Den Frie Bibel

Salme 39

Overskrift

39:1Til korlederen.[a]Betydningen af lamnaṣṣēₐḥ er usikker, men det er sandsynligvis afledt af et verbum der betyder »dirigere«. Til Jedutun.[b]Jedutun var efter Davids bestemmelse sammen med Asaf og Heman overhoved for og stamfader til tempelsangerne (1 Krøn 25,1-3; 2 Krøn 5,12; 35,15). Han er formentlig den samme som Etan (1 Krøn 15,19). Overskriften her betyder formodentlig at salmen skal synges af »Jedutun« og hans tempelsangere.
Salme af David.

En nødstedt fortæller om sin tilstand

39:2Jeg sagde: Jeg vil tage vare på mine veje,
så jeg ikke synder med min tunge;
jeg vil lægge[c]Den hebraiske tekst har gentaget: ʔešmrāʰ: »jeg vil tage vare«. Sætningen er vanskelig, da maḥsôm (»mundkurv«) ikke kan være objekt. På grundlag af Septuaginta formoder man: ʔāśîmāʰ: »jeg vil lægge« en mundkurv over min mund,
så længe den ugudelige endnu er foran mig.
39:3Jeg var stum i tavshed,
jeg tav, uden at det blev godt.[d]Sætningen består på hebraisk kun af to ord. Andet ord, som byder på forståelsesvanskeligheder, er miṭṭôv: »fra godt«. Linjen kan (let omskrivende) oversættes: »jeg tav endog om gode ting«, eller: »jeg tav – uden held«, eller: »jeg tav – uden (at det bragte mig) noget godt«. Endelig forstår nogle fortolkere det som forkortet udgave af udtrykket »fra godt til ondt« = »fuldstændig, altomfattende«.
Men min smerte tiltog.[1]Ordret: » blev oprørt«.
39:4Mit hjerte blev hedt i mit indre,
under min stønnen optændes en ild.

Den nødstedtes utålmodige og bitre bøn

Jeg talte med min tunge:
39:5»Lad mig kende, , mit endeligt
og mine dages mål – hvad det er,
så jeg ved hvor skrøbelig jeg er.
39:6Se, håndsbredder har du givet mine dage,
og min livstid er som intet for dig,
blot som[e]Den hebraiske tekst har kāl-: »hel, hver«. I mange håndskrifter mangler l dog, så der skal læses: kᵊ: »som« et vindpust står hvert menneske der.« Sela[f]Betydningen af dette musikudtryk, der forekommer i 39 salmer, er ukendt. Det angiver muligvis et mellemspil. Andre forslag er: gentagelse, doxologi, højere toneleje, stilhed for tilbedelse o.a.
39:7Kun som et skyggebillede vandrer en mand,
kun forgæves[2]Ordret: »åndepust, vindpust« larmer de,
han samler, men kan ikke vide hvem der skal samle det ind.

Bøn om tilgivelse og hjælp

39:8Og nu, Herre, hvad har jeg ventet på?
Min forhåbning – den gælder dig!
39:9Fri mig fra alle mine overtrædelser,
gør mig ikke til spot for tåben!
39:10Jeg er blevet stum, jeg åbner ikke min mund,
for du har gjort det.
39:11Tag din plage fra mig,
jeg er gået til ved din hånds fjendskab.[g]Ordet tigrāʰ optræder kun her i GT. Betydningen er omdiskuteret, men »strid, fjendskab« er sandsynlig. Mange oversættere følger Septuaginta der må have forudsat: gᵊvûrāʰ: »vægt«
39:12Når du tugter en mand med straf for skyld,
opløser du det han sætter pris på, som et møl.
Hvert menneske er kun vindpust. Sela
39:13Hør min bøn, , og mit skrig om hjælp,
lyt[h]Mange oversættere vælger at dele verset anderledes end den hebraiske tekst lægger op til. De lader »lyt« høre til første linje: »lyt til mit skrig om hjælp, vær ikke tavs til mine tårer« til mine tårer, vær ikke tavs.
For jeg er en fremmed[3]Det hebraiske ord gēr (»fremmed«) betegner en person der har søgt ophold og beskyttelse i landet uden at have borgerret eller rettigheder i det hele taget. hos dig, en tilflytter som alle mine fædre.
39:14Se bort fra mig så jeg kan blive glad,
før jeg går bort og ikke mere er til.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Literært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 06.03.2016