Den Frie Bibel

Salme 147

Lovsyng som tager sig af sit folk

147:1Halleluja!
Ja,[a]Indledningen til salmen kan også oversættes: »Pris for det er godt …«. det er godt at synge vor Guds pris,
ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.
147:2 bygger Jerusalem op,
han samler Israels fordrevne.[b]Ordet: nidḥê (»fordrevne«) kan også oversættes: »dem der er skubbet til side« og derved være henvisning til landets svage og værdiløse.
147:3Han helbreder dem hvis hjerte er knust,
og forbinder deres sår.
147:4Han fastsætter tal for stjernerne,
han nævner dem alle ved navn.
147:5Stor er vor Herre og vældig i styrke,
der er intet mål på hans indsigt.
147:6 tager sig af de ydmyge,[1]Kan også oversættes: »elendige«.
de ugudelige fornedrer han til jorden.
147:7Stem i[2]Kan også oversættes: »svar med«. Der er tale om to forskellige hebraiske ord med samme stavemåde. med takkesang til ,
spil på citer for vor Gud,
147:8som dækker himlen med skyer,
som sørger for regn til jorden,
som lader græs spire frem på bjergene.[c]På grundlag af nogle håndskrifter til Septuaginta supplerer man undertiden verset med en fjerde linje: »og planter til mennesket at arbejde med« (ordret: »til menneskets arbejde«). Det kan også oversættes: »til menneskets tjeneste«. Jf. Sl 104,14.
147:9Han giver kvæg dets føde,
ravneunger det de skriger efter.
147:10Han har ikke behag i hestens styrke,
han finder ikke velbehag i mandens lår.
147:11 har velbehag i dem som frygter ham,
dem som håber på hans nåde.[3]Kan også oversættes: »miskundhed, trofasthed«.

Pris , hvis ord er levende og virksomt

147:12Jerusalem, pris ,
lovpris din Gud, Zion!
147:13For han har gjort dine portes slåer stærke,
han har velsignet dine sønner i din midte.
147:14Han sørger for fred i dit territorium,[4]Kan også oversættes: »ved din grænse«.
han mætter dig med hvedes fedme.
147:15Han sender sit ord[5]Det hebraiske: ʔimrāʰ har ofte bibetydning af løfte. til jorden,
hans ord[6]Her det hebraiske: dāvār, der i sammenhængen angiver skaberord. løber meget hurtigt.
147:16Han giver sne som ulden,
han strør rimfrost ud som asken.
147:17Han kaster sin hagl[7]Ordret: »is«. som brødstumper,[d]Ordret: »stykker, stumper«. Ordet: pat er en del steder i GT forbundet med: leḥem (»brød«). Det er formodentlig også underforstået her.
hvem kan bestå for hans kulde?[e]Ofte retter man: mî yaʕᵃmōd (»hvem kan bestå«) til: mayim yaʕᵃmōdû: »vand står stille«. Let omskrevet bliver oversættelsen: »for hans kulde bliver vandet til is«. Rettelsen har dog ingen støtte i håndskrifter eller gamle oversættelser.
147:18Han sender sit ord og smelter dem,
når han lader sin vind[8]Kan også oversættes: »Ånd«. blæse, flyder vandene.
147:19Han kundgør Jakob sit ord,[f]Konsonantteksten angiver singularis, mens vokaliseringen angiver pluralis: »sine ord«.
Israel sine lovbud og sine bestemmelser.
147:20Sådan har han ikke gjort ved noget andet folk,
og bestemmelser, dem har de ikke kendt.[g]Mange oversættere følger Septuaginta og flere af de gamle oversættelser, der forudsætter at: yᵊdāʕûm (»dem har de (ikke) kendt«) vokaliseres: yōdiʕēm: »dem har han (ikke) kundgjort dem«. Desuden følger mange Septuaginta og retter: mišpāṭîm (»bestemmelser«) til: mišpāṭāʸw: »sine bestemmelser«. Linjen lyder så: »og han har ikke kundgjort dem sine bestemmelser«.
Halleluja!

Status for dette kapitel

Modenhed: Delvis færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Dato for denne version: 28.04.2017