Overskrift
42:1Til korlederen.[a]
Maskil[b] af Koras sønner.
Skilt fra Gud
42:2Ligesom en hjort skriger efter vandløb med vand,[c]
sådan skriger min sjæl til dig, o Gud!
42:3Min sjæl har tørstet efter Gud,
efter den levende Gud.
Hvornår skal jeg dog komme
og vise mig[d] for Guds ansigt?
42:4Tårer er blevet mit brød
dag og nat,
idet man hele dagen siger til mig:
»Hvor er din Gud?«
42:5Disse ting vil jeg huske
og udøse min sjæl over mig:[2]
At jeg plejede at gå,
i skaren plejede jeg at vandre med dem
til Guds hus,
med jubelråb og tak
i festskaren.
42:6Hvorfor er du nedbøjet, min sjæl,
og er i oprør i mig?
Vent på Gud, for jeg skal takke ham på ny
for frelsen for hans ansigt.[e]
Langt fra Gud
42:7Min Gud, min sjæl er nedbøjet i mig,
derfor vil jeg huske på dig
fra Jordans og Hermons land,
fra Miz’ars bjerg.
42:8Havdyb råber til havdyb,
til dine vandfalds brusen,[3]
alle dine brændinger og dine bølger
er gået hen over mig.
42:9Om dagen vil HERREN byde sin nåde
og om natten sin sang at være hos mig,
en bøn til mit livs Gud.
42:10Jeg vil sige til Gud, min klippe:
»Hvorfor har du glemt mig?
Hvorfor skal jeg gå sørgende,
idet en fjende trænger mig?«
42:11Det er som om mine knogler knuses,[4]
når mine fjender håner mig,
idet de hele dagen siger til mig:
»Hvor er din Gud?«
42:12Hvorfor er du nedbøjet, min sjæl?
Og hvorfor er du i oprør i mig?
Vent på Gud, for jeg skal takke ham på ny,
mit ansigts frelse og min Gud.