Overskrift
78:1Maskil af Asaf.
Asaf opmuntrer Guds folk til at agte på hans tale og undervisning
Mit folk, lyt til min lov,
°bøj jeres ører til min munds tale!
78:2Jeg vil åbne min mund med billedtale,
jeg vil forkynde gådetale fra fortiden.
78:3Det som vi har hørt og har lært at kende,
og som vore fædre har fortalt os,
78:4det vil vi ikke skjule for deres børn,
idet vi fortæller den kommende slægt
om HERRENS glorværdige gerninger og hans styrke,
og de undere han har gjort.
78:5Han oprettede et vidnesbyrd i Jakob
og gav en lov i Israel
som han befalede vore fædre
at gøre kendt for deres børn,
78:6for at den kommende slægt skulle lære den at kende,
de børn som skulle fødes,
så de indtrængende kunne fortælle det for deres børn.
78:7Og de skulle sætte deres lid til Gud
og ikke glemme Guds gerninger,
men holde hans bud.
78:8Og de skulle ikke blive som deres fædre,
en genstridig og trodsig slægt,
en slægt som ikke gjorde sit hjerte fast,
og hvis ånd ikke holdt trofast ved Gud.
Fædrenes svigt og ulydighed
78:9Efraims sønner var veludrustede bueskytter,
men de vendte om på kampens dag.
78:10De holdt ikke Guds pagt
og vægrede sig ved at vandre efter hans lov.
78:11Og de glemte hans gerninger
og hans undere, som han havde ladet dem se.
78:12For deres fædre havde han gjort et under
i Egyptens land, på Soans mark.
78:13Han kløvede havet og lod dem gå igennem
og rejste vandet som en vold.
78:14Han ledte dem ved skyen om dagen
og hele natten ved flammende lys.
78:15Han kløvede klipper i ørkenen
og gav rigeligt at drikke, som af store dyb.
78:16Han lod bække strømme frem af en klippe
og lod vand rinde ned som floderne.
78:17Men de blev stadig ved med at synde mod ham,
med at være genstridige mod den Højeste i det tørre land.
78:18Og de fristede Gud i deres hjerte,
så de fordrede den mad de begærede.
78:19Og de talte mod Gud, idet de sagde:
»Mon Gud kan
dække et bord i ørkenen?
78:20Nok slog han på klippen
så vand flød, og bække strømmede;
mon han også kan give brød
eller skaffe kød for sit folk?«
78:21Derfor, da Herren hørte det, blev han vred,
og en ild blussede op mod Jakob,
og en vrede steg op mod Israel,
78:22for de troede ikke på Gud
og stolede ikke på hans frelse.
78:23Så gav han befaling til skyerne deroppe
og åbnede himlenes døre.
78:24Og han lod manna regne over dem til at spise
og gav dem himlens korn.
78:25Et menneske spiste de stærkes brød,
han sendte dem føde så de blev mætte.
78:26Han lod østenvind bryde løs på himlen
og ved sin styrke drev han søndenvind frem.
78:27Og han lod kød regne ned over dem som støv
og vingede fugle som havets sand.
78:28Og han lod dem falde midt i sin lejr,
rundt omkring sine boliger.
78:29Og de spiste og blev meget mætte,
han skaffede dem det de begærede.
78:30De havde stadig ikke stillet deres begær,
deres mad var endnu i deres mund,
78:31da Guds vrede rejste sig mod dem,
og han dræbte nogle blandt deres kraftige mænd,
og han strakte Israels unge mænd til jorden.
78:32Trods alt dette syndede de fortsat
og troede ikke på hans undere.
78:33Da lod han deres dage svinde hen i tomhed
og deres år i brat undergang.
78:34Når han dræbte dem, søgte de ham,
de vendte om og søgte Gud.
78:35Og de huskede at Gud var deres klippe,
og Gud den Højeste deres forløser.
78:36Men de talte hyklerisk for ham med deres mund,
og med deres tunge løj de for ham.
78:37Deres hjerte holdt ikke fast ved ham,
og de holdt ikke trofast hans pagt.
78:38Men han er barmhjertig,
han soner skyld og ødelægger ikke,
ofte vendte han sin vrede bort
og lod ikke hele sin harme blive virksom.
78:39Han huskede på at de var kød,
et vindpust som forsvinder og ikke vender tilbage.
78:40Hvor ofte var de ikke genstridige mod ham i ørkenen,
optændte hans vrede i ødemarken.
78:41Og de fristede på ny Gud
og bedrøvede Israels Hellige.
78:42De huskede ikke på hans hånd
den dag da han befriede dem fra fjenden,
78:43da han gjorde sine tegn i Egypten
og sine undere på Soans slette.
78:44Til blod forvandlede han deres strømme
og deres bække, så de ikke kunne drikke af dem,
78:45og han sendte fluer på dem, som åd dem,
og frøer, som voldte dem ødelæggelse,
78:46og han gav gnaveren deres afgrøde
og frugten af deres arbejde til græshoppen,
78:47han ødelagde deres vinstok med haglen
og deres morbærfigentræer med isregn,
78:48og han overgav deres kvæg til haglen
og deres hjorde til lynene,
78:49han sendte sin vredes glød mod dem,
harme og raseri og trængsel,
en udsendt skare af uheldsbringende engle.
78:50Han banede vej for sin vrede,
han sparede ikke deres sjæl fra døden,
og han overgav deres liv til pesten,
78:51og han slog alle førstefødte i Egypten,
manddomskraftens førstegrøde i Kams telte.
Vandringen til det forjættede land
78:52Men han lod sit folk bryde op som en fåreflok
og ledte dem som hjorden i ørkenen,
78:53og han førte dem i tryghed, og de frygtede ikke,
men havet dækkede deres fjender.
78:54Og han bragte dem til sit hellige land,
til dette bjerg som hans højre hånd havde erhvervet.
78:55Han fordrev folkeslag foran dem
og lod det tilfalde dem som tilmålt arvelod,
og han lod Israels stammer bo i deres telte.
Israels utroskab
78:56Men de fristede og var genstridige mod Gud den Højeste
og overholdt ikke hans love.
78:57De vendte sig bort og var troløse som deres fædre,
de svigtede som en slap bue.
78:58De vakte hans harme med deres høje,
og med deres gudebilleder fremkaldte de hans vrede.
78:59Da Gud hørte det, blev han vred,
og han forkastede Israel fuldstændig.
78:60Han vragede boligen i Shilo,
det telt som han havde slået op blandt mennesker.
78:61Han gav sin magt i fangenskab
og sin herlighed i fjendes hånd.
78:62Han overgav sit folk til sværdet
og blev vred på sin arvelod.
78:63Ild fortærede hans unge mænd,
og hans jomfruer fik ingen bryllupssang.
78:64Hans præster faldt for sværdet,
og hans enker græd ikke.
Men Gud er trofast
78:65Da vågnede Herren som en sovende,
som en helt der var overvældet af vin.
78:66Og han slog sine fjender tilbage,
han gav dem evig forhånelse.
78:67Han forkastede Josefs telt
og udvalgte ikke Efraims stamme,
78:68men han udvalgte Judas stamme,
Zions bjerg, som han elskede.
78:69Og han byggede sin helligdom ligesom høje,
som jorden som han har grundfæstet for evigt.
78:70Og han udvalgte David, sin tjener,
og tog ham fra fårefoldene,
78:71fra diegivende får lod han ham komme
for at vogte sit folk, Jakob,
og sin arv, Israel.
78:72Han vogtede dem efter sit hjertes oprigtighed
og ledte dem med kyndig hånd.