Den Frie Bibel

Salme 39

Overskrift

39:1Til korlederen. Til Jedutun.
Salme af David.

En nødstedt fortæller om sin tilstand

39:2Jeg sagde: Jeg vil tage vare på mine veje,
så jeg ikke synder med min tunge;
jeg vil lægge en mundkurv over min mund,
så længe den ugudelige endnu er foran mig.
39:3Jeg var stum i tavshed,
jeg tav, uden at det blev godt.
Men min smerte tiltog.
39:4Mit hjerte blev hedt i mit indre,
under min stønnen optændes en ild.

Den nødstedtes utålmodige og bitre bøn

Jeg talte med min tunge:
39:5»Lad mig kende, HERRE, mit endeligt
og mine dages mål – hvad det er,
så jeg ved hvor skrøbelig jeg er.
39:6Se, håndsbredder har du givet mine dage,
og min livstid er som intet for dig,
blot som et vindpust står hvert menneske der.« Sela°
39:7Kun som et skyggebillede vandrer en mand,
kun forgæves larmer de,
han samler, men kan ikke vide hvem der skal samle det ind.

Bøn om tilgivelse og hjælp

39:8Og nu, Herre, hvad har jeg ventet på?
Min forhåbning – den gælder dig!
39:9Fri mig fra alle mine overtrædelser,
gør mig ikke til spot for tåben!
39:10Jeg er blevet stum, jeg åbner ikke min mund,
for du har gjort det.
39:11Tag din plage fra mig,
jeg er gået til ved din hånds fjendskab.
39:12Når du tugter en mand med straf for skyld,
opløser du det han sætter pris på, som et møl.
Hvert menneske er kun vindpust. Sela
39:13Hør min bøn, HERRE, og mit skrig om hjælp,
lyt til mine tårer, vær ikke tavs.
For jeg er en fremmed hos dig, en tilflytter som alle mine fædre.
39:14Se bort fra mig så jeg kan blive glad,
før jeg går bort og ikke mere er til.

Status for dette kapitel

Modenhed: Færdig
Oversættelse: Jørgen Bækgaard Thomsen
Litterært tjek: Trine Tøndering
Eksegetisk bearbejdning: Nicolai Winther-Nielsen
Dato for denne version: 06.03.2016