsang

144:9Gud, jeg vil synge en ny sang for dig,
på tistrenget harpe vil jeg spille for dig
144:10som giver kongerne sejr,
som befrier sin tjener David
fra ondt sværd![e]Mange oversættere følger Septuaginta, der lader denne linje høre til v. 11 hvor første linje deles i to linjer: »Befri mig fra ondt sværd / og red mig fra de fremmedes magt«.
144:11Befri mig og red mig fra de fremmedes magt,[5]Ordret: »hånd«.
hvis mund har talt falskhed,
og hvis højre hånd er løgnens højre.

Guds velsignelse og freden

144:12Hvis[f]Overgangen til dette afsnit er omdiskuteret. Problemerne knytter sig især til grundtekstens første ord: ʔᵃšer der har ret bred betydning, oftest: »som, der«, men også: »for at, når, hvis«. Mange oversættere udelader det her. I sammenhængen kan det opfattes som et ønske (»gid«) eller en betingelse der grammatisk ikke fuldendes: »hvis/når …«, underforstået: Så er vi lykkelige. Men i stedet for eftersætningen sætter digteren punktum og begynder en ny sætning: v. 15. vore sønner er som planter,
fuldvoksne i deres ungdom,
vore døtre som hjørnepiller,
udskåret efter et palads’[6]Kan også oversættes: »tempels«. stil,
144:13vore lagre fulde,
så de frembyder al slags forråd,[7]Ordret: »fra art til art«.
vore får[8]Ordret: »vort småkvæg«. frembringer tusind,
ja, titusindvis på vore marker,
144:14vort kvæg er drægtigt,[g]Verbet: svl (i qal: »bære«), findes i pu’al kun her i GT, og betydningen er omdiskuteret, formodentlig enten: »drægtig« eller: »belæsset« (med rigdomme, der bæres hjem) eller evt. (let omskrevet): »i god stand«.
ingen uheld[9]Ordret: »brud«. og ingen for tidlig fødsel,[h]Ordet: yôṣēˀt er omdiskuteret, egentlig: »udgående«. Her optræder det dog som substantiv, og i sammenhængen ser det ud til at skulle angive »for tidlig fødsel«. Andre forslag til oversættelse af denne linje er: »intet indbrud og intet tab«, eller »brud« opfattes som brud i bymuren: »intet murbrud og ingen der drager ud« (i krig eller som fanger).
og ingen klageskrig på vore torve -
144:15Lykkeligt[10]Kan også oversættes: »saligt«. er det folk, som det går sådan,
lykkeligt er det folk, hvis Gud er!

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 28.04.2017