Overskrift
31:1Til korlederen.
Salme af David.
Klage og bøn om hjælp
31:2Hos dig, HERRE, har jeg søgt tilflugt,
lad mig aldrig i evighed blive til skamme,
udfri mig i din retfærdighed.
31:3Bøj dit øre til mig,
red mig i hast,
vær mig en klippefæstning,
en befæstet borg til at frelse mig.
31:4For du er min klippe og min borg,
og led mig og før mig for dit navns skyld.
31:5Befri mig fra det net
som de har udlagt skjult for mig,
for du er min fæstning.
31:6I din hånd betror jeg min ånd,
du forløser mig, HERRE, du trofaste Gud!
Tillid til Gud
31:7Jeg har hadet dem som dyrker falske guder,
men jeg har stolet på HERREN.
31:8Jeg vil juble og glæde mig over din nåde
°,
du, som har set min hjælpeløshed,
du tog dig af min sjæls trængsel.
31:9Du overgav mig ikke i fjendens hånd,
du satte mine fødder på åbent land.
Klage
31:10Vær mig nådig, HERRE, for jeg er i nød,
hentæret af sorg er mit øje,
min sjæl og min krop.
31:11For mit liv er svundet hen i kval
og mine år i suk.
Min kraft er nedbrudt ved min skyld,
og mine knogler er indtørrede.
31:12For alle mine fjender er jeg blevet til spot,
og det i rigt mål for mine naboer
og til skræk for mine bekendte,
de som så mig udenfor, flygtede fra mig.
31:13Jeg blev glemt, ude af hjerte som en død,
jeg var som et ødelagt kar.
31:14For jeg hørte manges bagtalelse,
der var rædsel rundt omkring,
idet de rådslog sammen mod mig,
tænkte de på at tage livet af mig.
Ny tillidserklæring og bøn
31:15Men jeg har stolet på dig, HERRE!
Jeg sagde: Du er min Gud.
31:16Mine tider er i din hånd.
Red mig fra mine fjenders hånd og fra mine forfølgere!
31:17Lad dit ansigt lyse over din tjener,
31:18HERRE, lad mig ikke blive til skamme,
for jeg har kaldt på dig.
Lad de ugudelige blive til skamme,
lad dem tie i dødsriget.
31:19Lad de falske læber blive stumme,
dem som taler frækt mod en retfærdig
med hovmod og foragt.
Tak og lovprisning
31:20Hvor stor er din godhed
som du har gemt til dem der frygter dig,
som du har vist mod dem der søger tilflugt hos dig,
over for menneskets børn.
31:21Du vil skjule dem i dit ansigts skjul
for menneskers sammensværgelser,
du vil gemme dem i en hytte
for tungers kiv.
31:22Lovet være HERREN!
For han har på underfuld vis vist sin nåde imod mig
i en belejret by.
31:23Men jeg – jeg sagde i min angst:
»Jeg er udryddet fra dine øjne«.
Men du hørte alligevel min tryglende røst,
da jeg råbte til dig om hjælp.
31:24Elsk HERREN, alle hans fromme!
Herren beskytter trofaste,
men gengælder til overmål den som er hovmodig.
31:25Vær stærke, og styrk jeres hjerte,
alle I som venter på HERREN!